torsdag den 24. februar 2011
Blod, sved og t-shirts
Siden DR startede deres serie Blod, Sved og T-shirts har jeg fulgt med hver torsdag kl. 20. Jeg synes det er både vildt underholdene og også ret interessant. Deres situationer og livsbetingelser bliver bare værre og værre, og selvom jeg ikke var overrasket over indernes arbejdsforhold i det første afsnit, er jeg alligevel blevet overrasket over hvor slemt det egentlig står til, når man kommer længere ind i slumområderne. Man kan ikke lade være med at få en dårlig smag i munden over, at man selv lever så godt, men på den anden side, står man også tilbage med en magtesløsfølelse, for hvad kan man gøre? Personligt lægger jeg aldrig mærke til i hvilket land, mit tøj er lavet i, for jeg synes ikke, at et landenavn er nogen god indikation for om tøjet er blevet lavet under gode forhold eller ej - det er jo ikke kun i Indien der findes dårlige forhold. Derimod har jeg en anden holdning til mit tøj i forhold til fx Kamilla, der (i hvert fald før programmets start) havde en køb-og-smid-ud-mentalitet. Jeg benægter ikke, at jeg har et stort forbrug af tøj, men det meste af det tøj, jeg køber, køber jeg med den tanke, at jeg har lyst til at bruge det mange år frem. Selvfølgelig laver jeg fejlkøb, og bare det at man køber tøj, når man i realiteten ikke mangler noget at tage på (der er jo tøj nok i skabet), er i princippet en overflod. Men hvor går grænsen? Er det ens holdning til ens tøj eller ens reelle forbrug der vejer mest? Hvad siger I - og har I fulgt med i tv-serien?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Har ikke selv fulgt med i serien, da jeg ganske simpelthen ikke er hjemme når der sendes, men kan sagtens forstå at du 'undres'.
SvarSletLige noget helt helt andet - Da du syede de to læderclutches for noget tid siden, brugte du så en lædernål, eller kan det lade sig gøre at bruge en alm. nål?
Jeg er klistret til skærmen hver torsdag kl 20. Eftersom det er ekstremt relevant for mig (jeg er under uddannelse til beklædningshåndværker), kendte jeg godt til præcis disse omstændigheder i forvejen, og jeg nyder, at nogle af os unge, danske overforbrugere får lov at mærke forholdende på egen krop. Det giver stof til eftertanke, og man får et lidt andet (for ikke at sige et helt andet) forhold til fast fashion. Vi har levet med skyklapperne på alt for længe. Ja, det føles super lækkert at købe trendbaseret fast fashion til billige penge, og ja det er fedt at finde billige basic t-shirts, men der er en grund til at priserne indimellem kan komme helt derned, hvor man griner hele vejen ud af butikken, fordi man har gjort et "kup".
SvarSletJeg kunne skrive A4-side efter A4-side om dette emne, og nå ja det har jeg allerede gjort, da vi under min uddannelse får det banket ind i hovedet. Det er ikke for sjov, det er modbydeligt, og det giver tårer i øjnene.
Ændrer det vores forbrug, sådan helt generelt, og får det os til at bruge flere penge på hvert enkelt stykke tøj, som med større garanti er lavet under menneskelige vilkår til en ordentlig løn? Tvivlsomt...
Og så lige lidt bonusviden: Vidste du/I at bomuld er den allermest forurenende afgrøde i verden, og at der hvert eneste år dør 20.000 mennesker inden for bomuldsindustrien, pga pesticiderne, som bliver brugt???
Hejsa, til at starte med: Fedt indlæg! Jeg har ikke selv set programmet, men jeg har tænkt bevidst over mit forbrug i efterhånden lang tid. Jeg køber meget mindre end jeg før har gjort og overvejer nu virkelig om det er noget jeg vil går med frem for at købe det, fordi jeg keder mig eller har haft en dårlig dag :)
SvarSletJeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan tilfredsstille min shoppelyst ved, at købe secondhand og går på loppemarkeder - plus, det er en meget mere fyldestgørende oplevelse.
Mht. DIY, så har jeg aldrig været så fingernem - har virkelig prøvet :( -
Men jeg elsker følelsen af, at jeg har brugt tøjet til det ikke kan holde til mere.
Det er hvad jeg har prøvet på at gøre, men jeg ved sgu ikke... man kan godt føle, at man er en bevidst og etisk 'forbruger' uden egentligt, at være det. Jeg tror det bedste man kan gøre er at forsøge, hellere det end bare køre derude uden nogen som helst omtanke.
