Viser opslag med etiketten dagens. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dagens. Vis alle opslag

onsdag den 27. april 2011

27. april 2011

Secondhand t-shirt and shorts, Cos blazer and Opening Ceremony shoes.

Et hurtigt dagens (med kat), hvor jeg endnu engang har mine hvide læder shorts på. Men nu vil jeg skynde mig og nå bussen, jeg skal nemlig i teatret i aften - gæt hvad jeg skal se!?

mandag den 18. april 2011

18. april 2011

Monki dress, Acne shirt, pants and boots.

Faktisk er det her billede fra engang i sidste uge, men da det tøj, jeg har på i dag, ikke er særlig spændende (arbejdstøj), får I det her billede at se i stedet for - skulle jeg ikke arbejde i dag, havde jeg dog nok valgt noget andet og lidt mindre sort tøj, for hold op et godt vejr, det er i dag!

fredag den 15. april 2011

I aften



Er du så færdig, jeg har glædet mig til i aften. Lige siden jeg købte billet i februar, har jeg bare ventet på, at det skulle blive den 15. april - i aften spiller Turboweekend nemlig på Train. Jeg har set dem fire gange før, men faktisk har jeg aldrig oplevet dem, hvor det kun var deres koncert. Da det altid plejer at være en kæmpe fest, ser jeg desuden frem til meget ømme fødder og en god omgang tømmermandspleje i morgen.

onsdag den 13. april 2011

13. april 2011

Carin Wester dress used as blouse, Whyred pants and Nelly shoes.

Nelly skoene in action. Mange spurgte ind til hvordan de er at gå i, og egentlig synes jeg de er rigtig gode i forhold til hvad det er for en slags sko. Jeg skal nok have fat i en hælstopper (det er åbenbart et ord?), som denne her, men så er jeg også sikker på, at de vil sidde godt fast på foden. Man skal dog nok stadigvæk ikke tage dem på, når man skal gå langt (eller stærkt).

torsdag den 31. marts 2011

31. marts 2011

Secondhand shorts and cardigan, Acne shirt and Opening Ceremony shoes.

Så er det sørme allerede snart weekend igen - som tiden flyver, selv når man ikke engang føler, at man foretager sig noget særligt spændende. Og i morgen er det jo den 1. april. Så gælder det om at holde hovedet koldt og være på vagt, så ikke man ender med at blive offer for en aprilsnar.

tirsdag den 29. marts 2011

29. marts 2011

Topshop boutique knit, h&m skirt and Surface To Air shoes.

Hvad sker der for det her vejr? Der er kun få dage til april, og alligevel minder vejret langt mere om efterår med alt den blæst og de nøgne træer og buske - eller er det bare mig, der har alt for rosenrøde og naive forventninger til hvordan foråret plejer at være?

fredag den 25. marts 2011

25. marts 2011

Diesel jeans and Acne knit and boots.

Okay, det blev til mere end et par dage med af få vist de jeans, jeg fik til Diesels blogger aften - men her er de så. Modellen hedder Strechic og er meget (meget) tight i benene og mere løs foroven, hvilket gør at man både kan sætte dem højtaljet, som jeg har gjort, eller mere lavtaljet og baggy. Det er egentlig lidt pudsigt, det her med at Diesel holder blogger aftener, for som de fleste nok har bemærket, er der meget få af de bloggere, der er inviteret (inkl. mig selv), der går i Diesel. Da jeg var yngre var mit forhold til Diesel helt anderledes. Dengang var jeg også glad for dyre mærker, og mit foretrukne mærke var uden tvivl Diesel. Jeg havde tre par jeans, som jeg bogstavligt talt sled op, og jeg havde nok svært ved at forestille mig, at jeg en dag ville gå i noget helt andet. Jeg har stor respekt for Diesel som jeans brand, for de er sgu dygtige, og selvom jeg stadig går langt udenom deres lavtaljede jeans (det duer altså ikke, når man har lidt på sidebenene), så har min holdning alligevel ændret sig i den positive retning efter at have oplevet mærket på en helt anden måde til de her arrangementer, hvor der især bliver lagt stor vægt på tankerne bag kollektionerne og de nye kampagner. Jeg føler mig stadigvæk ikke som en "Diesel-pige", og kommer nok heller aldrig til det, men min fordom om denne "Diesel-pige" er til gengæld blevet langt mere nuanceret, og selvom jeg stadig forbinder Diesel med blå mandag og lavtaljede jeans, så har jeg også fået øjnene op for, at Diesel er meget mere end det. Og så er det altså fedt med et mærke, der faktisk har bevaret benlængde 30, som dog var udsolgt i denne model.

tirsdag den 22. marts 2011

22. marts 2011

Cos t-shirt, Whyred pants and Surface to Air shoes.

I dag har jeg fødselsdag og fylder 20 år - puha, det er altså mange år. Jeg har heldigvis haft fri fra arbejde i dag, så jeg har haft god tid til at nyde dagen og det gode vejr - hvis man ser bort fra blæsten, som også er skyld i mit lidt betuttede udtryk. Både i weekenden og i dag har jeg fået en masse gode gaver, men dem viser jeg først i morgen, nu skal vi nemlig snart afsted til Århus, hvor vi har bestilt bord på Mash. Og nørj, jeg glæder mig, for det er altså ikke et sted, jeg lige normalt kommer.

Ps. Har I lagt mærke til noget nyt på mine fødder? Jeg modtog dem allerede i sidste uge, men fordi jeg ikke har haft tid til at lave en animation, som det jo næsten er blevet traditionen ved nye sko, har jeg ikke fået dem vist endnu - men det skal nok komme.

torsdag den 17. marts 2011

17. marts 2011

Weekday cape, Monki blazer and Acne boots.

