Imens jeg var i Hamburg, var posten forbi med mine nye Whyred sko - og jeg elsker dem! Som håbet er de endnu flottere i virkeligheden, og selvom størrelsen er lige i den mindste ende, er jeg sikker på, at jeg nok skal få dem brugt flittigt.
søndag den 20. februar 2011
onsdag den 16. februar 2011
Work, work, work
Mens en masse andre holder ferie, laver jeg ikke andet end at arbejde - over 40 timer er der på skemaet i denne uge. Udover at min krop er meget meget træt, klager jeg nu ikke, for hold op hvor er det dejligt at tjene en ordentlig omgang penge. Meeen, jeg glæder mig nu alligevel til når ugens sidste vagt er overstået på fredag. Så skal jeg bare til dobbelt 20 års fødselsdag om aftenen, århushyggetur om lørdagen og til familiefødselsdag lørdag aften. Og så kan jeg slappe af!
Etiketter:
musik,
udenfor kategori
tirsdag den 15. februar 2011
Hamburg køb
Man kan ikke sige, at jeg fik brændt en masse penge af i Hamburg - faktisk brugte jeg kun 35€. 10€ på denne skjorte fra Kleidermarket og 25€ på disse vintage lædershorts, købt i Urban Outfitters udsalgsafdeling. Jeg har længe ledt efter en hvid clean skjorte, og denne var bare helt perfekt. Og da jeg så disse hvide lædershort måtte de også bare med hjem - de sidder lige som de skal, og så kan man da vist nok sige, at jeg er parat til at gå den hvide sommer i møde.
Etiketter:
seneste køb
Hamburg dag 3
Onsdag var vores sidste hele dag i Hamburg, og den blev stort set udelukkende brugt på at kigge i butikker. Vi tog s-toget til Jungfernstieg og startede med at gå op ad den til Gränsemarkt, hvor bl.a. Urban Outfitters ligger. Deromkring ligger de dyre gader Neuer Wall, ABC-strasse og Bleichenbrücke, hvor den helt nye Acne butik ligger og også en lille Taschen. På Neuer Wall ligger også COS, og hvis man vil besøge en h&m bør man satse på den på hjørnet af Grosse Bleichen og Poststrasse, som har en god trendafdeling. Efter en frokost tog vi u-banen op til Eppendorfer Baum, som er et rigtig hyggeligt område med små designbutikker og caféer på begge sider af vandet. Alt i alt er Hamburg helt sikkert en by, der er værd at besøge. Jeg var dog en smule skuffet over hvor lidt skandinavisk og andre nyere brands, der var at finde i byen, og en af ekspedienterne i Acne, fortalte mig da også, at de havde det lidt svært, og fx havde ikke en eneste prøvet eller kigget nærmere på Shank støvlerne siden de havde fået dem i butikken. Måske er det bare fordi, jeg ikke kender de rigtige steder, selvom jeg ellers synes, jeg fik udforsket mange forskellige steder på bare tre dage, men jeg kunne nu også snildt have brugt flere dage, til at kigge lidt nærmere på de forskellige bydele. Men hvis man gerne vil opleve andet end kædebutikker og de etablerede dyre luksusmærker, er der ingen tvivl om, at man vil få glæde af at bruge mere tid i de lidt mere fjerne kvarterer i stedet for i midtbyen ved Jungfernstieg og Mönckebergstrasse. For selvom midtbyen måske er lidt mere shoppingoplagt, så er de andre områder altså langt mere charmerende og skal-vi-ikke-gå-derind-og-snuppe-en-kop-kaffe-indbydende.
Etiketter:
billedbogen
mandag den 14. februar 2011
Zara spring/summer campaign
Jeg er helt vild med det minimaliske look hos Zara spring/summer kampagnebilleder, og man kan jo ikke lade være med at blive lidt muggen over, at Zara ikke længere er at finde i Århus.
Etiketter:
har du set?,
inspiration
Hamburg dag 2
Tirsdag startede vi med at tage s-toget til Reeperbahn, hvor museet Beatlemania ligger. Det ligger side om side med Beatles Platz, som vi i første omgang overså, fordi vi fik forvildet os over på den modsatte side af vejen. Museet er indrettet i en kronologisk rute, hvor man følger Beatles fra deres start i Hamburg, videre igennem deres pladeindspilninger og oplever den store beatlemania, da den var på toppen. Så hvis man bare er en lille smule glad for the fab four, kan det helt sikkert anbefales at man bruger mindst et par timer derinde. Bagefter tog vi ned til havnen, hvor vi tog på en times havnerundfart. Jeg vil ikke kalde en havnerundfart for et must, men man bør i det mindste tage sig den ulejlighed at gå ned og se havnen i og med at den er en så stor del af Hamburgs historie og økonomi. Efter den tur tog vi s-toget til Jungfernstieg og fulgte Mönckebergstrasse op til hotellet. Som flere også nævnte er Mönckebergstrasse gaden med alle kædebutikkerne som Zara, Weekday, Mango og Monki, og den kan vel lidt sammenlignes med strøget. Om aftenen spiste vi på Block House, som er en kæde med restauranter i de største tyske byer. Specialiteten er amerikanske steaks, og mig og min mor kom da også til den konklusion, at det var lidt ligesom en luksusudgave af Jensens Bøfhus - godt, det var det i hvert fald.
