Efter 15 måneder valgte kæresten og jeg i mandags at gå fra hinanden, og det er altså ikke helt så nemt som det måske lyder. Jeg elsker ham jo stadig, og at konstatere det og at det bare ikke længere fungerede er noget af det hårdeste jeg nogensinde har gjort. Jeg kan slet ikke beskrive det. Han var min første "rigtige" kæreste og det at han ikke længere er der til at holde om mig eller høre på mine åndssvage klagesange efterlader bare et kæmpe tomrum indeni. Man føler sig trøstesløs og der skal intet til før nye tårer er på vej. Nogle ville sige at der er ikke andet for end at komme op på hesten igen, men lige nu føles det bare som det nemmeste at blive liggende på jorden. Jeg har intet overskud og har det pænt sagt ad helvedes til. Det eneste positive ved denne situation er, at man bliver bekræftet i hvor dejlige ens tætteste veninder er, hvad skulle jeg gøre uden jer? Det kan derfor nok heller ikke overraske mange, hvis det næste stykke tid bliver lidt stille her på bloggen. Hvor lang tid der går før jeg igen er ovenpå har jeg ingen anelse om. En uge, en måned, et år? Lige nu kan jeg bare slet ikke forestille mig at gå alene i seng hver aften og vågne alene op hver morgen. Forfanden altså, hvis bare han var et dumt svin, så jeg kunne være vred i stedet for ked af det. For det her ser ikke ud til at have nogen ende. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det her. Måske for at få afløb for en masse tanker, måske fordi jeg håber det hjælper. Måske fortryder jeg om en måned at jeg nogensinde har skrevet det. Men nu bliver det her, så kan det måske befri mine tanker for at være ked af det hele tiden. Jeg håber.
//Pernille
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletdet er jeg virkelig ked af, på dine vegne. håber du kommer ovenpå igen inden alt for længe.
SvarSlet// mona
Det er nogle gange rart at få sine tanker (og især frustrationer) ud på skrift, så forstår udemærket godt at du skriver dette indlæg - skulle du fortryde, kan du jo altid slette det igen.
SvarSletJeg vil bare sige at jeg håber det bedste for dig, og vil glæde mig til at dit humør og blogge-lyst vender tilbage.
er virkleig ked af det på dine vegne. fo blot en uge siden gik jeg gennem det samme, og vi havde og været sammen i lidt over et år, så jeg forstår dig alt for godt. Men det bliver bedre, selvom det måske ser uoverskueligt ud nu. Håber du får det bedre, og hvis du har brug for at skrive med nogen, kan du altid smide en mail.
SvarSletCamilla
det er jeg ked af at høre. men, vi takler det jo alle sammen på en forskellig måde. men da jeg havde det rigtig dårligt kunne jeg godt lide at se hende hers videoer. måske er det noget for dig, det hjalp mig. håber du får det bedre snart.
SvarSlethttp://powerprinsesse.dk/
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletKære Pernille
SvarSletHer for et halvt år siden gik mig og min (første) kæreste også fra hinanden. Vi havde også været sammen i over et år. Det er det hårdeste, jeg har været igennem, og det er først nu, at den knugende smerte i maven er ved at forsvinde. Du skal i hvert fald ikke føle, at du skal komme hurtigt videre. Bare tag den tid, det tager. Tag en dag ad gangen. Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg skulle blive glad igen. Jeg havde virkelig ikke rigtig lyst til at leve længere, når jeg ikke var sammen med ham - så drastisk som det nu lyder, så følte jeg det nogen gange sådan. Men der er jo blevet fjernet en stor del af ens liv, så selvfølgelig er det ligesom om man ikke kan leve optimalt længere. Selvfølgelig tænker jeg på min ekskæreste, men jeg er bare kommet til det punkt, hvor det ikke gør så ondt længere, som det gjorde. Du skal bare tage det helt roligt, og når du får dine "anfald" af gråd og smerte og frustration, så snak med nogen af dine nære venner og familiemedlemmer. Lad absolut vær med at ringe til ham eller skrive til ham. Om nogle måneder er du nok mere klar til det. Ja, jeg skriver en hel smøre, men jeg har bare så meget at fortælle, for er netop lige kommet ud af min krises værste stadie. Du skal i hvert fald ikke føle dig unormal, hvis du skal bruge et år eller mere på at komme over ham. Du kan i hvert fald først komme helt videre, når du rigtigt har fået bearbejdet sorgen og tabet, for ja, det er jo som et slags tab.
