I dag kom min anden Essie neglelak, som jeg også købte på ebay. Jeg kan rigtig godt lide farven, men den er måske lidt mere brun end jeg havde regnet med. Men den er rigtig god som hverdagslak og så behøvede jeg kun at lægge et lag, så det er jo ikke så ringe endda. I dag har jeg for første gang nogensinde modtaget en fashionhalløj invitation, nemlig til Cheap Monday fashion show i anledning af åbningen af deres butik i København. Det er sikkert ikke noget enestående, men jeg er nu alligevel lidt smigret. Jeg ville elske at komme, men desværre er der lige en kattegatbro der ikke ser ud til at bygge sig selv lige foreløbig.
tirsdag den 17. november 2009
Essie Mambo
I dag kom min anden Essie neglelak, som jeg også købte på ebay. Jeg kan rigtig godt lide farven, men den er måske lidt mere brun end jeg havde regnet med. Men den er rigtig god som hverdagslak og så behøvede jeg kun at lægge et lag, så det er jo ikke så ringe endda. I dag har jeg for første gang nogensinde modtaget en fashionhalløj invitation, nemlig til Cheap Monday fashion show i anledning af åbningen af deres butik i København. Det er sikkert ikke noget enestående, men jeg er nu alligevel lidt smigret. Jeg ville elske at komme, men desværre er der lige en kattegatbro der ikke ser ud til at bygge sig selv lige foreløbig.
Etiketter:
seneste køb
mandag den 16. november 2009
Mandag
Puh en lang dag, men også en rigtig god dag. Efter skole tog jeg ind til Århus Universitet, hvor jeg skulle interviewes af to studerende fra det projekt, jeg tidligere har skrevet om. Jeg var ret nervøs, for det var første gang jeg sådan rigtig skulle forholde mig til at jeg er en "blogger", hvilket jeg stadig ikke helt kan forholde mig til - jeg er jo bare mig. Men de var helt vildt søde og jeg blev også lidt klogere på min egen holdning til at alt det der med at blogge. Nu har min mor så lige ringet fra Barcelona, hvor hun er på miniferie, og fortalt at hendes taske med kamera, bilnøgle, pung og pas blev stjålet i eftermiddags. Det er meningen at de skal med flyet hjem i morgentidlig, så det ser lidt sort ud lige nu. Åh. Hun havde glædet sig så meget til den tur, og så sker der sådan noget, mens man sidder hjemme i lille Danmark og ikke kan gøre noget som helst. Øv altså, jeg forstår virkelig ikke hvordan folk kan opføre sig så samvittighedsløst. Dårlig slutning på en ellers god dag.
Etiketter:
dagens
søndag den 15. november 2009
Tro, håb og kærlighed
Jeg gad virkelig godt være i København lige nu, så jeg kunne se udstillingen "Tro, håb og kærlighed - Jacob Holdts Amerika" på Louisiana med blandt andet dette billede, som jeg synes er helt fantastisk. Udstillingen løber fra 2. oktober 2009 til 7. februar 2010 og du kan læse mere om udstillingen her.
Image: Jacob Holdt via Politiken.
Etiketter:
har du set?
Jeg glæder mig til jul!!
Jeg glæder mig virkelig virkelig til jul i år, altså virkelig meget. Jeg vil have tusindvis af julekalendere, vaniljekranse, havregrynskugler, æbleskiver med flormelis og jordbærsyltetøj, pebernødder, ris a la mande og så vil jeg pynte juletræet og høre julemusik hele dagen. I fredags var min mor så sød at give mig denne (børne) julekalender med opskrifter og tredimensionelt juletræ. Herligt.
