torsdag den 21. oktober 2010

Tanker og (måske) en forklaring

Jeg skylder jer nok en forklaring på, hvorfor det står så sløvt til med at opdatere bloggen for tiden - eller at det jo faktisk står fuldstændig stille. Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvad jeg skal give af forklaring. Før I tiden kunne jeg slet ikke vente med at sætte mig ned foran computeren og finde på et indlæg, og det er lidt underligt, at jeg nu nærmere føler mig tvunget i forhold til at have lyst. Det er ikke sådan, jeg har lyst til at have det, og det er nok den største grund til, at jeg har holdt mig fra at blogge den sidste uges tid. Der foregår en masse ting i mit privatliv lige nu, som både tager en masse af min tid, en masse af mine tanker og næsten alt mit overskud, så der ikke er meget tilbage at give af her. Jeg har ikke lyst til at blogge halvhjertet, det har jeg aldrig gjort og vil heller aldrig gøre. Jeg ved ikke hvor bloggen er på vej hen, for jeg ved ikke hvordan jeg har det i næste uge eller i næste måned. Måske vil jeg blogge engang imellem, indtil jeg igen er oppe på samme niveau som før eller måske ikke. Jeg ved det ikke. Men jeg håber, at I vil hænge på og følge med I hvad der sker - for uden jer ville der i hvert fald slet ikke være nogen grund til at blogge. Så tak for det.

17 kommentarer:

  1. Selvfølgelig vil jeg det! Held og lykke med hvad der nu sker i dit privatliv ;)
    /Gunilla

    SvarSlet
  2. Elsker din blog, men tag dig god tid :)

    SvarSlet
  3. Det er helt forståeligt. Dit privatliv kommer da i første række :)

    - uanset hvad, så skal jeg nok følge din blog.

    /Cecilie

    SvarSlet
  4. Håber du for alt i dit liv til at hænge sammen;) - og måske finder lysten til at blogge igen!!! Anyway, er det jo vigtigst at du har det godt med det du laver...
    xxx
    http://toutstyle.blogspot.com

    SvarSlet
  5. Pernille, jeg elsker din blog. Men jeg har fuld forståelse hvad du mener. Din forklaring er nærmest min på hvorfor jeg heller ikke blogger særlig meget mere, og at man egentlig ikke rigtig har lyst, men føler, at man skal, fordi der er nogle, der følger med, hvilket betyder meget. Tag din tid og vend tilbage hvis/når du har lyst!

    SvarSlet
  6. Jeg kender det godt - nogle gange har jeg ikke lyst til at blogge, men føler mig forpligtet, fordi jeg ikke vil skuffe mine læsere.
    Når man har blogget i et par år, er blogging ikke længere blot en sjov hobby - det bliver nærmest et job. Jo flere læsere man få, jo mere forpligtelse.
    Jeg vil bare sige til dig, at jeg kender godt det du taler om. Og jeg håber du fortsætter, når du har mere tid og lyst.

    SvarSlet
  7. Hej Pernille
    Vil bare sige at jeg håber du får blog-lysten tilbage, da jeg oprigtig talt synes at du laver dk's bedste blog! Dit layout, tøjstil, billedekvali og dine cupcakes, hehe :)
    Forstår godt at dit "rigtige" liv kommer først, alting går jo i bølgedale..
    Mvh. Anna

    SvarSlet
  8. Du er forfatter til én af mine yndlingsblogs, og jeg vil savne dine liflige og regelmæssige opdateringer - Du ligger jo stadig på min bloglovin', og dermed hænger jeg fortsat ved!
    Held og lykke med det hele -
    Mvh Lene May

    SvarSlet
  9. tusind tak for opbakningen, det er dejligt at høre. :)

    SvarSlet
  10. Hej Pernille.
    Det er svært, når man går i gennem perioder, hvor lysten til de ting, der før hen gjorde en rigtig glad, forsvinder. Tro mig, jeg går selv igennem en lignende periode! Men som dagene, ugerne og månederne går, så kommer den lyst stille og roligt op igen, og inspirationen bliver som den har været. For som du kan se, er vi flere der elsker din blog, og derfor synes jeg i hvert fald, at det vigtigste er at inspirationen og glæden kommer på plads, før du begynder på noget! Så jeg ønsker dig rigtig god bedring - your blog ROCK, girl :)

    Mvh Freja!

    SvarSlet
  11. Jeg tror de fleste har det på den måde, og at man altid kommer til at tage større eller mindre pauser fra at blogge. Man kan jo heller ikke være lige inspireret(rerende) hele tiden... Tag den tid du behøver :-)

    SvarSlet
  12. Jeg håber du finder blogge-lysten frem igen, jeg mister den godt nok også en gang i mellem. Jeg sender lidt overskud i din retning, og håber, at det når over havet til dig.

    //LL

    SvarSlet
  13. Kære Pernille
    Tag dig al den tid du har brug for, og kom først tilbage, når og hvis du oprigtig får lyst til at blogge.

    Gina

    SvarSlet
  14. Hej Pernille, du er sej og en stor inspiration for mig, det skal du bare vide. Hilsen en dedikeret læser, der hænger på og hænger på! :)

    SvarSlet
  15. Tak for jeres søde kommentarer, det varmer rigtig meget, og det er dejligt at se, at I stadig hænger på. :)

    SvarSlet
  16. Hej Pernille.
    Jeg ville bare lige stikke hovedet ind og sige, at jeg håber du snart vender tilbage, for din blog er altså min yndlings. Samtidig har jeg også fuld forståelse for, at du skal have en pause og trække stikket ud - det er jeg sikker på kommer til alle på et eller andet tidspunkt.
    (Jeg har forresten lånt et billede fra din blog - har linket tilbage til dig, så det håber jeg er i orden!)

    SvarSlet
  17. Hej Anne-Sofie. Tak for de søde ord. Jeg håber da også snart at inspirationen vender tilbage, men det er jo ikke til at vide om og hvornår. Og det er helt i orden. :)

    SvarSlet