lørdag den 18. september 2010

Guide: Genbrugsbutikker i Århus

Genbrugsen Tordenskjold, Tordenskjoldsgade 2, Århus N. Denne ligger lidt væk fra centrum (men dog i gå afstand), og netop derfor er det muligt at gøre nogle rigtig gode fund.

Frelsens Hær, Nørregade 46, Århus C. Den genbrugsbutik jeg oftest besøger i Århus. Mest på grund af beliggenheden, men også fordi udvalget er meget overskueligt.

Folkekirkens Nødhjælp, Gl. Munkegade 8, Århus C. Butikken her er lidt proppet, men hvis man tager sig tid til at stativerne igennem, kan man godt finde nogle gode ting.

Rodekassen Kirkens Korshær, Frederiks Allé 117, Århus C. Godt nok hedder den rodekassen, men udvalget er meget overskueligt, og udover tøj er der også et stort udvalg af isenkram.

Danmission Genbrug, Jægergårdsgade 66, Århus C. Her kan man finde lidt af hvert, og det er den butik, jeg ville ønske, at jeg besøgte lidt oftere, for jeg har tidligere fundet nogle sjove ting.

Jolly-KK, Vestergade 37, Århus C. Jolly-KK adskiller sig i forhold til de andre genbrugsbutikker, da tøjet er særligt udvalgt og priserne lidt højere. Der er ikke meget tøj, men til gengæld stammer det hele fra 50'erne, 60'erne og 70'erne, og så er der hundredvis af vinylplader. Og det var forresten her, at jeg fandt den brune skjorte.

Jeg er ofte blevet spurgt om mine yndlingsgenbrugsbutikker i Århus, og da de fleste kender Fund, Dengang og So Ein Ding (hvis ikke, kan I se Sidsel og Lasses guide her), har jeg valgt at fokusere på de billige genbrugsbutikker i Århus. Dem findes der et utal af, men blandt dem jeg kender, er dette mine favoritter. Det er ikke sikkert, at man finder noget hver gang, men med lidt tålmodighed, kan man gøre nogle rigtig gode fund. Håber, at I synes om guiden, og hvis I ønsker at se butikkerne på et kort, kan I finde det lige her.

Edit: Kom gerne med jeres egne anbefalinger, hvis I kender til nogle gode, der ikke er listen.

fredag den 17. september 2010

New in: cable knit


Mit seneste ebay køb, som jeg modtog i denne uge. Jeg er især vild med den korte længde, som passer perfekt til højtaljede nederdele og bukser. Flere af dem, tak.

Min læder tank er færdig


Så fik jeg endelig syet min læder tank. Brugte formiddagen i går på at sy den, og i dag har jeg så rettet den til. Jeg måtte sy ekstra sidestykker på i siderne, da bagstykkerne var for smalle, men bortset fra det, er jeg blevet ret tilfreds med resultatet. Jeg brugte et meget simpelt mønster til en ærmeløs bluse, og så delte jeg bare bagstykket op i to dele i stedet for en. Sidestykkerne og de mange knækkede knappenåle var nok den største udfordring, men selve det at sy i så tyk læder er faktisk lettere end man skulle tro, så længe man har en synål, der er beregnet til det. Så det skal i hvert fald ikke holde en tilbage.

Jeg har ventet på dig


Nej, hvor har jeg glædet mig til, at posten skulle komme med denne pakke (og hurtig kom den). Den version af photoshop, jeg havde på min gamle computer, var virkelig virkelig gammel, så det kribler i mine fingre efter at installere den her pakke og prøve det hele af. Excitement!

torsdag den 16. september 2010

Når nu man har købt en ny computer..


..så burde man vel også gå ud og anskaffe sig et godt etui. Einstein her fra Acne er jo fuldstændig fantastisk, men okay, 2.195 kr? Det bliver kun, hvis vores æbletræ i haven forvandler sig til et pengetræ.

Diesel blogger aften part 2


Det sjoveste ved aftenen hos Diesel var, at vi fik lov til at lave vores egne tote bags. Som jeg forstod det, er det noget nyt noget, som også kunder i butikken kan få lov til at lave. Jeg er ikke helt sikker, men sjovt var det i hvert fald!

onsdag den 15. september 2010

New shirt


I mandags var jeg rundt i Århus for at tage billeder til en kommende guide. Jeg fik dog også købt lidt, nemlig denne genbrugsskjorte til 55 kr - og så har I måske gættet, hvad guiden kommer til at handle om?

Diesel blogger aften part 1


Selvom det er over en uge siden, synes jeg ikke, at I skal snydes for de billeder, jeg tog til Diesel aftenen sidste onsdag. Det var rigtig hyggeligt og sjovt, og der var i det store hele de samme bloggere med som sidst. Så her kommer første omgang.

I'm back!!


