søndag den 30. august 2009

Seneste køb


Jeg var lige inde på Milles blog, som viste denne ring hun havde købt på Amazon til kun 107 kr. Og jeg blev så vild med den, at jeg nu også har købt den. Jeg har længe ledt efter en lidt gotisk ring, men har altid været lidt nærig når det kommer til smykker. Men 107 kr (plus højest sandsynligt også 25% i moms) det er da lige til at overkomme. Køb ringen her.

lørdag den 29. august 2009

I wish I could be like Grace Jones


Imagesource: last.fm

Se hvad jeg fandt


Det kan godt være jeg ikke kan blære mig med at være en af de første der igen er hoppet på scrunchiebølgen, men til gengæld kan jeg bryste mig med at jeg lige har fundet mine gamle og vildt grimme scrunchies, som jeg faktisk troede jeg havde kasseret, fra dengang det var moderne at danse med sådan nogle. Good times.

Weekendtøj


Efter en lang nat iført tårnhøje stiletter og masser af make-up er det nu meget rart at trække i en stor t-shirt og et par løse shorts.

fredag den 28. august 2009

Fredag aften

Lige om lidt skal jeg til fødselsdag med 80'er som dresscode, how great is that? Jeg er fuldstændig tosset med 80'erne og især musikken. Så hvis denne sang bliver spillet, så kan jeg godt love at jeg ikke bliver til at stoppe på dansegulvet.

torsdag den 27. august 2009

Århus Festuge


Jubiii, så er det endelig tid til en uge dedikeret til fest og ballade i smilets by. Hvis man er mellem 13-17 år vil jeg anbefale smells like teens, hvor blandt andet Mike Sheridan og Lucy Love spiller. Til alle os "gamle" står Present Aarhus igen for ugens fester i Ridehuset og har man lyst til at feste til solen står op, så er dette stedet at være. Derudover kan det kun varmt anbefales at benytte sig af de nye sidepladser på Store Torv, nyde byen og alle de mange tilbud, det vrimler med til årets festuge. Selv vil jeg rigtig gerne se en film eller to ved Fellini Filmfestival i Øst For Paradis, men jeg er desværre forhindret - øv.

Image: Aarhusfestuge.dk

onsdag den 26. august 2009

Hvis jeg havde 2300 kr


..ville jeg have købt de her to ting i dag, da jeg var i Århus. I stedet kom jeg hjem med en shampoo fra TRESemme og en t-shirt til at løbe i. Ikke helt så spændende, men langt billigere. Kjole fra Acne til 1.800 kr og leggings med quilt fra h&m trend til 499 kr (why!?). Jeg har langt fra sluppet kjole endnu, for jeg elsker virkelig dens snit og de stramme ærmer. Hvis den da bare ikke kostede meget.

søndag den 23. august 2009

Christopher Kane for Topshop



Hvis man er glad for krokodiller og små spejle så har man noget at glæde sig til når Christopher Kanes kollektion for Topshop lander i butikkerne i september. Spændende!

Source: Nymag

Der er stadig penge at spare


..hvis man vel og mærket ved hvor man skal lede og besidder en stor del tålmodighed. For selvom det vrimler med nye efterårsvarer lige nu, så er der stadig en masse udsalgsvarer tilbage - og det er altså ikke altsammen florlette kjoler og gladiatorsandaler. Jeg kunne da i hvert fald godt bruge disse ting til efteråret. Kjole i velour fra Ganni til 439 kr, sko fra Opening Ceremony til ca. 1.000 kr, draperede shorts fra Stine Goya til 1.199 kr, nederdel fra Preen Line til ca. til 1.100 kr, leggings fra American Vintage til 249 kr.

onsdag den 19. august 2009

Monki guldkarameller


Monki har floreret på mange blogge den seneste tid, og jeg er selv så begejstret for de mange nye ting, at jeg også vil vise lidt, på trods af at jeg ikke kan købe ét eneste stykke, da jeg er strandet i Jylland (tak for det, Monki). Men her er i hvert fald mine farvoritter når det kommer til de lange bluser. Jeg er især vild med de tre midterste, og den lange cardigan bliver jeg nødt til at skaffe mig, på den ene eller anden måde.

