Der er efterhånden kommet rigtig mange efterårsvarer frem allerede. Især hos Acne, som denne gang har fundet inspiration fra den kvindelige pilot Amelia Earhart. Der er ikke mange ting, som jeg bare MÅ eje, men en ting står dog højt på min ønskeseddel. Nemlig den grå biker aviator jakke. Prisen er helt og aldeles over mit budget, så den må desværre forblive på ønskesedlen. Admire skoene er jeg ikke stor fan af, men til gengæld er jeg ret begejstret for de andre wedges, der er kommet frem. Især denne, som bestemt kun er flottere i virkeligheden.
tirsdag den 20. juli 2010
Acne AW 2010 favourites
Der er efterhånden kommet rigtig mange efterårsvarer frem allerede. Især hos Acne, som denne gang har fundet inspiration fra den kvindelige pilot Amelia Earhart. Der er ikke mange ting, som jeg bare MÅ eje, men en ting står dog højt på min ønskeseddel. Nemlig den grå biker aviator jakke. Prisen er helt og aldeles over mit budget, så den må desværre forblive på ønskesedlen. Admire skoene er jeg ikke stor fan af, men til gengæld er jeg ret begejstret for de andre wedges, der er kommet frem. Især denne, som bestemt kun er flottere i virkeligheden.
Etiketter:
hvis jeg havde en million,
inspiration
England#5
De sidste dage inden London blev brugt på to meget typiske turistattraktioner - Stonehenge og Windsor Castle. Der vrimlede med mennesker begge steder, men vi er heldigvis gode til at stå tidligt op, hvilket lettede lidt på det. Jeg var ærlig talt lidt overrasket over, at man skulle betale entré for Stonehenge. Altså, det er jo bare sten? Windsor Castle var til gengæld rigtig flot. Især indenfor, hvor man desværre ikke måtte tage billeder. Uheldigvis vidste vi ikke, at den store kirke St. George's Chapel er lukket om søndagen, så den måtte vi nøjes med at se udefra. Den skulle ellers være vildt flot, så det var lidt ærgerligt. Efter det blev det endelig tid til at vende snuden mod øst - og London.
Etiketter:
billedbogen
Forsinket studentergave
I dag kunne jeg hente en lidt forsinket studentergave - uret skulle nemlig lige hjem først. Den faste læser har måske bemærket, at jeg har mini udgaven i guld, men jeg har længe gerne villet have den store model i sølv. Og så kunne jeg jo ligeså godt ønske mig den i studentergave. Når man først lige ser uret, ser det voldsomt stort ud, men når det først kommer på, er det slet ikke noget at snakke om. Jeg havde ellers frygtet, at det ville se alt for klodset ud, men heldigvis er størrelsen helt perfekt! Hvis man godt kunne tænke sig et Casio ur, kan det forresten anbefales at købe det på deres online shop. Her sparer man nemlig op til 50% i forhold til butikkerne.
Etiketter:
seneste køb
mandag den 19. juli 2010
England#4
Fredag var vi i byen Bath, som oprindeligt blev grundlagt af romerne, der brugte byen som en badeby. Dette skyldes de varme kilder, som er under byen. Ret eksotisk i forhold til at man befinder sig i England! Det er en virkelig smuk by og der er faktisk også ret gode shopping muligheder, selvom jeg nu valgte at gemme mine penge til London. De romerske bade er vel næsten et obligatorisk besøg, så der var vi også forbi. Og hvis man tager sig tid til det, så er det helt sikkert et besøg værd. Jeg synes i hvert fald, at det var lidt hyggeligt at gå rundt blandt ældgamle kurbade og statuer. Og nu varer det ikke længe, før jeg viser billeder og køb fra London, så hold ud så længe. ;)
Etiketter:
billedbogen
Underneath
1. Stella McCartney, 1.120 kr. 2. Bodas, 400 kr. 3. La Perla, 810 kr. 4. T by Alexander Wang, 470 kr. 5. Calvin Klein, 230 kr. 6. Elle Macpherson, 620 kr. 7. 3.1 Phillip Lim, 720 kr. 8. H&M, 70 kr. 9. Kiki de Montparnasse, 960 kr.