Juhu, så har jeg endelig fået mig en mac pro og er nu klar til at blogge igen! Der går dog nok lidt tid før det hele kører på skinner, for jeg skal lige lære computeren at kende, og så skal jeg også vente på at posten kommer med photoshop, så jeg kan begynde at redigere billeder igen (jeg fatter ikke iphoto!!!!). Og som Sidsel, vil jeg også gerne høre, om nogen af jer har gode råd til en mac begynder. :)

torsdag den 9. september 2010

Min computer har givet op

Først var det mit kamera, og nu er det min computer - denne gang ser det dog bare langt mere sort ud. I går var jeg til blogger's night hos Diesel, som var vildt hyggeligt. Jeg fik taget en masse gode billeder, som jeg havde glædet mig til at vise jer, men efter at have forsøgt at tænde min computer for tredje gang, har jeg nu opgivet. Den kan tilsyneladende ikke finde nogle af mine dataer og åbner uinstalleret med ikke engang nettet i orden, så nu har jeg givet op og sidder på biblioteket og skriver dette. Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg skal græde eller grine, for jeg har længe forudset, at den pludselig ville puste ud og give op for alvor, men udsigten til at alle mine dokumenter, billeder og musik er gået tabt (jaja, jeg burde have lavet en sikkerhedskopi) er ikke til at holde ud at tænke på. Jeg tror ærlig talt ikke, at min computer kommer til at virke igen, og da jeg længe har drømt om en MAC, som der (så vidt jeg ved) er ventetid på, vil bloggen holde en ufrivillig pause på ubestemt tid (men forhåbentlig ikke for længe). Håber at se jer igen, når jeg engang vender tilbage med en splinterny computer. Hav det godt så længe!

tirsdag den 7. september 2010

H&M nyheder


Lidt nyheder fra H&M, som skulle lande i butikkerne fra denne uge og fem uger frem. Der er ikke noget jeg absolut må eje, men jeg kan ret godt lide den lange nederdel (surprise) og khaki farven, så jeg krydser fingre for, at der kommer mere i den stil.

Dagens pakkepost


I dag modtog jeg den pakke med læderstykker, jeg bestilte på ebay i sidste uge. Stykkerne er helt perfekte, så nu skal jeg "bare" have lavet et mønster, og så er toppen så godt som færdig. Og nåja, så mangler jeg lige at købe symaskinenåle, som jeg kan bruge til læder.

mandag den 6. september 2010

Black Monday

Weekday mtwtfss pants and long shirt, American Apparel shirt and Acne boots.

Der er ikke så meget at sige om denne dag. Sidste uge var sidste uge på arbejde med mere end bare fire timer om ugen, så jeg må nu arbejde på at få tiden til at gå, indtil jeg (forhåbentlig) finder et andet job. Det er lidt trist, kedeligt og ikke specielt motiverende at tænke på, så jeg håber godt nok snart, at heldet vender.

søndag den 5. september 2010

Cotton Love


En af mine ebay favoritter er butikken Cotten Love. Og lige nu er jeg ekstra glad for den, fordi de har masser af strik og vinterjakker på bud. Jeg har allerede udsat mig flere ting, jeg vil holde øje med. Priserne svinger, men mange af aktionerne har et startbud på omkring 8-20£, så det kan godt lade sig gøre at gøre et godt køb eller to. Det gode ved denne butik er, at den kommer fra England, så man behøver ikke være bekymret for at der kommer told eller moms oveni - og så har de desuden også herretøj. Find Cotton Love her.

"Hvordan får du dine billeder så store?"

Dette er et spørgsmål, som jeg får op til flere gange om ugen. Jeg plejer at henvise til en guide af ByKatrine, men hendes blog er desværre ikke længere tilgængelig, så det kan jeg ikke længere gøre. Derfor har jeg nu lavet en guide, til alle dem der spørger, og til dem der måske sidder derude og ikke tør spørge. Det er meget simpelt, og det er virkelig nemt at finde ud af, når man først kender tricket. Tricket går ud på, at man skal uploade sine billeder via en anden hjemmeside. Guiden her er til Photobucket, som jeg selv bruger. Der findes mange andre gratis hjemmesider til samme formål, men jeg bruger Photobucket, da det er nemt, og man har samling på sine billeder.

1. Start med at oprette en bruger på Photobucket.com. Det er gratis at oprette en bruger, men med tiden vil du måske opleve, at du opbruger din plads, og så kan du blive nødt til at opgradere din bruger, hvor du til gengæld vil få ubegrænset plads til at uploade billeder. Jeg løb selv tør for plads for lang tid siden, og prisen for at opgradere ens profil er så relativ lille, at jeg ikke engang kan huske, hvad jeg betalte. Læs evt. mere her. Det skal selvfølgelig siges, at man aldrig er tvunget til at opgradere sin profil. Man skal bare huske at holde øje med ens lagerplads, så ikke man overskrider den.

2. Når du har oprettet din profil, er du klar til at uploade dine billeder. Tryk blot på den grønne knap, og åbn de billeder du ønsker uploadet. Hvis du har en gratis profil, er det desuden på denne knap du kan holde øje med din lagerstatus.

3. Når dit billede er blevet uploadet vil dette dukke op. Her kan du tilføje en titel, bestemme hvilket album billedet skal ligge i osv. Du behøver ikke udfylde en eneste af felterne, så hvis ikke du ved hvad du skal skrive, trykker du bare save.

4. Nu er du klar til at sætte dit billede ind i dit indlæg. Når du holder musen hen over et billede i dit album, vil en lille fane dukke frem med forskellige koder til billedet. Kopier den, der står ved direct link. Man kan også bruge HTML Code, som kan sættes direkte ind under rediger html i et indlæg, men jeg har valgt også at vise denne metode.

5. Åbn dit indlæg og tryk på tilføj billede. Kopier koden ind i feltet under webadresse, og du kan nu overføre dit billede til dit indlæg. Og så er du sådan set færdig, sværere er det ikke. Det skal dog lige understreges, at Photobucket ikke kan gøre dine billeder større, men blot bevarer dine billeders originale størrelse, som blogger ellers ville gå ind og lave mindre, hvis man overfører sine billeder direkte fra computeren. Hvordan får jeg så mine billeder til at have præcis samme størrelse? Jo, det er meget simpelt. Jeg redigerer dem simpelthen, så de har præcis den samme størrelse inden jeg uploader dem via photobucket.