onsdag den 30. september 2009
Husk det nu
Det er i morgen kl. 12 at Gina Tricot åbner deres første butik i Århus på Søndergade 45 - ses vi?
Etiketter:
udenfor kategori
tirsdag den 29. september 2009
Kitty time
Jeg tror da nok lige jeg ønskede at amerikanske halloweenfester var lidt mere udbredte da jeg fandt den her tigerdragt (med palietter på brystet!!) på ebay. Sikke en fest man kunne have i den, og så for kun 35$. Jeg er i hvert fald frisk på at den næste gymnasiefest bliver med zoo som tema (måske også som den eneste). Find den her.
Etiketter:
har du set?
mandag den 28. september 2009
Ugens outfit på Boohyouwhore
Mikkel fra bloggen boohyouwhore var så sød at spørge om han måtte bruge et af mine billeder til ugens outfit på hans blog, og selvfølgelig måtte han det. Jeg skulle derudover svare på syv spørgsmål som også ville blive vist i indlægget. Det er netop blevet lagt ud i dag og hvis du ikke tidligere har besøgt hans blog, så kan jeg kun anbefale at du gør det - den er fierce.
Etiketter:
udenfor kategori
Ååååååhh!!
For hver gang jeg klikker forbi Monki og kigger deres kollektion igennem er jeg begyndt at blive mere og mere utålmodig. Hvis jeg nu bare kunne få en dato, så kunne jeg lave en fin lille nedtællingskalender ligesom man gør til juleaften. For ærlig talt, det er jo ligesom en tidlig julegave, at vi får Monki til Århus. I hvert fald for mig. Jeg kan slet ikke vente med at få fingrene i de sorte patch leggings og blusen med flæser. I....must...own!!
YouHeShe showroom
YouHeShe inviterer medlemmer til dagen-før preview på deres showroom der åbner den 1. oktober. Jeg ville ønske jeg kunne være der, men selvfølgelig er det i kbh. MEN, den 1. oktober har vi århusianere jo vores egen ting at fejre. Jeg behøver næppe at nævne hvad. ;)
Etiketter:
har du set?
søndag den 27. september 2009
Nye handsker?
Jeg burde nok have købt nogle nye handsker allerede sidste år, men ligesom dengang jeg købte dem jeg har nu, var jeg alt for nærig. Hvilket resulterede i at de eneste handsker jeg ejer er nogle gamle secondhand, som er alt for korte (det må have været børnehandsker) og så er der også hul i foret. Sååå, nu er det vist på tide med et par nye handsker. Derfor blev jeg rigtig glad da jeg så, at Topshop har læderhandsker til den nette sum af 16-18£. Jeg er rimelig sikker på at jeg køber dem med strik foroven, men man er jo lidt fristet til at købe et andet par også. Find Topshops udvalg af handsker her.
Etiketter:
i kikkerten
fredag den 25. september 2009
Fredag
Jeg ville ønske jeg kunne sige ENDELIG WEEKEND, men jeg i morgen skal jeg på arbejde i næsten ti timer og søndag skal jeg til smuk-løb i Århus og den tid og energi der skulle være tilbage skal bruges til afleveringer og lektier. Tak for den weekend. Godt der er islagkage til dessert i aften, siger jeg bare.
Etiketter:
dagens
Nothing like good service
Da jeg købte acne-kjole på youheshe bestilte jeg også en body fra munderingskompagniet, men til min store undren lå der i stedet en undertrøje i pakken. Jeg skyndte mig derfor at skrive en mail og i dag dukkede så en fin konvolut fra youheshe op med et lille håndskrevet kort vedlagt en pakkeseddel, så jeg ikke selv skal betale portoen for at sende den tilbage og få den byttet. Hvor er det fedt med firmaer/butikker som virkelig gør noget for deres kunder og gør det til en personlig og virkelig god oplevelse. Me like!
Etiketter:
udenfor kategori
torsdag den 24. september 2009
Divided Exclusive
Så er Divided Exclusives nye kollektion kommer i butikkerne (denne gang også i Århus) og online. Jeg er helt vild med at det hele er sort og er jeg den eneste der er fuldstændig forgabt i den sorte ruskindsvest? Ærgeligt at den koster 1.299 kr.
Etiketter:
har du set?,
hvis jeg havde en million
onsdag den 23. september 2009
I couldn't help myself
Jeg har tidligere sukket over denne Acne darling og jeg har taget mig selv i at stå og beundre mig selv (med den på vel at mærke) to gange i et prøverum uden at købe den. Men i søndags kunne jeg ikke længere stå for fristelsen. Så med gratis porto ved køb for over en tusse på youheshe sagde det haps haps og jeg blev en ordentlig omgang penge fattigere, men til gengæld en rigtig flot kjole rigere. Jeg spår en gunstig fremtid for mig og kjole.
