fredag den 31. december 2010

torsdag den 30. december 2010

Når klokken slår tolv og nytåret skal fejres..



..vil jeg gerne danse til de her sange.

My New Year's Eve outfit

h&m divided skirt and h&m top.

Nu er nytåret jo lige om hjørnet, så som lovet kommer her hvad jeg skal have på i morgenaften. Som det er her, er det jo meget enkelt, men mon ikke at jeg tilsætter lidt smykker i morgen. For første gang nogensinde skal jeg holde nytår i Århus. Det er først lige blevet lagt fast i dag, hvor vi skal være efter vi har spist, så det bliver nok en meget lad-os-nu-se-hvad-der-sker-aften. Men er de ikke også altid de bedste?

onsdag den 29. december 2010

Min bedste julegave


Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at vise jer mine julegaver, da jeg stort set kun har fået køkkenredskaber. Men da der alligevel var en læser, der efterlyste det, vil jeg i stedet vise en enkelt julegave, som var den, jeg blev allermest glad for. Jeg havde fablet om det her lagkagefad hele december, men jeg havde ikke engang turde håbe, at jeg ville få det, så man må nok sige, at min mor tog fusen på mig, da det alligevel lå under juletræet. Det er nok de færreste 19-årige, der brændende ønsker sig et Mega Mussel lagkagefad fra Royal Copenhagen, men jeg elsker, at det er så klassisk og stilrent, og jeg ved, at jeg er ligeså glad for det om 20 og 40 år, som jeg er for det nu. Se det er altså en god julegave.

tirsdag den 28. december 2010

Nytåret skal fejres med..


..engangskameraer! Og hele to af slagsen. Jeg synes virkelig de der grumsede og uskarpe billeder har sin charme, og så er det faktisk lidt rart, at man for en gangs skyld bliver tvunget til at fremkalde sine billeder, så de bedste minder rigtig kan komme til sin ret ved at man kan hænge dem op på en tavle eller hvad det måtte være.

Første udsalgskøb


Og måske også det eneste. De to ting, jeg havde udset mig, kom ikke på udsalg, og jeg er overraskende nok ikke blevet fristet af nogle af de mange mange udsalg - pånær den her jakke fra Monki altså. Jeg har længe overvejet at købe den, så da den blev sat ned til halv pris, slog jeg selvfølgelig til.

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul

Jeg kom alligevel ikke ind til Århus og udsalg i går, da jeg blev kaldt tidligere på arbejde pga. en sygemelding - men så sparede jeg da de penge. Nu vil jeg til gengæld ønske jer alle en god jul og se frem til tre lange fridage med god mad og godt selskab. Jeg vender tilbage igen mandag, når det hele forhåbentlig er veloverstået.

onsdag den 22. december 2010

Så er udsalgene så småt startet..

Man må i den grad sige at udsalget allerede er startet hos mange online butikker (Asos, Matches, My Wardrobe ect.), og i morgen starter et udsalg, som jeg personligt har set meget frem til - nemlig COS. Jeg tror da vist nok lige, at jeg bliver nødt til at hanke op i mig selv, og komme ud af sengen tidligt i morgen.

Dagens pakkepost: sølv choker fra Etsy


I dag modtog jeg denne halskæde, som købte på Etsy for et par uger siden. Den ligner på ingen måde nogle af mine andre smykker, og det er heller ikke fordi jeg regner med, at jeg kommer til at gå med den hele tiden. Men jeg synes den er så fin, og det er en, jeg vil beholde i mange år, og så måske en gang imellem så er det lige den, der kan redde en slem tøjkrise. Og så kostede den desuden kun 116 kr. Jeg fandt den ved at søge efter silver choker.

tirsdag den 21. december 2010

For helved, Acne..


Da de første ting fra ss/11 begyndte at tikke ind på Acnes hjemmeside blev jeg faktisk lidt lettet - der var heldigvis ikke noget, hvor jeg havde lyst til at ruinere mig selv for at blive ejermand. Men den følelse varede ikke længe, for så kom den her skjorte nemlig ind på hjemmesiden. For dælen altså. En hvide skjorte har længe stået øverst på min så-bliver-min-basis-garderobe-perfekt-liste, og den her rammer bare lige i skabet. Den ligner måske ikke nogen normal basisskjorte, men hvor er den altså fantastisk med de der ruskindslapper. Desværre er prisen 1.695 kr, hvilket altså er noget af en sjat for en skjorte uden ærmer. Så indtil videre må jeg nøjes med at drømme om den. Men nej, hvor den trækker..

