Viser opslag med etiketten guide. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten guide. Vis alle opslag

tirsdag den 1. februar 2011

Toycamera analogcolor


Der er flere der har spurgt til hvordan jeg har redigeret mine billeder, når jeg udgivet billeder med den her lidt anderledes farveeffekt - så her kommer svaret: Toycamera analogcolor. Det er et program hvis eneste funktion er at give billederne den der effekt af at det er taget med et gammelt analogkamera. Programmet kan downloades gratis på nettet fx her til mac. Hvis man vil være fri for et grimt vandmærke på ens billeder, skal man dog betale for programmet, hvilket jeg har gjort, da det koster under 100 kr. Når man først har downloadet programmet er det meget nemt. Man skal bare kopiere det billede, man har valgt, over i programmet og så kan man prøve sig frem på forskellige indstillinger under reset-menuen eller ændre i indstillingerne på bjælkerne til højre. Under options kan du ændre billedstørrelsen eller endda tilføje dit eget vandmærke under signature/text. Et virkelig hyggeligt og nemt billedredigeringsprogram, der kan give ens billeder lige det ekstra.

lørdag den 18. september 2010

Guide: Genbrugsbutikker i Århus

Genbrugsen Tordenskjold, Tordenskjoldsgade 2, Århus N. Denne ligger lidt væk fra centrum (men dog i gå afstand), og netop derfor er det muligt at gøre nogle rigtig gode fund.

Frelsens Hær, Nørregade 46, Århus C. Den genbrugsbutik jeg oftest besøger i Århus. Mest på grund af beliggenheden, men også fordi udvalget er meget overskueligt.

Folkekirkens Nødhjælp, Gl. Munkegade 8, Århus C. Butikken her er lidt proppet, men hvis man tager sig tid til at stativerne igennem, kan man godt finde nogle gode ting.

Rodekassen Kirkens Korshær, Frederiks Allé 117, Århus C. Godt nok hedder den rodekassen, men udvalget er meget overskueligt, og udover tøj er der også et stort udvalg af isenkram.

Danmission Genbrug, Jægergårdsgade 66, Århus C. Her kan man finde lidt af hvert, og det er den butik, jeg ville ønske, at jeg besøgte lidt oftere, for jeg har tidligere fundet nogle sjove ting.

Jolly-KK, Vestergade 37, Århus C. Jolly-KK adskiller sig i forhold til de andre genbrugsbutikker, da tøjet er særligt udvalgt og priserne lidt højere. Der er ikke meget tøj, men til gengæld stammer det hele fra 50'erne, 60'erne og 70'erne, og så er der hundredvis af vinylplader. Og det var forresten her, at jeg fandt den brune skjorte.

Jeg er ofte blevet spurgt om mine yndlingsgenbrugsbutikker i Århus, og da de fleste kender Fund, Dengang og So Ein Ding (hvis ikke, kan I se Sidsel og Lasses guide her), har jeg valgt at fokusere på de billige genbrugsbutikker i Århus. Dem findes der et utal af, men blandt dem jeg kender, er dette mine favoritter. Det er ikke sikkert, at man finder noget hver gang, men med lidt tålmodighed, kan man gøre nogle rigtig gode fund. Håber, at I synes om guiden, og hvis I ønsker at se butikkerne på et kort, kan I finde det lige her.

Edit: Kom gerne med jeres egne anbefalinger, hvis I kender til nogle gode, der ikke er listen.

søndag den 5. september 2010

"Hvordan får du dine billeder så store?"

Dette er et spørgsmål, som jeg får op til flere gange om ugen. Jeg plejer at henvise til en guide af ByKatrine, men hendes blog er desværre ikke længere tilgængelig, så det kan jeg ikke længere gøre. Derfor har jeg nu lavet en guide, til alle dem der spørger, og til dem der måske sidder derude og ikke tør spørge. Det er meget simpelt, og det er virkelig nemt at finde ud af, når man først kender tricket. Tricket går ud på, at man skal uploade sine billeder via en anden hjemmeside. Guiden her er til Photobucket, som jeg selv bruger. Der findes mange andre gratis hjemmesider til samme formål, men jeg bruger Photobucket, da det er nemt, og man har samling på sine billeder.

1. Start med at oprette en bruger på Photobucket.com. Det er gratis at oprette en bruger, men med tiden vil du måske opleve, at du opbruger din plads, og så kan du blive nødt til at opgradere din bruger, hvor du til gengæld vil få ubegrænset plads til at uploade billeder. Jeg løb selv tør for plads for lang tid siden, og prisen for at opgradere ens profil er så relativ lille, at jeg ikke engang kan huske, hvad jeg betalte. Læs evt. mere her. Det skal selvfølgelig siges, at man aldrig er tvunget til at opgradere sin profil. Man skal bare huske at holde øje med ens lagerplads, så ikke man overskrider den.