Det perfekte undertøj er uundværligt når det kommer til den perfekte garderobe. Det er den sidste detalje, der kan være med til at fuldende looket, og jeg bliver personligt aldrig træt af at kigge efter nyt undertøj. Havde jeg råd, ville jeg købe samtlige af disse bh'er, men det tillader kontoen desværre ikke. Men jeg har hørt meget godt om den fra Calvin Klein, og prisen er jo heldigvis også rimelig overkommelig, så det bliver nok mit næste køb - bare i sort i stedet for hvid.
Etiketter:
i kikkerten,
inspiration
søndag den 18. juli 2010
England#3
Torsdag tog vi på tur ud i The Cotswolds. Det er et område kendt for deres smukke landsbyer og stenhuse. Billederne her har jeg taget i byen Bilbury, som nok må siges at være en af de flotteste af byerne. Jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har oplevet noget så idyllisk. Bagefter tog vi ind til byen Cirencester, som er hovedstaden i The Cotswolds. Byen er slet ikke nær så smuk som Bilbury, men den er selvfølgelig også meget større, så det er der vel egentlig ikke så meget at sige til, at den ikke er.
Etiketter:
billedbogen
lørdag den 17. juli 2010
England#2
Onsdag var vi i Oxford, hvilket betød kollegier, smukke bygninger og Harry Potter feeling A LOT. Byen har også mange gode butikker, hvilket resulterede i mit første køb (mere om det senere). Hvis man skal besøge Oxford, kan det virkelig anbefales at gå en tur langs Themsen, det er så hyggeligt. Der er ænder og gæs til alle sider og vi oplevede også flere robåde, hvor den største båd havde otte mand. Og hvis man går forbi Mr Simms Olde Sweet Shoppe på High Street burde det næsten være forbudt at gå forbi butikken uden at kigge indenfor. Ej, hvor kunne jeg bare have købt hele butikken.
Etiketter:
billedbogen
Sommer blogleg
Jeg er blevet tagget af en blogleg af Ditte og Signe, og denne gang handler det om sommer! Jeg skulle starte med at vise et billede af en sol, men jeg havde kun et billede liggende af en blå himmel, og det er på den anden side vel også lig med sol?
Nævn 3 ting, som du især godt kan lide ved sommeren:
Solen. Man bliver altså gladere, når solen skinner.
At man har FRI og kan slappe af for real.
De sene nætter i godt selskab.
Nævn 3 ting, som kan være træls om sommeren:
Sved. But why?
At man ved, at sommeren er forbi, inden man får set sig om.
Når vejret ligner efterår - hvad skal man så lave?
Hvad kan du bedst lide at lave når det er godt vejr?
At ligge i solen eller at tage ind til byen og nyde en god frokost eller is.
Hvilken blomst er din yndlings?
Jeg er ikke lige den, der har en yndlingsblomst. Jeg kan bare godt lide blomster.
Hvad er din yndlingsfarve?
Altså, hm. Jeg er jo ret glad for sort tøj, men det er jo ikke særlig sommerligt. Ej, jeg ved det ikke!
Hvad er din yndlingssommerret?
Grillmad og lækre salater.
Hvad er din yndlings issmag?
Chokolade, chokolade og chokolade.
Har du en drømmerejse? Hvis ja, hvilken og hvor henne?
Jeg har to: Backpacking i Asien og road trip igennem USA.
Hvilken sommerferierejse har været den bedste, og hvorfor?
USA i 2009, North Carolina og Washington DC. Det var egentlig ikke en sommerferierejse men en studietur med klassen, men det var så fedt, at den overstråler alle andre rejser.
Hvad bruger du af badetøj og hvordan ser det ud?
Hvis jeg skal tage sol, er det selvfølgelig bikini, hvilket bare er en kedelig en fra h&m - jeg bliver altid nærig, når det kommer til badetøj. Bade ved stranden har jeg ikke gjort i flere år, men hvis jeg skulle, ville jeg bruge min badedragt fra Rokit.
Hvad skal du lave i sommerferien 2010?