Couldn't be happier


Det er tilladt at danse sejrsdans når man endelig har bestået køreprøven. Hermed gjort.

mandag den 17. august 2009

Mandag


I dag har den igen stået på sort. Jeg er så heldig at jeg skal møde kl. 12 mandag og tirsdag hver anden uge og i dag er en af de uger. Mens jeg sov alle de ekstra timer væk i dag, har jeg tænkt mig at være aktiv i morgen og stå tidligt op og løbe en tur. Det bliver spændende om jeg får det gjort eller om jeg falder i fælden og sover længe i stedet.

søndag den 16. august 2009

Ulven


Hvis du er ligeså modig som Stephanie fra Anywho, kan du på Asos købe en kjole der, bortset fra farven, ligner på en prik. Find den her.

Red lips


Når man ser dette billede af smukke Freja kan man vist ikke sige andet end at røde læber holder! Jeg er i hvert fald nu officielt hoppet med på vognen. Så er det eneste problem bare at jeg ingen postkasserød læbestift ejer. Hmm.
Image source: Lefashion

Er det mig der har sovet i timen?


..for det har fuldstændig forbigået min næse (altså sådan alvorligt talt) at den nye kollektion af Divided Exclusive er komme online. Så selvom det ikke ligefrem er up-to-date, så kommer her mine farvoritter. Den sølv kjole er virkelig til at dø for, men jeg ved at jeg aldrig vil få den brugt bare en eneste gang. Faktisk er bukserne det eneste som jeg overvejer at købe, da et par nye herrebukser er noget af det der står øverst på min ønskeliste til efteråret. Bukser er for mig ret svært at købe, da jeg pga. af mine lave højde aldrig kan finde nogen som også har det samme snit når de bliver lagt op, eller som kan tåle at blive smøget op (bukser har man åbenbart ikke lyst til at lave i forskellige længder - det er kun jeans der får den ære). Derfor kan jeg ret godt lide dem her, som sikkert godt kunne gå til en lille højde. Meeen, jeg vil nu helst have et par sorte bukser. Gå direkte til Divided Exclusive shoppen her.

Jagten på noget


Denne cd må være månedens bedste køb. Ikke kun fordi den kostede 100 kr i Stereo Studio, men fordi jeg har hørt den uafbrudt siden jeg købte den. Det er som at befinde sig i et helt andet univers når man har trykket play, og til alle jer som overvejer at købe den; gør det, gør det, gør det!

fredag den 14. august 2009

Fredag


I dag blev min nye nederdel indviet, og jeg er allerede blevet rigtig glad for den. Den skal nok blive en efterårsfarvorit.

Lav din egen t-shirt hos Topshop


Topshop har netop åbnet op for en t-shirt shop, hvor man kan selv vælger model og farve. Ikke helt dårligt, hvis jeg må sige det. Priserne varierer lidt, men ligger fra 6£ til 18£ (så vidt jeg kan se). Gå direkte til shoppen her.

torsdag den 13. august 2009

Sort i sort


Efter en dejlig farverig sommer har sort nu fået et lettere comeback i min garderobe, og det er blevet den farve jeg går allermest i for tiden. Måske er det tanken om at efteråret er tæt på, i hvert fald var jeg i dag iført sort fra top til tå (stort set).

onsdag den 12. august 2009

Tidlig pakkepost


Kl. 7.10 i morges ringede det på døren og minsandten om det ikke var et bud med en pakke til mig. Det var min nederdel fra Urban Outfitters som jeg bestilte mandag formiddag - det kalder jeg altså hurtig levering. Jeg glæder mig rigtig meget til at få den på, selvom jeg godt nok er overrasket over hvor lille i størrelsen den er. Eller måske er det bare mig der er blevet større?

Sidste år på gym


Jeg startede, som sagt, i 3.g i går og man må sige at de allerede har givet os nok at lave. Man havde vel heller ikke forventet andet. Derfor vil jeg nok også blive lidt mindre aktiv herinde på bloggen, men jeg skal gøre mit bedste for i hvert fald mindst ét nyt indlæg om dagen. Og tak til de søde nye læsere der er begyndt at kigge forbi. :)

mandag den 10. august 2009

Så så man lige


Hvem kan sige nej til en lækker sweat fra Gina Tricot til kun 159 kr? Jeg modstår dog (foreløbig) fristelsen.