Etiketter:
seneste køb
Så skulle den vist være på plads
Ifølge Støy Munkholm kommer Monki-butikken ligesom Weekday også til at ligge i Guldsmedegade, hvilket jeg personligt er rigtig glad for. Nu venter jeg (og mange andre) bare spændt på en nærmere dato for begge butikker.
image: Cover
Etiketter:
har du set?
tirsdag den 22. september 2009
I love this girl
og især hendes ringe! Nogen der ved hvor man kan finde en kantet ring som den hun har på pegefingeren?
imagesource: thecobrasnake
Etiketter:
i kikkerten,
inspiration
New stuff
Hele to pakker lå i min postkasse i dag, da jeg kom hjem fra skole i dag. Den ene var fra Asos og indeholdte guldringen, spejløreringene (find dem her) og et par strømper. Det var meningen at de to store spejle i æsken skulle hænge fast på de mindre spejle der sidder på ørene, men de ankom skilt fra hinanden. Ved ikke om det var meningen? Men det gør nu ikke så meget, for nu kan jeg nøjes med bare at bruge de små spejle til hverdag. Bogen A Clockwork Orange (ja, den var faktisk en bog før den blev en film) skal jeg skrive om til studieretningsprojekt, så det var for en gangs skyld et køb jeg ikke kunne undvære.
Etiketter:
seneste køb
mandag den 21. september 2009
Wish these shoes were mine
Love them, love them, love them! Hvis der er noget jeg elsker når det kommer til sko så er det ruskind. Og de her fra Surface 2 Air er simpelthen så fine. At de stadig er tilbage i min størrelse frister mig bare endnu mere, meeeen. Jeg nøjes med at drømme om dem. Find dem på her på stylepaste til 2.090 kr.
Etiketter:
hvis jeg havde en million
Søndag morgen
Jeg ville have postet de her billeder i går, men jeg brugte desværre alt min tid på at lave engelsk aflevering. De næste par dage bliver nok også ret stille her på bloggen, for i aften kommer hr. kæreste på besøg og i morgen står den på dansk aflevering og onsdag er dansedag. Hvis jeg da kan bruge mit ben på onsdag, for i dag var jeg noget så uheldig til idræt, så nu går jeg noget lignende Quasimodo. Good times.
Etiketter:
billedbogen
lørdag den 19. september 2009
Seneste ebayfund
I dag modtog jeg denne jakke, som jeg købte på ebay for en slik. Nogen vil nok kalde den ualmindelig grim, men jeg synes den er herlig.
Etiketter:
seneste køb
fredag den 18. september 2009
Fredagsglæde
I dag hentede jeg mit ghd glattejern, som jeg købte i søndags, på posthuset. Sammen med glattejernet fulgte der også en thermal protecter med til at beskytte håret mod varme. Jeg har i forvejen to forskellige produkter til samme formål fra Redken, men de er begge beregnet til vådt hår, så denne, der også kan bruges til tørt hår, kunne ikke passe bedre ind i min samling.
Etiketter:
seneste køb
Lagersalg i Works
L a g e r s a l g
i den midlertidige butik i rosensgade
Woodwood / Henrik Vibskov / Arne & Carlos / Eley Kishimoto / Paul & Joe / Edwin Jeans / Ivana Helsinki /Levis
Rosensgade 34, 8000 aarhus c
Torsdag 17. sept. 2009 kl. 12-18
Fredag 18. sept. 2009 kl. 12-19
Lørdag 19. sept. 2009 kl. 10-15
Jeg har helt glemt at fortælle om lagersalg i Works, som jeg ellers modtog en mail om i onsdags. Jeg kan kun anbefale at man kigger forbi, hvis man alligevel er i nærheden.
Etiketter:
har du set?
torsdag den 17. september 2009
Lady Danger
Er navnet på min nye læbestift fra MAC. Jeg er helt vild med farven, som har et lille strejf af orange, og at den er mat. Nu mangler jeg bare en anledning den kan bruges til.
Etiketter:
seneste køb
onsdag den 16. september 2009
Et bredt bælte (eller to)
Jeg kunne godt tænke mig et bredt bælte jeg kan bruge sammen med en fin kjole for at gøre den mere rå. Og disse to bælter fra Topshop er nogle ret gode bud. Især det øverste står højt på min ønskeliste. Men det andet er heller ikke helt tosset.
Etiketter:
i kikkerten
tirsdag den 15. september 2009
Noo fucking way!!