Etiketter:
billedbogen
søndag den 13. februar 2011
I just can't get enough
Hele 4 nye skjorter er det blevet til i løbet af årets første seks uger, og det bliver helt sikkert ikke de sidste. Jeg ved ikke, hvad det er, men ja, jeg kan simpelthen ikke få nok. Mit næste skjortekøb må meget gerne være en denim skjorte, jeg synes bare det er så svært, at finde den helt perfekte. Den skal være feminin og figursyet uden at være stram, og så skal farven helst være helt mørkeblå og ikke forvasket. Lidt en blanding af nr. 1 og 2. fra Topshop og Monki vel egentlig. Men hvor kan man lige finde sådan en?
Etiketter:
hvis jeg havde en million,
i kikkerten
Hamburg dag 1
Vi ankom til Hamburg med tog ved 1-tiden, så vi startede med at spise frokost på hovedbanegården, som har et område med alverdens forskellige mini-restaurenter, hvor man kan få alt fra sushi til KFC til tyrkisk. Vi boede på et hotel på Kirchenallee, som ligger lige overfor hovedbanegården, hvilket var virkelig lækkert, da der så kun var to minutters gang til u-banen og s-togene. Da vi havde checket ind, tog vi s-toget til Max-Bräuer-Allee nr. 174, hvor den kæmpe genbrugsbutik Kleidermarkt ligger (billede 1-3). Der ligger også en butik på Neuer Kamp nr. 23, den er bare lidt mindre. Derefter gik vi på gåben til området omkring Marktstrasse, som rummer en masse sjove og anderledes butikker (billede 4-6). Gaden ser måske ikke ud af særlig meget, men hvis man er på udkig efter et godt genbrugsfund, så er det helt sikkert et sted, man skal besøge.
Etiketter:
billedbogen
torsdag den 10. februar 2011
Hjemme
Så er jeg hjemme igen fra en rigtig god tur til Hamburg. Jeg har ikke fået taget så mange billeder, men dem jeg har taget, vil jeg bruge i tre indlæg, hvor jeg fortæller om mine tre dage - hvad jeg lavede, hvilke butikker jeg besøgte, og hvad jeg kan anbefale. Jeg har dog lige fået ekstra timer på arbejde i morgen og på lørdag, så der går nok et par dage, før bloggen er helt oppe og køre igen. Og så da også lige et stort tak og velkommen til de nye læsere der er kommet til siden sidst!
Etiketter:
udenfor kategori
tirsdag den 8. februar 2011
Blog anbefalinger #3
Etiketter:
har du set?
mandag den 7. februar 2011
Ugens blogger-babe
I denne uge er jeg ugens blogger-babe hos Emmoemmo. I kan blandt andet læse om hvorfor jeg startede med at blogge og om mit forhold til min egen stil.
Etiketter:
har du set?
søndag den 6. februar 2011
Tasken er pakket
Eller næsten i hvert fald. I morgen tidlig tager vi afsted til Hamburg, så den sidste del af dagen skal bruges på at få styr på de sidste småting. Vi er hjemme igen torsdag, men for at bloggen ikke skal være helt stille, har jeg planlagt et par indlæg, som vil udkomme i løbet af de næste dage. Noget af det bedste, når man skal rejse langt i tog eller bus, synes jeg, er håndtasken, der skal hjælpe én med at fordrive tiden. Så har man endelige en undskyldning for at købe massivt ind af blade og lækkerier. Lækkerierne er dog i denne omgang holdt på et lidt sundere plan, for at gøre en smule op med de ekstra kalorier, der helt sikkert vil blive indtaget i løbet af de næste fire dage.
Etiketter:
udenfor kategori
fredag den 4. februar 2011
Udsalg der vil noget
Som jeg skrev i går aftes, gjorde jeg nogle ret gode udsalgskøb i går eftermiddag. Weekday har jo en helt fantastisk tradition med at sætte udsalgsvarene helt vanvittigt ned til sidst, hvilket betød, at jeg i går kunne købe de her to ting for kun 80 (!!!!) kr. stykket. Skjorten var jeg tæt på at købe før nytår, og jeg havde egentlig slet ikke troet, at den ville komme på udsalg, så jeg var ret overrasket, da den hang ene og alene i lige min størrelse til 80 kr. Kappen, som er fra designsamarbejdet med Matthieu Thouvenot, kostede oprindeligt 900 kr, og den kom altså også med hjem. For som min mor sagde "det er jo nærmest som at smide tingene i hovedet på folk" - så ja, hvordan kan man overhovedet lade sådan en lækker sag hænge?
Etiketter:
seneste køb
torsdag den 3. februar 2011
A new pair of shoes
Etiketter:
seneste køb
onsdag den 2. februar 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)