Den Gamle By #2


Endnu en omgang, men også den sidste, billeder fra Den Gamle By. Vi skulle selvfølgelig se den nye 70'er bydel, som i den grad kan anbefales - især hvis man har en mor, der var ung i det årti og derfor kan være ens personlige guide. Læg forresten mærke til Roskilde plakaten.

mandag den 20. december 2010

Sort på sort (igen)

Weekday shirt and pants, secondhand knit and Opening Ceremony shoes.

Det er virkelig ikke med vilje, at jeg gang på gang iklæder mig sort fra top til tå. Men når man stort set ikke har andet i klædeskabet, kan det godt være lidt svært at bryde den vane. Måske jeg skulle udfordre mig selv, og have mindst én anden farve end sort på hver dag i en hel uge? Det ville da i hvert fald være en udfordring.

søndag den 19. december 2010

Inspiration of the week #2

Sources: random tumblr, Vanillascented, Morceaux and Book Swept.

Den Gamle By


Lidt billeder fra da jeg var i Den Gamle By i onsdags. Der var ikke så mange mennesker, da vi var der, hvilket var lidt ærgerligt, da det hele virkede lidt tomt. Men smukt det er der altså med alt sneen.

lørdag den 18. december 2010

Nytårskjolen på 4 budgetter

Under 500 kr: 1. Jones, 470 kr. 2. Motel, 340 kr. 3. Topshop, 330 kr. 4. Rare, 480 kr.
Under 1.000 kr: 1. Topshop, 700 kr. 2. Topshop, 655 kr. 3. Topshop, 570 kr. 4. Rare Opulence, 780 kr.
Under 2.000 kr: 1. Paul & Joe Sister, 1.860 kr. 2. Juicy Couture, 1.520 kr. 3. Sandro, 2.010 kr. 4. Topshop Boutique, 1.100 kr.
Ubegrænset loft: 1. Christopher Kane, 12.500 kr. 2. Camilla and Marc, 7.510 kr. 3. Alexander Wang, 7.145 kr. 4. Richard Nicoll, 6.920 kr.

Som tidligere nævnt har jeg allerede købt mit nytårstøj (og det er ikke engang en kjole i år), men det skal da ikke holde mig fra at komme med lidt kjoleinspiration, til dem som stadig er på udkig.

torsdag den 16. december 2010

Gårsdagens pakkepost


Der har været konkurrence om de har usb-smykker fra Kähler på flere blogs, og jeg var så heldig at være en af vinderne hos Blikfang. Faktisk meget passende, da jeg står og mangler et usb-stik. Jeg ville aldrig selv have købt det her, da den trods alt koster 399 kr - men flot det er den altså.

Torsdag

Ganni bodystocking, Weekday vest, Carin Wester pant and Acne boots.

I går var jeg endnu engang på tur i Århus, nemlig med min mor først i Den Gamle By og bagefter i biografen og se Harry Potter - og det her var, hvad jeg havde på. Det var virkelig lang tid siden, jeg sidst havde været i Den Gamle By, så jeg tog mit kamera med og fik taget en masse billeder, som jeg viser lidt af en anden dag.

onsdag den 15. december 2010

Frokost på Rå Bar


Da vi i går var ude og juleshoppe var vi forbi den nye Rå Bar på Vester Allé 15 for at få frokost. Vi havde ikke været der før, så vi troede først, at vi var gået forkert, da den er lidt svær at finde. Den ligger nemlig ved siden af Atlas og bagved Voxhall med indgang til åen - ikke et sted man opdager, medmindre man ved, at den ligger der. Vi havde som sagt ikke været der før, så vi vidste ikke helt, hvad der ventede os. Men nørj, hvor er det lang tid siden, at jeg har haft en så god og spændende madoplevelse. Vi blev mødt af det sødeste personale, der tog sig tid til at forklare og fortælle, og maden var virkelig virkelig god. Vi bestilte begge to en sandwich 1 med laksemousse til 65 kr. For 20 kr ekstra får man en bolle lavet på ægte raw food manér, men vi valgte nu altså den traditionelle bolle, som stadig var økologisk, hjemmelavet og rigtig god. Caféen er 100% økologisk, men som vi også oplevede er den ikke 100% raw food. Men det synes jeg nu faktisk er rigtig fint, da det bliver lidt mindre fanatisk og nemmere at følge med, for os som ikke har prøvet det før. Det er helt sikkert et sted, jeg vil komme igen mange gange, og jeg kan kun anbefale at man kigger forbi og prøver stedet - også selvom man måske er lidt skeptisk. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til næste gang, hvor jeg helt sikkert skal prøve en af deres kager!

