torsdag den 17. december 2009

Happy new year


Så er der kun to uger til nytårsaften!! (og én uge til juleaften!!) Der er ligesom et eller andet magisk ved nytårsaften, så selvfølgelig skal man også have den perfekte kjole på til at springe det nye år ind i. Måske det nye år bliver bedre så? (i så fald ser jeg frem til et ualmindeligt skønt år) Jeg har fundet 12 favoritter, som er meget forskellige, men som alle er overkommelige med hensyn til pris (næsten). Smukke er de i hvert fald.
1. række fra venstre: Aqua Couture, ca. 1.688 kr. Aqua Couture, ca. 867 kr. 5.16, ca. 1.368 kr. Fairground, ca. 500 kr.
2. række fra venstre: Asos, ca. 290 kr. Full Circle, ca. 684 kr. Patrizia Pepe, ca. 2.372 kr. Religion, ca. 593 kr.
3. række fra venstre: Aqua Couture, ca. 730 kr. Louise Amstrup, 1.368 kr. Full Circle, ca. 730 kr. Aqua Couture, ca. 1.140 kr.

Har du fundet din nytårskjole?

Let it snow let it snow let it snow


Det er jo svært ikke at tage billeder, når sneen ligger udenfor og naboens frække kat hopper rundt og tror den ejer terrassen.

Status

Klokken er nu 8:41 og jeg er ENDELIG blevet færdig med min SRP. Velkommen tilbage kære liv, jeg har savnet dig. Har siddet oppe hele natten for at få den lavet færdig inden kl. 12 i dag, hvor den skal afleveres, så er ved at være godt tosset i hovedet. Heldigvis kan jeg nu endelig nyde at vi snart (i morgen!!) har juleferie og at jeg slet ikke skal på arbejde i næste uge = masser af tid til julehygge og ingen stress over at købe julegaver. Men nu vil jeg tage mig en lur..

mandag den 14. december 2009

David & Martin for Weekday


Hvor er det godt, at vi har fået en Weekday butik i Århus! David & Martin laver virkelig nogle flotte smykker (se dem her). Nogen der ved hvornår kollektionen lander i butikkerne eller om den allerede er landet?

søndag den 13. december 2009

200 faste læsere = spørgerunde!!


Det er altså virkelig dejligt og opløftende når man sidder i alt det her møgSRP at bloggen så lige runder de 200 faste læsere. TUSIND TAK!! Selvom det nu egentlig mere giver mig lyst til at sidde her foran bloggen i stedet for foran et tikkende word dokument, der langsomt tæller ned til dommedag. torsdag.. bliv.. væk.. Anyways, jeg er så beæret og glad for at så mange læser med, så jeg synes ligesom at der skal ske et eller andet, nu hvor 200 faste læsere har meldt sig. Og hvis du ikke allerede har gættet det, så bliver det en SPØRGERUNDE! Yay. (jeg ved ikke hvor populært det er, man lad os give det en chance) Man skal være velkommen med alle slags spørgsmål, men bliver det for privat vil jeg undlade at svare. Det behøves ikke udelukkende at være spørgsmål, så hvis det kan udløse noget "show and tell" ville det altså også være meget skægt! Jeg vil begynde at kigge på spørgsmålene på søndag d. 22., så hvis man vil være sikker på at ens spørgsmål kommer med, skal man helst skrive inden da.
For god ordens skyld skal det lige siges, at alle spørgsmål skal skrives i kommentarfeltet til dette indlæg. Sæt i gang!

Men nu tror jeg, at jeg vil se at komme i seng, har været på arbejde både i dag og i går, så hvis jeg skal være frisk til at give srp en skalle i morgen, må jeg hellere komme under dynen. Godnat og god skrivning til jer andre derude.

Photo: by Hedi Slimane for French Vogue Dec.08

fredag den 11. december 2009

NOOOOOOOO!!!!

Har netop modtaget en mail fra sælgeren af ebay skoene, og det ser ud til at de bliver meget, meget, meget forsinkede. Så forsinkede at jeg nok ikke modtager dem inden nytår. Amen for helved og røv da også. Man kan få dem et andet sted på ebay, men der koster de næsten dobbelt så meget, hvilket jeg ikke gider at betale, så jeg må vel bare finde mig i, at jeg ingen sko har at tage på nytårsaften. Perfekt.

torsdag den 10. december 2009

Ny make-up til samlingen


Min make-up samling har virkelig trængt til en opdatering. Jeg plejer altid at låne min mors foundation, og når jeg skal i byen er en mascara det mest opfindsomme, jeg kan finde på til øjnene. Så nu har jeg købt en foundation fra MAC, en cremet øjenskygge palet fra Tromborg og en pensel til både læber og øjne. På Tromborgs shop ser øjenskygge palettens farver meget jordfarvede ud, så jeg blev lidt overrasket, da det viste sig at de to lyse farver var guld og sølv. Hmm. Det var jo netop en lysebrun øjenskygge jeg manglede. I det mindste er den mørkebrune rigtig flot og et godt alternativ til smokey eyes i stedet for sort.