2. Når du har oprettet din profil, er du klar til at uploade dine billeder. Tryk blot på den grønne knap, og åbn de billeder du ønsker uploadet. Hvis du har en gratis profil, er det desuden på denne knap du kan holde øje med din lagerstatus.

3. Når dit billede er blevet uploadet vil dette dukke op. Her kan du tilføje en titel, bestemme hvilket album billedet skal ligge i osv. Du behøver ikke udfylde en eneste af felterne, så hvis ikke du ved hvad du skal skrive, trykker du bare save.

4. Nu er du klar til at sætte dit billede ind i dit indlæg. Når du holder musen hen over et billede i dit album, vil en lille fane dukke frem med forskellige koder til billedet. Kopier den, der står ved direct link. Man kan også bruge HTML Code, som kan sættes direkte ind under rediger html i et indlæg, men jeg har valgt også at vise denne metode.

5. Åbn dit indlæg og tryk på tilføj billede. Kopier koden ind i feltet under webadresse, og du kan nu overføre dit billede til dit indlæg. Og så er du sådan set færdig, sværere er det ikke. Det skal dog lige understreges, at Photobucket ikke kan gøre dine billeder større, men blot bevarer dine billeders originale størrelse, som blogger ellers ville gå ind og lave mindre, hvis man overfører sine billeder direkte fra computeren. Hvordan får jeg så mine billeder til at have præcis samme størrelse? Jo, det er meget simpelt. Jeg redigerer dem simpelthen, så de har præcis den samme størrelse inden jeg uploader dem via photobucket.

søndag den 29. august 2010

How to: animationer

Der er flere der har spurgt om hvordan man laver en animation, så her kommer en guide. Guiden viser hvordan man laver en i Photoshop Elements, da det er det billedredigeringsprogram, som jeg selv bruger og kan anbefale. God fornøjelse!

1. Start med at åbne de billeder du vil bruge til din animation. Rediger dem så de har samme størrelse, og bestem dig for hvilket billede der skal være nummer 1 i animationen. Animationen bliver lavet i det billede, så det er vigtigt, at den står som baggrund, og at der ikke er en hvid baggrund, som der ville være, hvis man kopierede billedet over i en ny fil.

2. Nu skal du trække de andre billeder over i billede nr. 1 i den rækkefølge, som du vil have, at de skal blive vist i animationen. Du kan se og redigere i lagene til højre (fx ændre i rækkefølgen ved at trække op eller ned i lagene), men vær opmærksom på, at der ikke er billeder som ligger skævt eller er blevet lagt en tak udenfor billedet.

3. Nu skal filen gemmes rigtigt for at det kan bruges som animation. Tryk først på save for web.

4. For at filen kan fungere som animation skal man først sørge for, at filen bliver gemt som GIF og ikke JPEG.

5. Når man har ændret typen til GIF, vil man nu have mulighed for at ændre flere ting, der har betydning for hvordan animationen ender. Deriblandt farve og dither. Nu lavere dither nu mere "grynet" vil billedet blive og farve siger vel næsten sig selv. Men også her, nu færre farver, nu mere "grynet" vil animationen blive. Husk selvfølgelig at sætte kryds ved animate.

6. Til sidst skal du bestemme hastigheden på din animation, altså hvor hurtigt billederne skal skifte. Nu lavere tal, nu hurtigere vil billederne skifte. Hvis du ønsker at animationen skal gentage sig selv (som den jeg lavede) krydser du loop af. For at se hvordan animationen kommer til at se ud, kan du trykke på globussen under preview in. Når du er tilfreds med de forskellige indstillinger er du klar til at gemme, og animationen er nu færdig. Vær desuden opmærksom på, at hvis du gemmer filen i Photobucket, så bliver animationen ofte lidt hurtigere - ved ikke hvorfor.

lørdag den 23. januar 2010

Layout guide: Hvordan er det liige man..?

Der er flere og flere der spørger om diverse ting med hensyn til bloggens layout, så nu har jeg strikket en lille guide sammen, der forhåbentlig kan opklare det lidt.

1. For at ændre sit layout skal man gå ind under layout i blogger menuen og derefter rediger HTML.

Jeg bruger layout skabelonen Minima og derfor vil html-koderne se anderledes ud, hvis man bruger en anden skabelon, men man burde godt kunne bruge guiden alligevel.

Hvordan gør jeg min blog bredere?

1. Mange spørger hvordan jeg gør min blog så bred, og det er faktisk såre simpelt. Man skal blot ændre pixel størrelsen forskellige steder under html. Det er kun størrelsen på width man skal ændre. Header-wrapper bestemmer bredden på ens header (altså i mit tilfælde det billede jeg har, hvor der står pagik). Vil man indsætte et billede som header, bliver man derfor nødt til at tilpasse widthheader-wrapper, så det passer med bredden på ens billede.

