onsdag den 13. maj 2009

Mine USA-køb: secondhand


Jeg beklager virkelig at I sådan skal spammes med indlæg, der kun handler om min tur til USA, men I må desværre vente lidt endnu med at føle jer fri. Her kommer nemlig de mange secondhand ting jeg købte, hvilket var noget der overraskede mig ret meget - nemlig at jeg gjorde alle mine secondhand køb i North Carolina. Men de har virkelig de største genbrugsbutikker i USA, sådan lidt på super marked-størrelsen og så bare med næsten billigere priser end dem vi er vant til herhjemme i Frelsens Hær osv. Intet under at jeg fik brug for en ekstra kuffert, vel? Jeg havde hjemmefra besluttet mig for, at jeg ville finde en oversize cowboyskjorte og et par blomstrede shorts, og jeg kunne næsten ikke være mere heldig. Den koralfarvede kjole måtte jeg bare eje, den er så grim at den er fed. Og Levi's shorts, det kan man bare aldrig få for nok af. Især ikke når de højest koster 5 dollars. De lyserøde bukser minder mig lidt om Carin Wester bukserne fra denne sæson, det er dog lidt svært at se på billedet, da de er spændt sådan op, men jeg synes, at de er et ret godt alternativ, især når jeg fik dem til kun 3,5 dollars.

Bytte bytte købmand?

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg tidligere har været så meget imod at have en linkliste stående på min blog, for hvorfor ikke være med til at udbrede andre bloggere? Så efterabende Trine, har jeg nu besluttet mig for, at lave en linkliste. Har tilføjet et par blogs som ligger blandt mine farvoritter, og hvis du gerne vil have din blog på, så smid en kommentar. Jeg håber selvfølgelig at du også har lyst til at linke til mig. :)

tirsdag den 12. maj 2009

All the single ladies

Inden jeg går i seng (hvilket jeg desværre burde have gjort for længe siden) vil jeg lige dele denne video med jer, der stadig er vågne. Første gang jeg så denne video blev jeg nærmest kastet bagover af begejstring. Ud over at sangen er vildt fed, så er videoen bare fuldstændig gennemført og enkel. Og så er Beyonce da bare altid lækker at se på, thumbs up. Den anden video, som jeg fik et tip om fra min bedste veninde, er fra Londons gader hvor 100 single ladies stiller sig op og danser single ladies-dansen. Det kan man vist ikke andet end at tage hatten af for.

Cykelshorts-trenden


Det øverste billede, som stammer fra Gademode.dk, har vakt stor diskussion pga. netop cykelshortsene - enten hader folk dem eller også er folk helt vilde med dem. Personligt er jeg en af dem der er vilde med dem, jeg kunne dog aldrig finde på at hoppe i dem uden noget dækkende foran, selvom jeg faktisk synes at det klæder denne pige. Jeg står nok mere ind for Stephanie fra Anywho's måde at bruge dem på med en lang t-shirt over som et sommeralternativ til de lange leggings. Hvad synes I om cykelshorts-trenden? Er det bare fuldstændig smagløst eller er du også en af dem, der er hoppet på vognen?
Billeder: Øverst: Gademode, Nederst: Anywho

mandag den 11. maj 2009

Ebay farvoritter 2


Har man (som mig) hang til 80'erne er ebay butikken Noirohio Vintage helt sikkert værd at tjekke ud. Man kan altid finde en eller anden ekstravagant kjole eller en cool vintage tee, og så er stort set alle startbud på kun 10 dollars, ikke sagt at man altid er heldig at budene ender på det niveau. Jeg har selv købt derfra en enkelt gang, og der var ingen problemer.

Mine USA-køb: American Apparel


Hvor ville jeg bare ønske at man kunne købe American Apparel i Danmark! Jeg blev ellevild, da jeg fandt ud af at der lå en American Apparel-butik kun få minutter fra vores hotel i Washington. Jeg havde aldrig været i nogen af deres butikker eller ejet noget af deres tøj, så nu skulle chancen gribes. Jeg fandt tre fede t-shirts, en kjole, et tubetørklæde og et flettet bælte. Fortryder lidt nu at jeg ikke købte mere.

søndag den 10. maj 2009

Mine USA-køb: sko


Jeg nåede desværre aldrig i WetSeal, havde ellers fået at vide at de havde VILDT billige sko, men så skulle jeg på den anden side nok også have haft brug for en endnu større kuffert end den jeg fandt. I stedet faldt jeg over disse to par. Et par heels fra Steve Madden og et par sandaler fra Urban Outfitters, så kan den sommer i hvert fald bare komme an.

Back from the States


Torsdag eftermiddag kom jeg hjem fra min næsten to uger lange studietur til USA, det føles som om at jeg har været væk i en hel måned fordi jeg har oplevet så meget. De sidste par dage har jeg så brugt til at sunde mig lidt og tilbringe lidt tid med kæresten inden jeg skal til den skriftlige matematik eksamen i morgen. Tak skole, dejlig velkomst. Vejret har både været fuldstændig med os og helt og aldeles forfærdeligt. I North Carolina havde vi det bedste vejr man kunne tænke sig, men i Washington regnede det tre dage i træk. Til gengæld har jeg fået købt en helt ny kuffert tøj, som jeg nok skal vise senere. Her er i første omgang et (meget) lille udsnit af nogle af de billeder jeg fik taget. Og så vil jeg også lige sige tak til de nye faste læsere der er kommet til, bliv endelig ved. :)

fredag den 24. april 2009

US, here I come!