Seneste køb


Okay, jeg har ikke kun siddet med nål og tråd i dag. For selvom jeg prøver at holde lidt igen med pengene, da jeg har mindst én større tøj/sko-invistering i tankerne, så kunne jeg altså ikke lade være med at købe denne nederdel fra Silence + Noice i dag. Jeg har længe ledt efter en nederdel i lidt animal/blomster stil uden held, så da jeg endelig fandt en jeg kunne lide, så slog jeg til. Nu glæder jeg mig til den ankommer med posten. Vente, vente, vente.

Her er lidt stille

...i dag. For hele eftermiddagen og aftenen har jeg brugt på mit t-shirt-palliet-projekt. Og tro det eller ej, men trods seks meget koncentrede timer er jeg kun blevet færdig med den ene skulder. Derudover starter jeg i morgen på det sidste år i gymnasiet, hvilket både er lidt skræmmende men også spændende, nok mest skræmmende. Så jeg har også brugt lidt tid på at finde skoletasken frem og spidse blyanten. (eller nej, det har jeg ikke, men det lød meget godt)

søndag den 9. august 2009

Drømmekjolen


Jeg er helt rundtosset forelsket i den her kjole fra Acne, ærlig talt. Hvilket ærgrer mig rigtig meget, for den koster næsten en helt månedsløn, for mit vedkommende. Men den vil simpelthen være perfekt til de kommende måneder og vil fungere til alle lejligheder alt afhængig af hvilke sko den bliver sat sammen med. Som f.eks. de her fra Topshop, Pierre Hardy og Acne. For dælen jeg er solgt.

lørdag den 8. august 2009

Huslige pligter


Det bliver lidt sjovere at vande blomster når hr. kat insisterer på at drikke af vandet.

torsdag den 6. august 2009

80'er glam


Skulderpuder, palietter og så ovenikøbet en buksedragt, what is not to like? Men hvorfor, hvorfor Asos? findes denne ikke i Petit-afdelingen? Dragten koster 389 kr og kan købes her.

Beyond Retro


Okay, her kommer så det sidste køb fra Stockholm (eller faktisk er der mere, men nu kan jeg vist ikke trække den længere). Alt dette og lidt mere fandt jeg i Beyond Retro på Åsögatan. Vi troede (eller jeg troede) at butikkerne åbnede på samme tidspunkt som på Drottninggatan, hvilket ikke var tilfældet, så vi brugte godt og vel en time i Beyond Retro, som var den eneste butik i den del af byen der havde åbent så tidligt. Men det gjorde heller ikke noget, for man får nemt en time til at gå i den butik.

onsdag den 5. august 2009

Men hvad er det?


Æææh, jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår de her. Der står finger ring i beskrivelsen, men altså? Jeg synes mest af alt at de ligner de der regnbuefarvede fjedre man skubbede ned af trappen da man var mindre (eller jeg var en af de uheldige der ingen trappe havde). Find hvad-det-nu-end-er her. Og hvad er det så?

Hvor uheldig kan man være?


Jeg plejer ellers aldrig at komme for sent, og jeg går aldrig før tid, men i dag glippede den total. Lidt over halv fem ringer telefonen "Pernille, står du ikke på arbejdsplanen?". Fuuuuuck! Af uvisse årsager har min hjerne været indstillet på uge 33, faktisk hele ugen, men på kalenderen står der desværre kun uge 32. Så nu har jeg lige fået to "ekstra vagter", den i dag og så på fredag. Her gik man ellers og troede at man havde masser af tid til at bage indbagt pizza og løbe en tur. Maden var dog svært uundværlig, så den stod på sen aftensmad.

