torsdag den 21. maj 2009

100 places to remember


Jeg har ikke været i Århus i snart 3-4 uger, så jeg glæder mig rigtig meget til i morgen. Der står den nemlig på hyggetur til Århus med kæresten. Det bliver nok ikke til den store shoppingtur, selvom jeg da lige skal se hvad mine farvoritbutikker har fået hjem af nye ting. Derimod glæder jeg mig til at se at fotoudstillingen "100 places to remember before they disappear", som er opstillet på storetorv indtil den 3. juli, hvor den derefter skal videre til andre storbyer (deriblandt København). Billederne forestiller, hvis du da ikke allerede havde gættet det, steder i verden, som er truet af klimaforandringerne og som måske en dag helt vil forsvinde. Jeg synes at det er en rigtig god idé, og jeg er faktisk lidt spændt på at se, hvilke steder der er i farezonen. Ikke forstået på den måde, at jeg med glæde vil klappe med mine små hænder, når jeg ser et billede af Manhatten, men forstået på den måde, at det bliver spændende at se, om der er steder som overrasker én og som man ellers troede var i sikkerhed for klimaforandringer. Er der nogen af jer, der har set udstillingen?

3 kommentarer:

  1. har gået forbi den nogen gange, men har ikke lige fået stoppet op og kigget på den. måske man skulle gøre det :D

    SvarSlet
  2. Ja, så den tilfældigt en aften, jeg var nede i byen (efter jeg er flyttet til Århus, kommer jeg mærkeligt nok ikke så meget i centrum?!)
    Det er en virkelig flot udstilling, med smukke billeder!
    Den skal du glæde dig til :)

    SvarSlet
  3. Det lyder faktisk som en rigtig god idé at se den om aftenen, nu så jeg den jo i dag om eftermiddagen, men tror faktisk at den ville blive endnu federe om aftenen, når det er lidt mørkt. :)

    SvarSlet