Jeg er virkelig blevet glad for den kappe, jeg købte på udsalg i Weekday. Den kunne ellers nemt have endt som et typisk det-her-er-så-billigt-at-jeg-bliver-nødt-til-at-have-det-fejlkøb, men faktisk er det den jakke, jeg bruger allermest lige for tiden. Jeg elsker den lange og lidt dramatiske længde, når den står åben, og så elsker jeg det helt anderledes og feminine udtryk den får med et bælte i taljen.

mandag den 14. marts 2011

14. marts 2011

Cos blazer, Acne shirt, h&m pants and Shoe Biz boots.

Et lidt forsinket dagens. Det her var nemlig hvad jeg havde på i lørdags, da jeg var til familiefødselsdag. Jeg ved aldrig rigtig, hvad jeg skal have på til sådan noget, så jeg ender ofte i noget, som er lidt afslappet på en fin måde - og i det her tilfælde var en blazer altså det fine indslag.

tirsdag den 8. marts 2011

8. marts 2011

Secondhand shirt, Asos collar, h&m pants and Whyred shoes.

I dag har den stået på velfortjent afslapning efter 8 arbejdsdage i træk. Der er måske nogle, der har bemærket, at jeg har arbejdet meget mere end jeg plejer på det sidste, og heldigvis er det noget, som gerne skulle vare ved. Mit arbejde er nemlig både blevet ramt af måneders sygdom og en opsigelse, så jeg er blevet tildelt 15-25 ekstra timer om ugen. Hvis jeg så kan blive ved med at tage ekstravagter, som jeg hidtil har været i stand til, kommer jeg nemt op på over 30 timer om ugen. Virkelig dejligt og tiltrængt!

Ps. Har I forresten hørt, at Stylepaste flytter deres fysiske butik fra Viborg til Århus? Den åbner d. 15. marts i Volden 7. Forsatan da, det kører for Århus. Læs evt. mere her.

onsdag den 2. marts 2011

2. marts 2011

Monki jacket, secondhand shorts and Acne shirt and boots.

Lige nu er jeg praktisk talt på vej ud af døren, men inden da kan jeg lige nå at vise, hvad jeg skal have på i aften til Monkis fest. Ses vi?

tirsdag den 1. februar 2011

1. februar 2011

Cos blazer, Topshop shirt, Acne pants and boots.

I dag modtog jeg skjorten fra Topshop, og den er så fin. Den er dog lidt stærkere og mere mint i farven end hvad jeg havde forventet og håbet på i forhold til mine shorts, men mon ikke det går alligevel. Ellers er farven nemlig rigtig flot og den passer virkelig godt til sort - men nåja, hvad gør ikke det?

torsdag den 27. januar 2011

27. januar

Monki dress and shirt, Cos pants and Shoe Biz boots.

Billederne i dag blev mildest talt mislykket, så det bliver et par hovedløse plus et enkelt et, hvor min kære kat joiner fotograferingen.

tirsdag den 25. januar 2011

25. januar

Secondhand shirt, Acne pants and boots.

En af de gode ting ved at rydde op i garderoben er, at man nogle gange finder gamle ting, som man har glemt alt om. Ofte er det ting, som man ikke rigtig har brugt, men som man alligevel syntes der var noget særligt ved og derfor ikke har smidt helt væk. Fx havde jeg glemt alt om denne secondhand skjorte, som jeg købte engang sidste år. Jeg har faktisk slet ikke ikke fået den brugt, for jeg syntes måske den var en smule fjollet med de forskelligfarvede knapper og kæmpe print, men nu, hvor jeg ikke kan få nok af skjorter, er jeg virkelig glad for at jeg gemte den alligevel. For nu er det lidt ligesom at opdage den på ny, hvor den virker knap så fjollet - i hvert fald kun på den gode måde.

onsdag den 19. januar 2011

19. januar

Asos white knit, Monki dress and Opening Ceremony shoes.

Lige et hurtigt dagens inden jeg tager bussen ind til Århus for at tilbringe resten af aftenen derinde i godt selskab. God aften.

torsdag den 13. januar 2011

13. januar

Monki jacket, Acne shirt, pants and shoes.

Jeg kan finde på utallige måder at bruge den her skjorte på, men hvis den skal komme rigtig til sin ret, synes jeg næsten, at den er bedst sat sammen med noget helt enkelt - hvilket må siges at gå meget godt i spænd med min garderobe, der aldrig har været specielt spraglende eller avanceret.

mandag den 10. januar 2011

10. januar


I dag modtog jeg mit tredje udsalgskøb, som er denne striktrøje fra Asos White. Jeg har tidligere set på den flere gange, og da den så blev sat ned fra 575 kr. til 190 kr, blev jeg nødt til at slå til. Jeg elsker farven (for en gangs skyld ikke sort - wuhu!), og så synes jeg, at snittet er så fint. Der er stadig flere tilbage i støvet blå og i denne farve her.

lørdag den 8. januar 2011

8. januar

Secondhand knit, AA shirt, Weekday pants and Opening Ceremony shoes.

Jeg nåede ikke at poste det her indlæg i går, så nu kommer det i dag. Og endnu engang er det sort på sort (og en smule skævt og uskarpt).

tirsdag den 4. januar 2011

4. januar

Asos White coat, Monki shirt dress and Acne shirt, pants and boots.

Så er der sørme allerede gået fire dage af det nye år, og det hele ligner jo sig selv - selv sneen er kommet tilbage igen. Jeg har ikke længere de julehyggeopgaver jeg havde at få tiden til at gå med i december, så nu må jeg igen ligge hovedet i blød for at få det sidste halve år til at gå. Hvad faen' skal man finde på?