Det, du kan gøre af gode ting, er:
1) skriv dagbog - jeg er begyndt på det nu, og det giver dig råderum til at få dine følelser ud. 24/7 tænker man jo bare på ham, og ved at få det skrevet ned, er man lige pludselig mere en "tilskuer" til sin egen sorg - hvis du forstår!?
2) Vælg et par af dine bedste og nærmeste venner/familiemedlemmer og snak snak snak. Det er vigtigt, at de er dine nære, så de forstår din situation fuldt ud og ikke siger noget, der slet ikke hjælper dig.
3) Dyrk motion og spis sundt. F.eks. løb en tur eller begynd til noget yoga, så du kan tænke helt igennem over din situation. Supleer det med fysisk hårdt træning som kampsport, håndbold eller aerobic, så du kan få tankerne væk fra noget helt andet. I det hele taget få pulsen op.
4)Brug en masse tid på dine venner og først og fremmest DIG SELV. Sæt nogle mål i hverdagen og i fremtiden og gå efter dem. Jeg ved godt, at du slet ikke kan tænke på sådanne ting nu, og det er helt i orden bare at græde og ligge under dynen, men prøv alligevel at gør en god ting for dig selv hver dag. Se en god film, drik noget dejligt te, tag et fodbad, eller hvad det nu kan være:)
Det, der blot er et hurtigt trøstefix:
1)slik og søde sager
2)alkohol
3)casual sex (det hjælper slet ikke).
4) shopamok
Man får virkelig sat en masse ting i perspektiv, når man går igennem sådan en krise, og du bliver meget stærkere, når det er overstået. Se det som en udfordring i stedet for en forhindring. Det gælder nemlig meget om at få sin tankestrøm til at ændre sig fra det negative til det positive. Skide svært. Jeg kan anbefale dig at læse bogen "Viljen sidder i hjertet", selvom det måske lyder lidt corny, men det kan jo ikke skade at prøve, vel!? Jeg ønsker dig al held og lykke. Du må meget gerne skrive til min mail, snippi@ofir.dk, hvis du får lyst.
Vénlig hilsen Helle
Hej du,
SvarSletJeg har givet dig en "Blog award".
(http://beamtoday.blogspot.com/2009/10/and-blog-award-goes-to.html)
Håber du passer på dig selv. Ked af at høre om dit brud.
Hej Pernille,
SvarSletjeg er ked af at høre at I er gået fra hinanden, det er slet ikke sjovt, og slet ikke når grunden er at det bare ikke kan fungere. Det ville være meget nemmere hvis han havde været et dumt svin, som du selv siger.
Jeg kan huske at da jeg slog op med min sidste kæreste, som også havde været min første, troede jeg at jeg ville dø af smerte og at jeg aldrig ville holde med at elske ham (og jeg havde i øvrigt heller ikke lyst til ikke at elske ham mere).
Jeg forstår godt at det nok ikke er til nogen særlig trøst nu, men når tågen først har lagt sig og du har fået bearbejdet det og fået det lidt på afstand, så begynder det at blive bedre. Også selvom det nok ikke føles sådan nu.
Og indtil da er AL selvmedicinering nærmest obligatorisk ;) Og så er det dejligt at finde ud af at man har skønne veninder.
Ha' det godt!
Knus herfra
Synes nu det er bedre, når han ikke har været et dumt svin mod én. Så ved man, at forholdet ikke bare var spild af tid - altså, man ved, at man stadig elsker hinanden, men at det bare ikke fungerer længere. Man ved også, at han en dag godt kan være en del af ens liv igen. :)
SvarSletTusind tak for alle jeres søde kommentarer. Det er rart at høre at man ikke er alene med det.
SvarSletOg især tak til Helle for alle de gode råd. Jeg dyrker i forvejen en del motion, både løb og dans, og det du siger med at sætte sig et mål tror jeg, at jeg kan bruge med hensyn til løb. Jeg træner nemlig i øjeblikket på at kunne løbe omkring 7 km, så det er i hvert fald et mål jeg har tænkt mig at opnå. I det hele taget har det allerede hjulpet rigtig meget at læse jeres forskellige kommentarer, og selvom jeg nok stadig vil have tidspunkter hvor jeg er helt i kælderen, så ser jeg lige nu lyst på tingene.
Det var så lidt. Men tro mig, det er okay at føle sig helt vildt ked af det samt føle, at man decideret skrapper bunden, for så er der kun en vej, og det er op igen. Og når det på et tidspunkt sker for dig, så sker det også bare med lynfart:) Desuden er jeg glad for at høre, at du kunne bruge det, og hvor er det godt, at du allerede har sat dig noget for, som du kan kæmpe og fordybe dig lidt i med hensyn til dit løb:)
SvarSletMvh. Helle