tirsdag den 2. marts 2010
Mit GHD glattejern
Sidste år købte jeg et GHD glattejern, og i denne weekend spurgte to læsere mig så om, om jeg ikke ville anmelde det. Det havde jeg vist nok også lovet i sin tid, så selvfølgelig! Nu glatter jeg ikke mit hår hver dag, højest et par gange om ugen - og nogen gange slet ikke. Men når jeg endelig bruger det, er jeg virkelig begejstret. Det bliver varmt lynhurtigt, og det er utrolig lækkert at bruge. Jeg har den brede model, som passer rigtig godt til mit lange hår, da jeg føler, at det går lidt hurtigere (det er muligvis indbildning), og jeg ofte kun behøver at bruge jernet en enkelt gang på hver hårtot, for at det er perfekt glat. Jeg købte det på ukhairdressers til lidt over 800 kr med porto, og der var ingen problemer med leveringen eller lignende. Så det kan helt sikkert anbefales at købe sit GHD glattejern på en engelsk online shop, da der er gode penge at spare.
Når vi har med glattejern at gøre, vil jeg også gerne vise jer hvilke produkter, jeg bruger, til at varmebeskytte mit hår, som jo er vigtigt med et glattejern. Begge er fra Redken og købt på smukkere.dk til under 150 kr. stykket. Den røde satinwear no. 02 er i mine øjne lidt af en vidunderlotion. Den er en blow-dry lotion og beskytter mod varmen fra føntørreren og gør håret fantastisk blødt og frizz-frit. Jeg bruger den altid, når jeg føntørrer mit hår, for at beskytte mod varmen. Align no. 12 bruger jeg, når håret skal glattes. Jeg putter det i nyvasket vådt hår, aldrig tørt hår, og udover at den beskytter mod den høje varme fra glattejernet og bevarer håret glat, så bliver håret også glattere under føntørring. Hvis det skal være rigtig lækkert bruger jeg begge produkter, men jeg vil helst nøjes med så få produkter på en gang som muligt, da Redken trods alt ikke er nogle naturprodukter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej :)
SvarSletJeg oplever tit at mit hår "frizzer" når der f.eks er fugtigt vejr, altså hvor de små hår stritter ud til alle sider. Er der et af de her produkter der kan afhjælpe det tror du? Har nemlig prøvet nogle forskellige ting efterhånden, men der har ikke rigtig været noget der har virket. Jeg vil nemlig helst heller ikke bruge for mange produkter, da mit hår hurtigt bliver ret tungt og slasket af det synes jeg :/
jeg glemmer altid hvor vigtigt det er med gode produkter, når man glatter hår. tak for tippet :)
SvarSlethttp://www.xno3.blogspot.com/
føler mig lidt idiotisk at have givet ca. 1700kr. for mit nu.. hehe
SvarSletLine: Det er ikke selv noget jeg har store problemer med, så det er svært at sige. Men måske vil satinwear, den røde, hjælpe. Den anden er beregnet til når man skal glatte sit hår, så den tror jeg i hvert fald ikke, at der er så meget hjælp at hente med. Måske du skal prøve at finde en shampoo, som hjælper imod frizz? John Frieda har i en, som kan købes i matas. Har ikke selv prøvet den, men det er da forsøget værd?
SvarSletNo.3: Det gjorde jeg også før i tiden, men efter jeg har fået så gode produkter husker jeg det altid. :)
Ginajaqueline: Det var godt nok da også dyrt. Så dyrt tror jeg ikke engang at jeg har set dem i Danmark..
Line F, jeg kan anbefale at bruge shampoo fra Redkens Smooth Down serie + at kramme Paul Mitchells "Super Skinny Serum" i det tørre hår, det tager alt frizz'en for mig :)
SvarSletFedt indlæg!
SvarSletHvor lang tid var leveringstiden ca. på glattejernet ? :)
Nana: Tak for svaret, det bliver Line F sikkert glad for. :)
SvarSletMaria: Tusind tak. Jeg tror ikke, at der tog mere end en uges tid. Det bliver sendt fra England, så det er ikke mere end hvad det tager at modtage pakker fra fx Topshop. :)
Lækkert, for har selv overvejet at bestille et fra en af de engelske hjemmesider :)
SvarSletMaria: Jeg kan ikke snakke for andre engelske hjemmesider, men der hvor jeg købte den, kan i hvert fald godt anbefales. :)
SvarSletHvad hedder den hjemme side ?
SvarSlethttp://www.ukhairdressers.com/store/index.asp
SvarSlet