søndag den 3. januar 2010

Farvel til 00'erne - goddag til 10'erne


Nytårsaften var virkelig en succes. Jeg havde det så hyggeligt og var vågen til halv seks (rekord for mit vedkommende). De sidste par dage har jeg gået rundt herhjemme og lavet ingenting, en sidste afkobling inden jeg starter i skole i morgen, og så kan man jo passende tænke over året og især årtiet, der er gået. Jeg var kun otte år gammel da vi gik fra 90'erne og ind i det nye årtusinde og årti. Og sikke meget der er sket siden dengang. Jeg husker stadig, som så mange andre, tydeligt, hvad jeg lavede den 11. september. Jeg forstod ikke dengang hvilken stor betydning, denne begivenhed havde, og at den skulle komme til at rive den daværende verdensopfattelse op med roden, men var blot skuffet over, at Boogie var blevet aflyst og satte i stedet en video (Titanic) på. Jeg husker knap nok tiden før youtube og ipod. Pludselig var det der bare, og så glemte man, at man før havde levet uden. Jeg husker, da jeg vandt JM i hip hop i konkurrencerækken, og da jeg mod min vilje stoppede med at danse standard/latin. Jeg husker, da jeg hver lørdag gik med reklamer og jeg husker, hvor meget jeg hadede det. Jeg husker, da jeg oprettede en artoprofil, og jeg husker, da jeg lukkede og slukkede den og fik myspace i stedet for. Min musikhorisont blev udvidet, som den aldrig har været udvidet før, og jeg erklærede min kærlighed til Troels Abrahamsen, Ed Banger Records og den såkaldte nu rave bølge med Klaxons i spidsen. Jeg husker mit første år på Roskilde, og jeg husker året før, hvor jeg ville have givet min højre arm, for at have været en af dem, der stod på Dyrskuepladsen i mudder op til lårene. Jeg husker mit første (elendige) kys og min første rigtige kæreste - heldigvis ikke samme person - som senere sidste år skulle føre til mit første rigtige break-up. Jeg husker, da jeg en november morgen i 2008 tændte for fjernsynet, og blev rørt til tårer over at Obama var blevet valgt, og jeg husker, da jeg en juni morgen sidste år fik sms'en "Michael Jackson er død" og chokket da jeg hørte, at Heat Ledger var død. Jeg husker min studietur til USA, og jeg husker første gang, jeg valgte at blive hjemme i stedet for sommerferie i udlandet med los forældros. Jeg husker, da jeg skiftede skole i 8. klasse og jeg husker, da jeg startede i 1.g. Jeg husker, da jeg købte mit elskede spejlrefleks, og da fotografering blev min store hobby. Sidst men ikke mindst husker jeg, da jeg oprettede denne blog, og min interesse for mode voksede fra stor til større.
Nu er vi i 10'erne, og jeg glæder mig gevaldigt til at se, hvad dette årti bringer. Jeg ved kun to ting, og det er at jeg bliver student til sommer, og at jeg i løbet af de næste par år flytter hjemmefra. Måske finder jeg mr. right? Eller måske ender jeg, som i dette årti, med at gå ind i det næste som single? Anyways, det blev lidt langt og tungt det her, men hvis ikke årti-skiftet er tidspunktet til at fundere over livet, hvornår er så?

Image source: Medium

12 kommentarer:

  1. Gode tanker du har gjort dig. Det var overhovedet ikke tungt at læse (:

    JULIE

    SvarSlet
  2. Rigtig godt skrevet :)

    SvarSlet
  3. Det var virkelig rart at læse og jeg genkender mange af tingene. Tak for det, jeg blev helt nostalgisk :)

    SvarSlet
  4. jeg synes det var smukt skrevet :p

    SvarSlet
  5. love it :)

    xoxo

    natalieoffduty.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Det er helt utroligt, så mange ting der kan ske på 10 år! Det er godt skrevet :D

    SvarSlet
  7. Helt vildt flot skrevet!
    Blev helt grebet af det :-D

    SvarSlet
  8. Blev helt rørt.. :) Hihi.. men kan nu godt huske tiden før ipoden og youtube.. Den tid var da helt fantastisk: Min barndom :) Selvom jeg fik min første ipod for fire år siden, så er den i dag så retro, fordi den netop er så stor.. haha. Tiden og udviklingen går bare så skide stærkt nu, så ting forældes bare så hurtigt også.

    Skide godt skrevet.. Og bare rolig, du skal sgu nok finde mr. right eller hvad han nu bliver;)

    SvarSlet
  9. Wow, hvor var det overvældende at komme forbi og se at SÅ mange har kommenteret. Tusind tak alle sammen! Jeg blev også helt nostalgisk, da jeg skrev det. :)

    SvarSlet
  10. sikke mange tanker - utroligt hvad der kan ske på et årti!
    og juhuu til os der bliver studenter :)

    SvarSlet
  11. Jeg synes der har været lidt meget 'hør-hvad-jeg-har-lavet-de-sidste-ti-år'-blogging her på det sidste (inkl på min egen blog) så overvejede først at skippe indlægget, meeen på den anden side vil jeg heller ikke misse noget på lige netop din blog, og nej hvor er det bare velskrevet! Sådan hurtigt og let og flot! Nu har jeg selv lyst til lidt mere nytårsblogging (:

    - www.blogalahelene.blogspot.com

    SvarSlet
  12. Helene: Jeg ønskede også at lave et lidt anderledes indlæg, som måske også ville få andre til at tænke. Det var faktisk fordi jeg læste et rigtig godt essay i det nyeste Cover, at jeg overhovedet kom til at tænke på det hele. Og så kunne jeg altså ikke lade være med at skrive det. :)

    SvarSlet