Jeg havde godt hørt at der ville åbne en Weekday i Århus, rygtet sagde dog først næste år, så da jeg klikkede forbi Trine og så at den allerede åber i November ville lykken ingen ende tage. Jeg krydser fingre for at den skal være i den kæmpe butik der ligger overfor Føtex Food, så vi får mest muligt Weekday at boltre os i. Nu mangler vi bare at få lokaliseret Monki - any clue anyone?
Etiketter:
har du set?
mandag den 14. september 2009
Genbrugs smykker
Funky Recycling er navnet på denne sælger på etsy, som laver ting og sager, deriblandt halskæder, af gamle dåser. Ret fedt koncept. Jeg ville dog ønske at de lavede i lidt flere forskellige former, for det bliver liige lovlig ensformigt med alle de hello kitty'er. Men cupcaken, helle for den!
Etiketter:
har du set?
YEEEEEEEEEEEEEEEEES!!!
Nu skulle den være god nok, Monki åbner butik i Århus! Århus, Århus, Århus! Lad mig citere: Monki is proud to announce a store opening in Aarhus - October 2009. Og nu er det så jeg bliver forvirret - oktober, 2009? Om en måned? Kan det virkelig passe? Hvorfor har jeg så ikke hørt om det før?
Etiketter:
har du set?
søndag den 13. september 2009
Jeg har lige investeret
..i dette glattejern fra ghd. Nu måtte det simpelthen være. Det er ellers ikke mere end en ti måneders tid siden jeg købte et glattejern som kostede over 500 kr, men jeg har været så utilfreds med det, at jeg nu er gået så vidt til at give det skylden for at mit hår på det sidste er blevet mere og mere ødelagt. Jaja, det er måske en lidt unfair beskyldning, men når den ikke engang glatter håret særlig godt, ja så går den altså ikke længere. Derfor gik jeg først ind på ghds officielle hjemmeside for at finde ud af hvilket glattejern jeg gerne ville have. Jeg valgte dette ghd IV salon styler, da det har ekstra brede plader, til prisen 1.399 kr. Men men. Selvfølgelig måtte det kunne fås billigere. Jeg søgte derfor lidt rundt omkring og endte inde på siden ukhairdressers, hvor man kan købe det for 91£. For at være helt sikker tjekkede jeg om siden var godkendt ghd-sælger, og da den officielle engelske side kunne bekræfte dette, var glattejernet så godt som mit. Så for lidt over 800 kr inkl. porto (en besparelse på 600 kr!!) har jeg nu erhvervet mig et vaskeægte ghd glattejern. Uh, jeg er spændt.
Etiketter:
seneste køb
lørdag den 12. september 2009
Baggårdsfund
I går var jeg forbi Funds baggårdsmarked for at se om der var nogle gode tilbud jeg kunne hapse. Der var halv pris på en masse i butikken, hvor jeg fandt denne skjorte, som nok skal ses på, for billedet yder den ikke meget retfærdighed. Nederdelen faldt jeg for med det samme pga. mønstret og farverne. Men den er ret lang, så den ender nok med at blive lagt op. Jeg kan desuden fortælle at der hele tiden kommer nye varer ved Funds baggårdsmarked og på søndag bliver det hele sat ekstra meget ned de sidste par timer. Så kom glad, der er gratis kaffe.
Etiketter:
seneste køb
Ugens highstreet fund
Ikke underligt at der kun var to tilbage af denne fine strik fra Zara, da jeg var i Århus i går. Den var ikke i min størrelse, men faktisk synes jeg at den sad rigtig godt i nummeret større, da den så blev lidt løs. Så til den nette sum af 199 kr hænger den nu i min garderobe og venter på koldere tider.
Etiketter:
seneste køb
fredag den 11. september 2009
Den 1. oktober..
..når Århus får sin egen Gina Tricot, vil jeg gerne ind og gramse på disse ting. Og måske svinge dankortet.
Etiketter:
hvis jeg havde en million
Seneste pakkepost
I går modtog jeg en pakke fra Urban Outfitters med disse to ting, som jeg bestilte i mandags. T-shirten prøvede jeg i sommerferien i Stockholm, men jeg kunne ikke helt beslutte mig dengang, jeg var vist lidt for nærrig. Men den er så fin med skulderpuder og nitter at jeg har tænkt på den lige siden, så da jeg ville købe mini casio uret, som ikke er helt så mørkt i virkeligheden, tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne købe t-shirten også. Og nu kan jeg se at jeg endnu en gang har nået at snuppe en vare lige inden den er blevet udsolgt, ligesom jeg gjorde med mine nye wedges. Den slags held plejer jeg ellers ikke at have.