Blue blue sky


Hvor er det dejligt at vågne op til en fuldstændig skyfri himmel og temperaturer der allerede skriger "bikini". Jeg tror nok lige at jeg skal ligge og dase hele dagen udenfor i dag.

tirsdag den 4. august 2009

Urban Outfitters


Her kommer så endnu nogle køb fra Stockholm (beklager mit ansigtsudtryk), denne gang fra Urban Outfitters. Blazeren, som er fra Silence + Noice, forelskede jeg mig i på stedet, og jeg havde da også lyst til at slæbe endnu mere hjem fra S+N, men så ville jeg vist ikke have haft råd til andet. Levi's shorts og læderøreringene fandt jeg også i Urban Outfitters, og jeg købte derudover også denne plastikflerrammeting til billeder, som jeg håber at få hængt op en dag. Blazeren kan forresten købes online her.

Nu med mobilbilleder


Nu hvor jeg endelig har fundet mit bluetooth-stik, så jeg kan overføre billeder fra min mobil til computeren, kan jeg vise jer det som jeg håber mit palietprojekt kommer til at ligne noget i retningen af. Jeg fandt denne lange sorte sag fra Topshop i Stockholm, men så vidt jeg husker kostede den knap 600 SEK, eller i hvert fald mere end hvad jeg ville betale for en sort basic kjole med palietter og skulderpuder. Nu håber jeg bare mit hvide projekt bliver ligeså flot.

Ugens projekt


I dag var jeg et lille smut i Århus, hvor jeg hev de her ting med hjem. DIY-projekter er ikke noget jeg gør så forfærdelig meget i, desværre, men med den palietsyge jeg har for tiden, så har jeg bestemt at det skal resten af min ferie bruges på, for at spare lidt på pengene. Så mangler jeg bare et par skulderpuder, som jeg desværre ikke kunne finde i Stof 2000. Heldigvis kan de købes på nettet, selvom det tager lidt af glæden at portoen koster mere end skulderpuderne.

mandag den 3. august 2009

Gina Tricot


Her kommer så den næste etape; nemlig det jeg købte i Gina Tricot. En stor striktrøje (kun 149 SEK), de store øreringe, som også Acie har spottet, og en stor guldring formet som et løvehoved. Se det er sager (jubii at GT åbner en butik i Århus om små to måneder).

En til ringfinger, en til pegefinger, en til..


Man kan aldrig få for mange ringe, og Topshop har nogle ret fine nogle i øjeblikket, som gerne måtte sidde på mine fingre.

Monki, Monki, Monki


Jeg fik købt ret meget tøj I Stockholm, så i stedet for at vise det hele på en gang, så bliver det fordelt over små etaper (jeg har tydeligvis hørt for meget cykelløb). Monki var en af de butikker i Stockholm jeg havde glædet mig allermest til, og jeg strålede også over hele femøren første gang jeg trådte ind i en af deres butikker. På trods af det endte jeg kun med at købe disse to ting, som jeg til gengæld er super glad for. Nederdelen passer til alt og jeg er helt vild med farven og de snoede stroppe på toppen. Men nu vil jeg have mere, kom venligst til Århus, Monki.

søndag den 2. august 2009

I might be lucky


Siden jeg missede disse sko fra Opening Ceremony på Asos har jeg sukket efter dem lige siden, selvom de desværre er stort set umulige at opdrive. Men se så her! Disse sko er fra deres nye kollektion og de ligner jo ualmindeligt meget de andre. Faktisk tror jeg næsten at jeg er mere vild med disse end de andre. Så nu krydser jeg bare fingre for at de kommer på Asos eller at Samsøe i Århus har købt dem ind - og at jeg har penge til den tid (jeg kan vist ligeså godt begynde at spare op nu) .

lørdag den 1. august 2009

Mit bedste Stockholmkøb


Disse støvler var både mit dyreste køb i Stockholm men også det bedste, hvis jeg selv skal sige det. Jeg var egentlig ikke på udkig efter et par støvler, men da jeg fandt disse var jeg solgt. De passer til alt, og jeg har allerede haft dem på flere gange. Mærket er Gardenia Copenhagen og de kostede 1200 SEK.

Stockholm #2


Efter en meget trættende arbejdsdag har jeg nu haft lidt tid til at kigge de billeder, som jeg tog i Stockholm, igennem. Det blev ikke til så mange, men her kommer lidt af de bedre. Jeg fik gjort mig en masse gode køb, som jeg vil vise i løbet af de næste par dage. Og det er afgjort ikke sidste gang jeg tager til Stockholm, den by er så smuk og en fantastisk shoppingby.