Etiketter:
udenfor kategori
Mint Candy Apple
I går modtog jeg denne neglelak fra Essie, som jeg købte på ebay for en uges tid siden. Farven er jo efterhånden blevet ret så omtalt her i blogverden, hvilket ikke er underligt, for den er virkelig flot. Farven er lidt svær at fange med kamera, faktisk er den mere grøn end blå. Men det kan virkelig betale sig at købe Essie neglelakker på ebay, både den amerikanske og den engelske ebay. Jeg kom af med 50 kr. inkl. porto for denne, nice! Har også købt en anden Essie neglelak i farven Mambo til 44 kr. inkl, men den har jeg ikke modtaget endnu. Meen der burde ikke gå lang tid før jeg gør.
Etiketter:
seneste køb
fredag den 13. november 2009
American Apparel discount
Frem til den 25. november kan man få 30% rabat på strømpebukser og sokker hos American Apparel. Haps!
Etiketter:
har du set?
torsdag den 12. november 2009
Draperinger er ikke en nyhed
Men! Derfor kan de jo stadigvæk godt være ualmindelig smukke. Personligt duer en draperet nederdel ikke rigtig på mig, men har man lange stænger kan det virkelig være flot. En draperet kjole derimod ville jeg elske at eje - det er så elegant og feminint. Så behøver man heller ikke så mange dikkedarer udover den. Det ville sikkert også være ret simpelt at lave en selv, hvis man da vidste hvordan.
Tashkent by Cheyenne wedges, Alexander Wang dress, Acne skirt, Topshop skirt, Danni Jo earrings.
Runway image by Marcio Madeira via Style.
Etiketter:
hvis jeg havde en million,
inspiration
onsdag den 11. november 2009
Onsdag
Det gode ved en ny årstid er, at man kan finde sine gamle yndlingsklæder frem. Denne kjole er fra Henrik Vibskov og købt sidste efterår, og med mine Topshop wedges fra denne sæson bliver den bare endnu finere. Heldigt, når man ikke har et pengetræ stående i haven.
Etiketter:
dagens
mandag den 9. november 2009
Den der ugle halskæde
Jeg har ikke kunnet få mine tanker væk fra den der ugle halskæde, jeg fandt på Modekungen, så for sjovt søgte jeg på Ebay, for at se om det var muligt at finde noget der ligner - og halløj halløj! Der var adskillige præcis magen til den på Modekungen - og så endda til ingen penge, altså bogstaveligt talt ingen penge. Måtte slippe sølle 35 kr. (!!!) inkl. porto for denne fine uglehalskæde. Jatak! Jeg overvejer sgu lidt at købe en i sølv også. Køb halskæden her eller find flere forskellige ved at søge på owl necklace.
Etiketter:
seneste køb
Das Leben Der Anderen
Vil blot give en lille opfordring til at man ser Das Leben Der Anderen kl. 21.30 på DR1 i aften. Se den, den er fantastisk (også anden eller tredje gang).
Images: Nick Lacey on films & Reelingreviews
Etiketter:
film
Mandag
I morgen er sidste dag nogensinde med et AT forløb - altså bortset fra den endelige AT-eksamen, men nåja. Så er fagene og emnet i det mindste ikke tvunget. Men det er sgu underligt at tænke på, at næste gang man sidder og bliver tosset i hovedet over metodeafsnit og fagkombinationer (dem der også går på gym ved hvad jeg snakker om) så venter studenterhuen lige rundt om hjørnet. Vi har i sidste uge bestilt studenterkørsel (og vi var endda sent på den) og huen er betalt for længst. Det her indlæg er vist gået hen og blevet lidt for eh, ja. Men altså, jeg bliver helt rundtosset af at tænke på, at jeg snart er færdig. For hvad skal jeg så lave?
Etiketter:
dagens
Hjælp til projekt om modeblogs
Er blevet kontaktet af seks piger fra Århus Universitet, som er i gang med et projekt om modeblogs. Jeg synes det er et rigtig spændende projekt, så har sagt ja til at deltage. Her er hvad de seks piger selv har skrevet:
"Vi er seks studerende på Medievidenskab ved Aarhus Universitet, som laver et projekt om modeblogs. I den forbindelse er vi interesserede i at få et kendskab til din brug af modeblogs.