Etiketter:
seneste køb
torsdag den 10. september 2009
New shoes
I går kom mine wedges fra Topshop og sikke en glæde! De sidder perfekt og er super gode at gå i. Lige sådan nogle sko jeg gik rundt og manglede. Eller, ikke rigtig. Men når først de ligger i kurven, så er det altså svært at sige nej. I dag modtog jeg desuden en dejlig pakke fra Urban Outfitters, men indholdet må I vente med at se i morgen.
Etiketter:
seneste køb
tirsdag den 8. september 2009
Dagens klæder
I går overvejede jeg at hive min vinterjakke frem og i dag har jeg lyst til at gå i shorts. Det er ikke fordi jeg klager over det gode vejr, men jeg var slet ikke forberedt på det!
Etiketter:
dagens
Ulveringen er kommet
Jeg har slet ikke fået vist jer ulveringen, som jeg modtog allerede i sidste uge, fredag tror jeg det var. Den er meget større end jeg havde forestillet mig, butikken sælger vist kun herresmykker, så jeg overvejer lidt at fjerne de tre yderste led, så der kun er ulvehovedet og lidt af "nakken" tilbage. Hvad synes I?
Etiketter:
seneste køb
mandag den 7. september 2009
Baggårdsmarked i Fund
Fund er uden tvivl en af mine yndlingsbutikker når det kommer til secondhand i Århus (det er heller ikke fordi vi har særlig mange af dem). Derfor er Funds baggårdsmarked også en af de ting jeg altid glæder mig allermest til om efteråret, selvom jeg de sidste par gange har endt med at købe nogle meget random ting, som jeg aldrig rigtig har fået brugt. Det er som om min hjerne slår fuldstændig fra når ting er billigere end normalt, udsalgsfeber måske? Så i år tror jeg at jeg vil satse på at finde nogle fine smykker og en pæn jakke. Og måske lidt andet..
Etiketter:
har du set?
Og så blev den færdig
..altså mit pallietprojekt, som jeg købte materiale til for over en måned siden. Det tog sin tid, men det er heller ikke helt nemt når man hele tiden har andre ting der også skal gøres. Jeg er egentlig rimelig tilfreds med resultatet, men jeg fortryder lidt at jeg ikke fik dem syet på en t-shirt af lidt bedre kvalitet.
Etiketter:
DIY
Du kan stadig nå det
De meget omtalte Emma Cook støvler er endnu ikke udsolgt hos Topshop, men du skal være hurtig, for flere størrelser er allerede væk. For mig er der lige lovlig meget tingeltangel, så i stedet bestilte jeg i sidste uge disse fine sko, som jeg længe har sukket efter. Og godt for det, for de er lige blevet udsolgt.
Etiketter:
har du set?
søndag den 6. september 2009
Med dyr på
Raaaauww. Midt under en ordinær søgning på ebay fandt jeg disse to jakker, eller hvad man skal kalde dem, på Chichtree Vintages shop. Jeg har lyst til at eje dem begge, men realisten i mig siger at jeg aldrig vil få dem brugt. Pokker ta' dig, virkelighed.
Etiketter:
hvis jeg havde en million
lørdag den 5. september 2009
Last night
I går var jeg endnu en gang til 80'er fest, denne gang gymnasietemafest, hvilket var herligt da skulderpuder, pallietter og højt hår er den fedeste festuniform, men sjældent særlig velset. Så når 80'er er dresscoden, gælder det om at udnytte det fuldt ud. Og det gjorde de fleste, så sikke en glimmerfest.
Etiketter:
dagens
Bag-O-Scraps
Bag-O-Scraps er en nyhed hos American Apparel, hvor man for 9 € modtager en pakke med stofrester og en Scrap Projekt Booklet med opskrifter på ting man kan lave med stofresterne. Ret sjov idé og jeg er selv yderst fristet til at benytte mig af tilbudet.
Etiketter:
har du set?
torsdag den 3. september 2009
There's a new t-shirt in town
I dag modtog jeg denne t-shirt fra MTWTFSS med posten i dag. Jeg købte den over trendsales mandag aften, så dejligt at jeg allerede har modtaget den i dag.
Etiketter:
seneste køb
onsdag den 2. september 2009
tirsdag den 1. september 2009
Thank you
I dag rundede bloggen 100 faste læsere, hvilket gør mig lidt mundlam. Men i hvert fald stort kæmpe TAK til alle der kigger med. You guys rock!
Etiketter:
udenfor kategori
These boots are made for walking
Har du set disse støvler fra Friis & Co? De koster 739 kr. på Nelly og er i ægte læder selvfølgelig. Ikke dårligt. Find dem her.
Etiketter:
har du set?
En løbetur på vandet?
I går var jeg forbi åen hvor man under Århus Festuge kan hoppe ind i en af disse Funballz og gå en tur på vandet for kun 85 kr. Fun!
Etiketter:
har du set?
Abonner på:
Opslag (Atom)