torsdag den 9. september 2010

Min computer har givet op

Først var det mit kamera, og nu er det min computer - denne gang ser det dog bare langt mere sort ud. I går var jeg til blogger's night hos Diesel, som var vildt hyggeligt. Jeg fik taget en masse gode billeder, som jeg havde glædet mig til at vise jer, men efter at have forsøgt at tænde min computer for tredje gang, har jeg nu opgivet. Den kan tilsyneladende ikke finde nogle af mine dataer og åbner uinstalleret med ikke engang nettet i orden, så nu har jeg givet op og sidder på biblioteket og skriver dette. Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg skal græde eller grine, for jeg har længe forudset, at den pludselig ville puste ud og give op for alvor, men udsigten til at alle mine dokumenter, billeder og musik er gået tabt (jaja, jeg burde have lavet en sikkerhedskopi) er ikke til at holde ud at tænke på. Jeg tror ærlig talt ikke, at min computer kommer til at virke igen, og da jeg længe har drømt om en MAC, som der (så vidt jeg ved) er ventetid på, vil bloggen holde en ufrivillig pause på ubestemt tid (men forhåbentlig ikke for længe). Håber at se jer igen, når jeg engang vender tilbage med en splinterny computer. Hav det godt så længe!

13 kommentarer:

  1. hvor er det træls for dig. håber du får fat i en mac inden længe og blogger igen!

    SvarSlet
  2. Jeg er ret sikker på at du ikke skal vente på en Mac. Da jeg købte min for et år siden vandrede jeg i hvertfald ind i butikken og ud med en computer indenfor 30min. Og det var kort tid efter at de nye Pro'er lige var kommet ud.

    SvarSlet
  3. Ej hvor ærgerligt :(
    Køb den over apple's hjemmeside. Jeg har lige købt en der, og sparede en masse penge, da man kan få studierabat.
    Udover det kunne man spare sindssygt mange penge på en iPod, hvis man købte en computer over deres hjemmeside. Jeg valgte en iPod touch 8gb, som kom til at koste 279 kr. Jeg ved dog ikke om tilbudet stadig kører :) Men det er da værd at tjekke ud!
    Desuden kom min computer og iPod utrolig hurtigt, der gik i hvert fald ikke mere end 3 dage, fra da jeg bestilte den og til jeg modtog den.
    Mvh Ditte
    /www.detdittes.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Tror ikke der er ventetid på de nye mac længere. Da jeg købte min lidt inden sommerferien, sagde de til mig at der skulle være stabil levering på den indenfor en månedstid eller to. Jeg stod nemlig i lige præcis samme situation som dig - heldigvis havde jeg sikkerhedkopieret noget af mit musik, dog kun en brøkdel. Jeg føler virkelig med dig!

    SvarSlet
  5. Hvor ærgeligt! Men jeg kender flere hvis computere er gået døde, som har fået taget harddisken ud - og derfor fået reddet alle deres dokumenter osv. :) Så det kan du da undersøge om der kan lade sig gøre!
    Men hey - vær glad for det ikke skete lige før du skulle til studentereksamen ;)

    /Camilla

    SvarSlet
  6. Der er overhovedet ikke ventetid på macbook pro (ihvertfald).
    jeg købte min for en måneds tid siden, og jeg skulle ikke bestille ngoet, jeg gik bare ned i butikken, sagde jeg gerne ville have en, og fik den, slam!
    Og tro mig, de er alle (!) pengene værd!
    håber du snart er tilbage

    /Gertrud

    aphotooffashion,blogspot.com

    SvarSlet
  7. Ligesom den anden anonyme Camilla, vil jeg sige at da min computer gik død, kunne min onkel godt flytte alle mine dokumenter og billeder over på en anden harddisk, selvom du ikke kunne starte. Så prøv og undersøg det, da man altid har så mange ting liggende :)
    Camilla

    SvarSlet
  8. Fandt også ud af, at der ikke var ventetid på, heldigvis. Desværre skal jeg så vente på, at jeg kan få ordnet min netbank, da det var den eneste computer, hvor jeg kunne bruge min netbank fra. Jeg skal nemlig lige have overført penge fra min opsparing til min konto, før jeg kan købe en mac. Hvor lang tid der så går med det - no idea. Men skal op til banken i dag og få sat det i gang.
    Og heldigvis kender min far et computer geni, så jeg håber at han kan redde mine dataer.

    Og ja, jeg er bare lykkelig for, at det skete mens jeg ikke gik i skole. Kan så desværre bare ikke få studierabat, da jeg ikke er studerende.

    SvarSlet
  9. Hej Pernille.

    Lige et spørgsmål som er total irrelevant for det her indlæg.
    Dine Shank støvler fra Acne, hvordan er de i str? Jeg er en str 39-40, men mest en dels 39. Er det så en 39 jeg skal have dem i? Håber du vil hjælpe?
    Hilsen Maja

    SvarSlet
  10. Hey, really great blog, so I am going to follow u! :>

    Want follow me?


    ----------------------------------------
    http://christinakey.blogspot.com/
    -----------------------------------------

    Best!
    XX

    SvarSlet
  11. Øv kan man bare sige, det er virkelig surt.

    Du skal ikke vente på mac, medmindre du skal ha en eller anden vild af slagsen som de ikke har på lager?? Jeg har mac, og købte den i fona.. Plus en 3 års forsikring, som gælder Alt skade de næste år.. Smart!!

    //Ditte

    SvarSlet
  12. Jeg købte en macbook for en måned siden inde i humac, og der var ingen ventetid på. Jeg skulle kun vente et par timer fordi jeg ville ha' dem til at installere nogle programmer.. ellers kan du evt. ringe ind til dem et par dage før :)

    SvarSlet
  13. Maja: Jeg synes de er meget normale i størrelsen, jeg købte dem i hvert fald i min normale størrelse. Om du skal vælge en 39 eller 40 er svært at svare på, da jeg ikke selv svinger i størrelser og derfor har svært ved at vurdere om de er til den ene eller anden side. Jeg har dog hørt fra nogen at de er lidt små i størrelsen, men du må ikke hænge mig op på det.

    Som jeg skrev længere oppe fandt jeg også ud af, at der ikke var nogen ventetid på, og jeg sidder lige nu med mine nye mac. :)

    SvarSlet