Så er det i morgen jeg drager på studietur til USA. Først en uge i North Carolina, som især er kendt for deres flotte natur, og så en uge i Washington DC. I North Carolina skal jeg bo hos en high school elev, så glæder mig rigtig meget til at se hvordan det er at gå i skole i USA og til at opleve deres kultur sådan på tæt hånd. I Washington glæder jeg mig især til at se alle de berømte monomenter og til at se Madame Tussaud's museet, og mon ikke jeg også får købt mig lidt, vores lærer har i hvert fald lovet et loppemarked eller to. Og så skal jeg selvfølgelig tage en masse masse billeder. Derfor vil jeg være ret så inaktiv her på bloggen, men håber da I kommer igen om to uger. :)

Billede: visitingdc.com

torsdag den 23. april 2009

Min nye guldklump


Motiverne er måske ikke så inspirerende, men dette er de første billeder taget med mit nye objektiv fra Sigma. Hvad synes I? Er selv vildt imponeret over hvor skarpe billederne bliver. Og så fulgte der endda en modlysblænde til linsen med, ikke helt dårligt.

onsdag den 22. april 2009

Ceecee Wears Chanel-bloggen


Denne blog er super cool! Den består udelukkende af billeder af smukke mennesker og sko og er det rene eyecandy.
Jeg har forresten hentet mit nye objekt i dag, og det er SÅ lækkert. Men selvfølgelig løb mit kamera tør for batteri da jeg skulle til at tage billeder. Men håber at vise nogle billeder i morgen. :)

Blink blink blink


Jeg havde aldrig hørt om skomærket Blink før jeg faldt over nogle sandaler fra mærket på Ellos. Det er langt fra alle deres sko jeg bryder mig om, men disse tre par kan jeg rigtig godt lide, og så ligner de nogle sko som også er gode at gå i (og det kan man vel ikke klage over). Med priser fra 349 er de heller ikke helt urimelige. De sorte har Ellos dog ikke, men de kan købes på Brandos. Er der ellers nogen der har set dem i butikkerne?

tirsdag den 21. april 2009

Ebay farvoritter 1


Jeg vil i den kommende tid dele ud af mine mange farvoritvintagebutikker på ebay, og her kommer så den første. Time's Up er der måske nogle københavnere der allerede kender, for butikken er dansk og har lige åbnet butik på Krystalgade. Men Time's Up er altså også på ebay. Jeg skal ikke kunne sige hvordan udvalget er i forhold til butikken på Krystalgade, for den har jeg aldrig været i. Kendetegnende ved deres butik på ebay er at man har følelsen af, at det er særligt udvalgt vintage - deraf også priserne. Mindstebudene ligger ofte på mindst 40-50$, men så kan man til gengæld ofte være heldig, at der ikke er andre, der byder over. Time's Up rummer alt for 50'er til 80'er tøj, og jeg har selv erhvervet mig tre fine ting derfra. Senest den blomstrede buksedragt, der er forstørret på billedet, som jeg lige er blevet den heldige vinder af for få minutter siden (uhh, lykke). Bortset fra de lidt højere priser, er det selvfølgelig en stor fordel at Time's Up er dansk, da det både forkorter transporttiden og da man ikke behøver at sætte sine engelskfærdigheder på prøve, hvis det skulle være nødvendigt at maile til dem.
Jeg håber at denne kommende lille "guide" er en I får lyst til at benytte jer af, fortæl gerne hvad du synes om idéen. :)

Loppefund fra en solrig søndag


Som lovet kommer her mine loppefund fra bagagerumsmarkedet i søndags. Det blev ikke til så meget, men synes til gengæld at det var nogle fine ting. Af smykker fandt jeg nogle sjove klipsøreringe og to armbånd. Den sorte top er jeg sikker på, jeg kommer til at bruge rigtig meget til sommer til et par højtaljede denimshorts eller blomsterede shorts (som jeg i øjeblikket er på jagt efter). Så kom nu, sommer!

mandag den 20. april 2009

A Hard Day's Night

Dette er de første 7 minutter af filmen "A Hard Day's Night" med The Beatles. Lånte den på biblioteket for et par uger siden og i går så jeg den igen for 2. gang. Har aldrig som sådan været særlig vild med Beatles, men det har denne film ændret fuldstændig. Jeg ville give en halv arm for at have levet dengang, så jeg kunne være en af pigerne der løber skrigende efter Lenon, Ringo og George i introscenen. Kan ikke anbefale andet end at man skal se filmen (i sin fulde længde vel at mærke), for hold kæft en dejlig 60'er nostalgi! Og så er dialogerne virkelig en klasse for sig.