2. Header description bestemmer hvor bred selve headeren er. Hvis ens header fx består af en tekst, er det header description der bestemmer hvor bred teksten kan være, hvorimod header-wrapper bestemmer bredden på rammen rundt om teksten. Forvirret? Kort sagt: header-wrapper skal altid være større eller samme størrelse som header description og ellers prøv dig frem.

3. Outer-wrapper består af både indlæg, header og sidebar og er altså bloggens samlede bredde. Main-wrapper er bredden på indlæg og sidebar-wrapper er bredden på menuen til højre eller venstre. Det er en god idé at huske bredden på main-wrapper, da man så kan tilpasse sine billeder, så de har præcis samme bredde som ens indlæg.

4. Det nemmeste er at prøve sig frem lidt ad gangen og se hvordan det ser ud ved at trykke vis eksempel inden man gemmer.

Hvordan fjerner man rammen om billeder?
1. Border er rammen rundt om billeder, som kan fjernes ved at sætte px til 0. Det samme kan gøres ved headeren og profilbilledet.

Hvordan laver jeg overskriftsstregen?

1. Igen er det border vi skal have fat i. Da jeg ikke kan huske hvordan koden så ud inden jeg lavede den om, kan jeg kun vise, hvad jeg har ændret koden til. Antal pixel bestemmer hvor tyk stregen er og solid betyder at det er en helt almindelig streg og ikke fx prikker.

Håber det kunne bruges, ellers må I meget gerne stille spørgsmål. Men det er nu ikke fordi jeg er nogen ekspert. Jeg har selv bare prøvet mig frem.

onsdag den 8. juli 2009

Billedguide

Der er efterhånden flere der har spurgt efter hvordan jeg laver mine billeder, hvor jeg er flere på et billede, så nu har jeg lavet en hyggelig lille guide til hvordan jeg lavede billedet fra forrige indlæg - man har vel ikke sommerferie for ingen verdens nytte. Guiden er lavet i Adobe Photoshop Elements, da det selv er det program jeg bruger.

1. Jeg starter med at åbne de billeder jeg vil bruge og gør derefter billederne lidt mindre, dog ikke ligeså små som de til sidst skal være, da de dermed er nemmere at arbejde med. I dette tilfælde reducerede jeg billederne så de havde en højde på 1000 og en bredde på 1500.

2. Når jeg har valgt det billede jeg vil bruge som baggrund, det blev i dette tilfælde billedet med blazeren, kan jeg gå i gang med at klippe det andet billede ud. Dette billede viser et værktøj, kaldet magic wand toolk, som markerer områder af den farve man trykker på. Dette værktøj kan være smart hvis man har en stor flade i samme farve, men som regel får den lidt for meget med end hvad man har brug for.

3. Nu kræver det tålmodighed, hvis man vil have et godt resultat. Ved brug af værktøjet "lasso" (ja, det hedder den), kan man tegne det op, som man gerne vil have markeret - og det kræver både præcision og god tid - det er her det er en fordel, at man stadig har bevaret billedet i en stor opløsning, så man kan zoome ind uden det bliver for grynet. Har man lavet en fejl og fået for meget med, skal man blot vælge "subtract from selection", og så kan man fjerne noget af det man har markeret. Husk dog at vælge "add to selection" igen, når du skal markere videre.

4. Nu er alt det jeg gerne vil have med markeret og jeg kan kopiere billedet og sætte det ind i det billede jeg har valgt som baggrundsbillede.

5. Når jeg har flyttet det kopierede billede ind hvor jeg synes det sidder godt i forhold til baggrundsbilledet, vælger jeg værktøjet "marquee tool", den stiblede firkant, hvor jeg markerer det, som jeg gerne vil have skal være det endelige billede. Når det er valgt, kopierer jeg som "copy merged", da jeg ellers kun vil få det øverste lag med, og åbner et nyt dokument (ctrl.+n), hvor jeg sætter det kopierede ind (ctrl. + v).

6. Nu skal billedet bare gøres mindre, som jeg gjorde ved første punkt, så det passer ind i ens layout, og så er billedet faktisk færdigt. Jeg plejer dog at slutte af med at gøre billedet skarpere under filter og så sharpen.

7. Så skal billedet bare gemmes. Jeg plejer at gemme mine billeder under "save for web", da man her kan bestemme filtypen og hvor meget det skal fylde.
Jeg håber denne guide er en hjælp til alle dem derude der sidder og ønsker at lave de samme slags billeder som mig. Det kan måske se lidt besværligt ud, men efter lidt øvelse går det som en leg. God fornøjelse. ;)