Hvis ikke kan jeg stærkt anbefale at tænde for TV2, som viser filmen This Is England fra 2006. Filmen handler om den 12-årige dreng Shaun, som bliver forviklet ind i skinheads kulturen i 1983. Det lyder ret barskt, og det er det også, men Shane Meadows, der er den fantastiske instruktør bag filmen, fortæller historien på sådan en måde, at man ikke kan slippe filmen et eneste sekund. Hvis du har set This Is England, og elskede den, kan jeg desuden anbefale Shane Meadows anden film Somers Town fra 2008. Stilmæssigt er historien nemlig fortalt på samme måde, men handlingen er her, modsat This Is England, langt mere humoristisk.
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
mandag den 18. april 2011
søndag den 17. april 2011
Movies I've watched lately #2
Scarface, Do The Right Thing, La Vie En Rose, Goodfellas og The Player.
Efter mit tidligere indlæg kan det næppe overraske, at jeg har fået set en del film på det sidste. Jeg har dog ikke fået set dem alle endnu, men af dem, jeg har fået set, er mine klare favoritter Goodfellas og Do The Right Thing (selvom de andre også er hamrende gode).
Etiketter:
film
onsdag den 9. marts 2011
søndag den 30. januar 2011
søndag den 22. august 2010
mandag den 31. maj 2010
mandag den 5. april 2010
Movies I love
Film jeg kan se igen og igen og igen (og igen). Amelié, Trainspotting, Edward Scissorhands, Donnie Darko og Saturday Night Fever.
Etiketter:
film
onsdag den 17. februar 2010
I aften kl. 22.05
Vil jeg se If... med Malcolm Macdowell (A Clockwork Orange) på DR K. Jeg har aldrig set den før, men det kan kun blive godt. Det eneste jeg mangler, er popcorn.
Etiketter:
film
mandag den 9. november 2009
Das Leben Der Anderen
Vil blot give en lille opfordring til at man ser Das Leben Der Anderen kl. 21.30 på DR1 i aften. Se den, den er fantastisk (også anden eller tredje gang).
Images: Nick Lacey on films & Reelingreviews
Etiketter:
film
torsdag den 25. juni 2009
Le fabuleux destin d'Amélie Poulain
Dette er uden tvivl min ubestridte yndlingsfilm. Jeg kan blive ved med at se den igen og igen og stadig være lige meget underholdt og rørt. Filmen er filmet på en helt vidunderlig måde, som jeg aldrig har set før, og mest af alt elsker jeg starten og faktisk hver gang den franske mandestemme André Dussollier beskriver tingenes gang. Jeg kan på en eller anden måde identificere mig med hovedpersonen Amélie, som lever i sin egen verden fyldt med fantasi men også usikkerhed, og det er måske det der gør, at jeg holder så meget af denne film. Den fabelagtige Amélie fra Montmartre (som den er bedre kendt som på dansk) er sikkert kendt af de fleste, men for dem, der endnu ikke har set den, kan jeg kun varmt anbefale den. Den er efter min mening fortryllende.
Etiketter:
film
fredag den 12. juni 2009
Antichrist
Havde lovet min kæreste at vi skulle se Antichrist og til gengæld gav han en middag. Så sådan blev onsdag aften brugt. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige om filmen, mit første indtryk var, at den var fuldstændig meningsløs og fucked up (undskyld mit ordvalg). Jeg havde læst på flere blogs, om folk der syntes at filmen var smuk og helt sikkert anbefalede at man så den, men det var slet ikke den følelse jeg havde, efter filmen var slut. Da rulleteksterne begyndte at rulle over skærmen, havde jeg nærmest følelsen af, at jeg lige var blevet voldtaget, og jeg måtte flere gange i løbet af filmen sidde med lukkede øjne, fordi jeg slet ikke kunne holde ud at se hvad der skete på lærredet. Når jeg nu, to dage efter jeg har set den, sidder og tænker over min oplevelse, så kan jeg faktisk ikke lade være med at blive lidt imponeret over, at en film kan vække så voldsomme reaktioner.
mandag den 20. april 2009
A Hard Day's Night
Dette er de første 7 minutter af filmen "A Hard Day's Night" med The Beatles. Lånte den på biblioteket for et par uger siden og i går så jeg den igen for 2. gang. Har aldrig som sådan været særlig vild med Beatles, men det har denne film ændret fuldstændig. Jeg ville give en halv arm for at have levet dengang, så jeg kunne være en af pigerne der løber skrigende efter Lenon, Ringo og George i introscenen. Kan ikke anbefale andet end at man skal se filmen (i sin fulde længde vel at mærke), for hold kæft en dejlig 60'er nostalgi! Og så er dialogerne virkelig en klasse for sig.
torsdag den 26. marts 2009
Night on Earth

Denne film er så cool! Man følger fem forskellige taxachauffører i fem forskellige storbyer: Los Angeles, New york, Paris, Rom og Helsinki. Det hele foregår på én nat, og det kunne måske lyde lidt rodet, men i stedet for at følge historierne i et stort kaos, gennemgår filmen byerne én for én. I den første by Los Angeles møder man den unge storrygende taxachauffør Corky, hvis livsdrøm er at blive mekaniker, og i New York kører østtyskeren Helmut Grokenberger rundt og kan hverken snakke engelsk eller køre bil. Man skal af filmen ikke forvente sig noget storslået og overdådigt, men derimod en lille perle med en helt særlig atmosfære, der både er komisk og tragisk på samme tid. Mere vil jeg ikke afsløre, da det interessante ved filmen netop er det, som man ikke ved.
Etiketter:
film
Abonner på:
Opslag (Atom)
