


I dag var jeg på posthuset for at hente pakken fra Rokit, og jeg er mildest talt ovenud begejstret for både varerne og den hurtige levering (bestilte onsdag aften og pakken kom i går). Badedragten, som jeg også vil bruge som body, er så fed og t-shirten har den helt perfekte størrelse og slid. Desværre er lædernederdelen en anelse for stor, men det håber jeg, at jeg kan få gjort noget ved. Nogen der kender en god skrædder i Århus, der ligger sådan noget ind? Ellers må jeg se, om jeg kan bruge den alligevel.