Julestemning


Når srp fylder alt for meget i ens hoved, så er det altså meget rart at tage en pause. Og det gjorde jeg i går i selskab med mit kamera. Måske ikke helt fortjent, for hold op jeg mangler altså at skrive meget. Men jeg har nu besluttet mig for en ny taktik - nemlig at gå i gang med den store analysedel. Så håber jeg, at jeg efterhånden begynder at kunne se en ende. For lige nu ser det godt nok lidt håbløst ud.

tirsdag den 8. december 2009

To buy or not to buy?


Jeg er som sagt rigtig god til der der med overspringshandlinger, og faktisk er det meste af min dag gået med at kigge på de her sko. Hvornår bliver du klogere, Pernille? Men jeg er virkelig i tvivl om jeg skal købe dem, så jeg bliver ved med at vende tilbage, gå væk igen og tilbage igen. De er ikke særlig dyre, kun 59.95$ plus 25$ i porto (hvis de altså ikke bliver fanget i tolden), men jeg har lavet en aftale med mig selv om, at hvis jeg køber et par sko i december, skal det være nogen, som jeg også kan have på nytårsaften, da jeg ellers ikke ved, hvad jeg skal have på af sko der. Men jeg ved ikke, om de bliver lidt for voldsomme til den kjole, jeg skal have på, som er Acne kjolen dressy i sort. På den anden side kan jeg jo nok godt pille sele-tingen af, og så kunne det måske godt gå? Hvis nogen er interesseret kan de købes her.

Hi there


Ja jeg lever altså endnu. Men på grund af den nok så velkendte SRP bliver bloggen altså nedprioriteret lige for tiden. Desværre har jeg en helt fantastisk evne til at lave overspringshandlinger, så selvom jeg gerne ville sidde og grifle løs på min opgave fra kl. 8.00-18.00 hver dag, ja så bliver det nærmere til to-tre timer om dagen. Og så kommer man altså ikke langt. Så nu vil til at stramme op! Suk. Har besluttet mig for, at jeg skal blive færdig med den redegørende del om Giddens i dag - det er nemlig den jeg har hængt på de sidste par dage, så når først den er blevet færdig, burde det gå lidt mere glat. Det er bare så svært at komme i gang, altså.

søndag den 6. december 2009

Det er aldrig for sent at købe et kalenderlys


Det her må absolut være verdens sødeste kalenderlys! Jeg har lige siden, jeg så det første gang, haft en sygelig trang til eje det, og i dag, da jeg var med min mor oppe og handle, gik vi forbi Imerco, hvor de havde stagen+lys til kun 100 kr. Det gode ved at handle med ens mor er, at der altid falder et eller andet af til én, så jeg fik glad nasset mig til dette hyggelys og stage med det argument, at så har jeg min egen kalenderstage til, når jeg engang flytter hjemmefra. Og det kan da aldrig være helt tosset.

fredag den 4. december 2009

Julefrokost


Om et par timer sidder jeg og råhygger med min klasse og masser af god mad, oh yes. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal have på, men den røde læbestift skal i hvert fald luftes i aften. Jeg skal stå for rugbrød, franskbrød og hvide kartofler, og da klokken allerede er ved at være mange, må jeg hellere se at komme i gang med at skrælle de kartofler. God aften til jer!

Så skal der læses!


I går kl. 12 fik vi udleveret vores problemformulering til SRP og torsdag den 17. december skal vi så aflevere opgaven. Jeg har valgt at skrive om romanen "A Clockwork Orange" (den som de fleste nok bedre kender som filmen fra 1971), som jeg synes er vildt interessant. Jeg har i løbet af de sidste par uger fået lånt en kæmpe stak bøger, men jeg har ingen anelse om hvor meget af det jeg overhovedet kan bruge, så det kommer weekenden til at gå med. Lidt ærgerligt at man har haft så mange afleveringer og lektier inden, at man bliver nødt til at bruge skriveperioden til det, men det er der jo ikke noget af gøre ved. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang. Det skal nok blive godt.

Blog interview på Miami Peach


For et par dage siden spurgte Caroline fra Miami Peach om jeg ville være med til et blog interview på deres blog, og det kunne jeg da ikke sige nej til. Find interviewet her.

Den 4. december rabatter


YouHeShe har som så mange andre online stores også en julekalender, hvor de giver forskellige rabatter og tilbud hver dag. Og i dag er der 20% på sko og støvler fra ACNE, Ganni og Anna Sui. Det gælder desværre ikke nye varer, så de fine Acne Atacoma'er, som YouHeShe har er ikke med i tilbuddet. Man skal desuden, som der står i det pink felt, være opmærksom på at rabatten bliver trukket manuelt og derfor ikke vises på ordrebekræftelsen. Find de sko og støvler der er på tilbud til she her og til he her.