Nedenfor ser du linket til et spørgeskema som tager omkring 5-10 minutter at besvare. Netop dit svar er vigtigt for undersøgelsens bredde og alsidighed.
Så uanset om du er hyppig blogger/bloglæser eller bare et smut forbi en modeblog i ny og næ, så vil vi sætte pris på din hjælp.
Du finder spørgeskemaet her. "
Derudover kan du også hjælpe dem med dette:
"Vi søger dig, som er læser af pagik.blogspot.com, og som har lyst til at deltage i et interview. Det kommer til at udfolde sig som en åben snak om din brug af modeblogs. Det varer ca. en time.
Kontakt os på modeblogs@gmail.com, hvis du har spørgsmål eller vil være med. Vi glæder os til at høre fra dig."
Jeg kan kun opfordre til at man deltager i undersøgelsen. :)
"Vi er seks studerende på Medievidenskab ved Aarhus Universitet, som laver et projekt om modeblogs. I den forbindelse er vi interesserede i at få et kendskab til din brug af modeblogs.
Nedenfor ser du linket til et spørgeskema som tager omkring 5-10 minutter at besvare. Netop dit svar er vigtigt for undersøgelsens bredde og alsidighed.
Så uanset om du er hyppig blogger/bloglæser eller bare et smut forbi en modeblog i ny og næ, så vil vi sætte pris på din hjælp.
Du finder spørgeskemaet her. "
Derudover kan du også hjælpe dem med dette:
"Vi søger dig, som er læser af pagik.blogspot.com, og som har lyst til at deltage i et interview. Det kommer til at udfolde sig som en åben snak om din brug af modeblogs. Det varer ca. en time.
Kontakt os på modeblogs@gmail.com, hvis du har spørgsmål eller vil være med. Vi glæder os til at høre fra dig."
Jeg kan kun opfordre til at man deltager i undersøgelsen. :)
Etiketter:
udenfor kategori
søndag den 8. november 2009
Berlinmurens fald
Hvis der er noget der virkelig fascinerer mig, så er det Berlin. Folk har en tendens til ikke at forstå mig, men jeg synes virkelig at det er verdenshistorie uden lige. Selvfølgelig var det umenneskeligt og det skulle aldrig have fundet sted, men hvis det ikke havde været for Berlinmuren havde Berlin aldrig været den by den er i dag. Det er svært at forklare, men jeg bliver virkelig rørt, når jeg ser billeder og filmklip fra tiden under muren og under dens fald. Det er på en måde vildt syrealistisk, at det fandt sted i så mange årtier, det er virkelig ikke til at forstå at det kunne lade sig gøre. Måske er det grunden til, at jeg har et så stort ønske om at rejse til Berlin når jeg er færdig med gymnasiet til sommer. Ikke for at sådan bo der permanent - men for at opleve byen, sådan rigtigt.
Image found on art:21.
Etiketter:
udenfor kategori
Love these earrings!!
Jeg er helt vild med disse øreringe fra Need Supply, som har lidt Zarah Voigt over sig. Men til 18$ plus 25$ i porto og evt. told og moms oveni bliver det lige liiidt for meget. Så derfor vil jeg høre om nogen af jer har set nogle i samme stil til lidt mindre penge. Har forsøgt at søge lidt på ebay og etsy men uden held.
Images: Need Supply Co.
Etiketter:
i kikkerten
Søndag
Min søndag, og weekend i det hele taget, har ikke været særlig spændende, så her kommer et billede af dagens højdepunkt, nemlig da jeg kom hjem fra min løbetur (forfanden jeg lever livet farligt). Men det gik bare virkelig godt i dag, så det var weekendens lille sejr.
Etiketter:
udenfor kategori
Abonner på:
Opslag (Atom)