Jeg har været på Roskilde Festival og i England, så nu står den egentlig bare på ingenting og arbejde.
Jeg tagger: alle og ingen. Jeg ved det, keedeligt. Men jeg aner simpelthen ikke, hvem der har været med og ikke med, efter jeg har været væk fra blogland i over to uger. Men hvis du føler dig snydt, så tagger jeg DIG!
Etiketter:
udenfor kategori
fredag den 16. juli 2010
England#1
Vi ankom til England tirsdag i sidste uge, hvor vi havde tre nætter i byen Banbury nord for Oxford. Vi troede det var en meget lille by, men den viste sig at være forholdsvis stor by med masser af restauranter og kroer (blandt andet en FANTASTISK Thai restaurant), en masse butikker, en markedsplads og så er byen åbenbart også kendt fra et børnerim. Den første dag brugte vi derfor på at gå rundt i byen, hvor jeg blandt andet fik mig en Oreo milkshake hos KFC. God start!
Etiketter:
billedbogen
torsdag den 15. juli 2010
Hjemme!!
Lige en hurtig update - i dag kom jeg nemlig hjem fra England. Vi var med et fly allerede kl. halv 7 i morges, så jeg er riimelig træt. Men om lidt skal jeg på arbejde, så det bliver også det sidste i hører fra mig i dag. Jeg havde en rigtig god tur, fik set en masse flotte steder og fik gjort mig mange gode køb. Jeg fik taget over 400 billeder, så jeg håber sørme, at I har lyst til at se nogle af dem. I løbet af de næste mange dage vil jeg i hvert fald vise en håndfuld af dem og mine bedste køb. Men, jeg skal nok lade være med at lave bloggen til en ren feriebog, selvom det nok bliver lidt svært.
Etiketter:
udenfor kategori
mandag den 5. juli 2010
Hjemme, men snart på farten igen
Så er jeg hjemme igen efter en veloverstået Roskilde. Jeg fik desværre ikke oplevet ligeså meget musik, som jeg plejer eller havde håbet på. Faktisk er jeg nu lidt trist over, at jeg missede både Baron Criminel, LCD Soundsystem og Beach House, og at jeg heller ikke fik set hele koncerten med When Saints Go Machine. Jeg har vist været lidt for doven. Men så er det jo altid dejligt at komme hjem til en pakke fra American Apparel, hvor indholdet var denne fine bluse med blonderyg. I morgen tager jeg til England, så bloggen vil desværre blive ved med at være stille det næste stykke tid endnu. Nu: pakning og derefter et laaangt bad og en god nats søvn inden vi skal med flyet i morgentidlig. Jeg når nok ikke at blogge inden da, så igen, ha' det godt så længe og tak for de mange gode rejseråd.
Etiketter:
udenfor kategori
onsdag den 30. juni 2010
Nu: ROSKILDE!
Om små to timer starter vi bilen og drager mod Roskilde, og derfor kommer der også til at være helt stille på bloggen de næste mange dage. Jeg glæder mig helt vildt, og det bliver virkelig en fantastisk måde at fejre studenterhuen på. Tak for de mange gode London tips (kom endelige med flere) og ha' det godt så længe!
Etiketter:
udenfor kategori
tirsdag den 29. juni 2010
Hvad skal jeg se i London?
Ja, overskriften siger jo egentlig det hele. Mens den står på Roskilde alle vegne, kan jeg jo passende bruge dagene på at høre jer andre, hvilke steder og butikker i London, der er værd at besøge. Det eneste som jeg er fast besluttet på er Camden og selvfølgelig Urban Outfitters - hvis nogen har været i de forskellige Urban Outfitters i London og ved hvilken af butikkerne der er bedst, så lytter jeg også meget gerne. Og hvis nogen kender gode loppemarkeder eller måske søde cupcakes butikker, så er det også bare med at skrive!
Etiketter:
udenfor kategori
Billedspam
Her kommer lige lidt studenterbilleder, hvor i blandt andet kan se min gallakjole og huen på (og nej, jeg ved ikke, hvorfor jeg absolut skulle have remmen nede og ligne en matros).
Etiketter:
billedbogen
Abonner på:
Opslag (Atom)