tirsdag den 14. december 2010

Time's up


Mindst et par gange om ugen kigger jeg forbi Time's Up's online butik, for at se om der er nye ting at sige ihh og ååhh til. Jeg har aldrig købt noget derfra, da jeg altid bliver nærig, når jeg ser priserne, men hvis jeg nogensinde kom ind i deres fysiske butik i kbh, er jeg sikker på, at jeg ikke ville gå tomhændet derfra. Mit seneste ååhh gik til denne ring fra Royal Copenhagen - hvor fantastisk er den ikke lige? Desværre er prisen ikke ligeså fantastisk. Den koster nemlig knap 960 kr.

Tirsdag = juleshopping

Monki dress, Ganni bodystocking, Weekday coat, secondhand cardigan and Shoe Biz boots.

Dette indlæg er planlagt, for lige nu skulle jeg nemlig meget gerne være i fuld gang med at juleshoppe i Århus med bedsteveninden, som jeg ikke har set i lang tid. Så kan det da kun blive en god dag.

mandag den 13. december 2010

Den der ting, jeg havde gang i


Nogen husker måske det her indlæg? Det er efterhånden noget tid siden, og det er egentlig ikke fordi jeg først er blevet færdig nu, jeg har bare ikke fået taget et billede af det. Men her er altså resultatet. Ifølge mønstret skal den sidde, som jeg har sat den på billede 2 og 3, men jeg synes også den fungerer fint med et tyndt bælte. Mønstret kan man finde helt gratis her (på tysk). Den er ikke speciel svær at lave, men pga. af kanterne, som først skal limes fast (da knappenåle vil lave huller) og dernæst syes fast, tog den flere timer at lave, så det kræver en god portion tålmodighed. Til kanterne skal man bruge en bred lædersnor, men det er ikke nemt at finde og slet ikke i den farve, så i stedet købte jeg imiteret skind, som jeg så klippede til brede strimler - hvilket så også lige forlængede arbejdstiden med adskillige timer. Men bortset fra det er den virkelig nem at lave, da det bare er en stor firkant med en slids i midten (det kan dog anbefales at lave den lidt kortere i bredden, hvis man er ligeså lille som mig - for jesus den er altså lang).

søndag den 12. december 2010

Jeg tar' en slapper

image via oh so victoria
Jeg har arbejdet hele weekenden + været til juletamtam i går aftes, så nu tager jeg en slapper indtil i morgen. God 3. søndag i advent.

lørdag den 11. december 2010

Medusa julepynt


I torsdags blev det til endnu mere julepynt, da jeg faldt over de her små Medusa figurer i Bahne. De ligger i en pakke med 7 stk for 80 kr. Og ja, det er måske mange penge for julepynt, men jeg vil hellere have lidt men godt i stedet for en masse billigt skrammel, man alligevel ikke kan holde ud at se på. Når man køber dem sidder de fast på en lang ståltråd med perler, men man kunne ligeså godt putte en snor på hver, og hænge dem op på grene, som jeg har gjort her.

fredag den 10. december 2010

New in: Ganni bodystocking


Man kan aldrig få for meget basistøj - og slet ikke af den lækre slags. Det er faktisk første gang, at jeg køber noget fra Ganni, men hvis alt deres tøj er så lækkert som den her bodystocking, så er det helt sikkert ikke sidste gang. For nej, den er altså virkelig lækker! Den er lavet af 95% viskose og 5% lycra, hvilket gør den superblød og supersmidig. Den kostede 349 kr, hvilket nogle måske betegner som en smule pricy, men så får man til gengæld kvalitet for alle pengene. Jeg overvejer ligefrem at købe en mere, da jeg forudser, at denne vil blive slidt op.

torsdag den 9. december 2010

Simple jewellery

Jeg synes meget hurtigt at smykker bliver for pyntede og fine, og jeg har derfor heller aldrig været særlig god til at gå med smykker pånær fingerringe. Disse arm cuff fra Chronicles of Never synes jeg til gengæld er helt fantastiske, og skulle jeg begynde at gå mere med smykker ville jeg satse på smykker som disse. Simple, rå og anderledes. Desværre betyder prisen, at jeg nok aldrig kommer til at gå med lige dem her. De koster nemlig henholdsvis 1.500 kr. og 1.600 kr. Find disse hos Nagpeople eller se mere fra Chronicles of Never her.