onsdag den 5. maj 2010

Historien om en ring


Jeg har hørt mange historier om folk, der har opnået de mest utrolige ting pga. hele dette store netværk af blogs og læsere, men den her historie, den slår alt. No shit! Da jeg i sin tid blev konfirmeret, fik jeg den smukkeste Georg Jensen ring af mine forældre. Jeg havde altid misundt min mors Georg Jensen ring, som hun selv havde haft siden hun var på min alder, og derfor fik jeg selv en, som jeg kunne gå med resten af mit liv. Jeg gik med den hver evig eneste dag, indtil jeg for ca. 2½ år siden uheldigvis mistede den. Jeg har aldrig fundet ud af hvordan, men efter jeg var kommet hjem fra mit daværende arbejde, havde jeg den ikke længere. Måske havde jeg tabt den på vej ud af bussen (den er lidt stor, så jeg stadig kan passe den, når jeg bliver ældre), eller måske havde et par lange fingre snuppet den i omklædningsrummet på mit arbejde? I hvert fald var den væk. Jeg var selvfølgelig grædefærdig i flere uger, og min mor og jeg prøvede alt hvad vi kunne, for at finde den eller en magen til det følgende år. Vi prøvede ebay, vi prøvede diverse antikvitetsbutikker, vi opsøgte Georg Jensen outlet og hvad vi ellers kunne finde på. Men uden held, for det skulle desværre vise sig, at den ikke blev produceret i særlig lang tid, og at der derfor heller ikke findes særlig mange eksemplarer af den. Jeg mistede efterhånden håbet, men så sker det fuldstændig utænkelige. I søndags klikkede jeg tilfældigvis forbi bloggen Lolas Univers, som havde lavet et indlæg, om tre ringe hun havde fundet på et bagagerumsmarked. Og hvad ser jeg? Min ring! Hun havde fundet den på et bagagerumsmarked i præcis samme by, hvor jeg havde mistet min ring, og den var endda lidt for stor til hende, som min også var. Efter at have fortalt min lettere desperate historie, var Lola så sød at sælge den videre til mig, og nu sidder jeg så her med ringen på fingeren og kan slet ikke fatte det. Jeg kan selvfølgelig ikke være 100 på, at det er min ring, men ærlig talt? Hun fandt den i byen, hvor jeg mistede den, den har præcis samme størrelse, det faktum at der ikke findes særlig mange af dem, og så at hun købte den for kun 150 kr - ville man sælge en Georg Jensen ring for 150 kr, hvis man selv havde købt den for over tusind kroner? Men egentlig er jeg ligeglad. Det er så fantastisk og fuldstændig utroligt, at jeg har fundet den igen, og jeg er SÅ taknemmelig. Så hermed et ydmygt lille tak til at dette fantastiske netværk findes og til alle de dejlige mennesker, der har lyst til at hjælpe folk i nød. Det er fandeme fedt!

16 kommentarer:

  1. Hvor heldig har man lige lov til at være! :D Det er sgu da helt utroligt!

    SvarSlet
  2. Ja, Lola er sgu sød ;) (kender hende).

    SvarSlet
  3. helt vildt. har selv en lignende oplevelse med et arvestykke som jeg mistede som på finurligvis fandt tilbage til mig igen :)

    SvarSlet
  4. hold op du var heldig dér! Det må næsten være den samme ring jo :)

    SvarSlet
  5. Ej hvor er det bare en god historie:) Tillykke med at I er blevet genforenet.
    /Louise

    SvarSlet
  6. Nej hvor godt! Dejlig historie, og sød Lola! ..godt at den endte hos en venlig person, som kunne se hvor meget den betyder for dig.
    Tillykke med genforeningen! (;

    SvarSlet
  7. nej hvor dejligt pernille :D kan huske da vi var i byen, og du var helt færdig fordi du endnu engang havde mistet nogle ringe, og du fortalte om dengang du mistede denne her. fuck det er nice perce :D

    /sofie

    SvarSlet
  8. Hvor er det bare en soed historie, og praecis et bevis paa hvor venlige folk kan vaere her i blogland :-) Det maatte naesten vaere skaebnen at I skulle genforenes!
    /Cathrine

    SvarSlet
  9. Hvor er det bare vildt! :) Sikke en dejlig historie.

    Jeg er blevet en fast læser af din blog her på det sidste. Du formår at inspirere mig med din måde at sammensætte tøj. Og desuden er du rigtig smuk og naturlig.

    /Julie
    http://ihtsew.wordpress.com/

    SvarSlet
  10. Tusind tak for alle de søde kommentarer!!

    Sofie: Haha, ja. Der var jeg godt nok også færdig. Måske skyldtes det også lidt for meget indenbords. :D

    SvarSlet
  11. Hvor er jeg glad for at du fandt den igen.
    Har også selv prøvet at miste et uvurderligt armbånd som jeg havde fået af min mor, men som jeg så fandt igen. Der findes ikke noget værre!
    :)
    /Lunde

    SvarSlet
  12. Sådan noget her, er en af de virkelig gode og posivite ting ved blogging! Jeg er så glad på dine vejne!

    SvarSlet
  13. Lunde: Der findes nemlig virkelig ikke noget værre end at miste noget så personligt og uvurderligt. Dejligt at du fandt dit armbånd igen.

    IdaOh: Lige præcis. Det er fantastisk!

    SvarSlet
  14. Uh. Fantastisk historie! Hvor er jeg glad på dine vegne :)

    SvarSlet