Jeg har fulgt med i serien hver aften, og synes også at den er virkelig spændende, relevant og interessant !!! Jeg har aldrig rigtig tænkt over hvor mit tøj kom fra, og under hvilke forhold de blev lavet, og så meget som jeg sidder og tænker over det aftenen efter et afsnit eller dagen efter, så glemmer jeg det også igen når jeg så går ud og shopper!!! Jeg har dog altid været god til at tænke over hvad jeg køber og om jeg har brug for det, men har også ligesom alle andre vel har, lavet fejlkøb. Men når jeg så smider tøj ud, er det først når det er slidt til bunds, eller også er det tøj jeg aldrig rigtig har gået med, som jeg derfor giver til genbrugsforretninger eller velgørenheds organisationer da jeg på den måde selv synes at der kommer mere ud af at andre mennesker får noget tøj, end at jeg skal tjene penge på at det hænger i en anden piges tøjskab.
SvarSletMed hensyn til de dårlige levevilkår i Indiens slumkvarterer, så jeg idag i mine religionstimer nogle indlæg på youtube, hvor man kunne se døde lig flyde rundt i floden ganges (der er en hellig flod i Indien). Ligne er der simpelt hen fordi at Inderne tror på at de døde skal flyde i floden ganges for at kunne komme videre i efterlivet, de fleste brænder ligne først, men nogle er så fattige at de ikke har råd til dette. Det vil sige at folk svømmer rundt, børster tænder , leger, vasker tøj og drikker i dette vand, alt sammen fordi de tror på at floden er hellig (og derfor intet ondt vil dem), no wonder de bliver så syge, og hvis tusinder af dem så lever i en losseplads... kan slet ikke forestille mig at nogle kan bo på den måde, jeg var fuldstændig paff !!! men derfor synes jeg også at sådan et program er godt og vigtigt, for at vi i den vestlige verden kan se hvordan andre menneskers levevilkår er, og hvad vi med vores køb af tøj lavet disse steder er med til at støtte.
Hvilket bare skaber endnu et dilemma, for man kan jo heller ikke holde op med at støtte det helt, for hvor skulle de så få penge til at overleve fra!??
tusind tak for jeres kommentarer!
SvarSletAnne Louise: Jeg brugte en nål til læder, som jeg umiddelbart vil anbefale. Nu har jeg ikke prøvet at sy med en normal nål, men hvis læderet er meget tykt, som det jeg brugte, er mit gæt, at en almindelig nål slet ikke vil kunne gå igennem læderet uden at knække.
Lene May: Jeg tror heller ikke, at det ændrer vores generelle forbrug. Men jeg håber at den her serie i det mindste kan få os til at tænke over hvordan tøjet er produceret og også give os lidt mere respekt for tøjet. For ja, det er sgu noget svineri, så billigt noget tøj er produceret for og solgt for. Jeg ville ønske, at jeg kunne være sikker på, at det tøj, jeg betaler mange penge for, er produceret under bedre forhold, men det har jeg jo heller ingen garanti for? Og nej, jeg havde ingen anelse om det med bomuld. Jeg troede faktisk at kunststoffer for viscose var langt mere forurenende og skadelige.
Jazz: Tak! Jeg er meget enig i det, du skriver. Alene er der ikke så meget man kan gøre, men hellere forsøge end være ligeglad.
Rebecca: Jeg må også indrømme, at jeg hurtigt glemte alt, da jeg i lørdags var ude og shoppe. Men ligesom dig, går jeg også op i at mine tøjkøb ikke går hen og bliver spild. Hvis ikke jeg får det brugt, forsøger jeg dog først med de fleste af mine ting at sælge det videre. Ikke så meget for at tjene penge, for det vil jo altid være et tab, når man sælger det til mindre penge end man har købt for, men de fleste af de ting, jeg sælger, er det, jeg har givet lidt mere for, og derfor ville det måske ikke føles så meget som et spild, i forhold til hvis jeg bare kasserede det til velgørende formål. Ved at sælge det, er jeg måske lidt mere sikker på, at jeg finder "den rigtige ejer", som vil blive rigtig glad for tøjet. Det er måske lidt noget pjat, for selvfølgelig vil velgørende formål også få godt af tøjet, men ja. :)
Det du skriver om indien er chokerende, men alligevel tror jeg ikke, at det overrasker mange. For som Lene May skriver, så lever vi lidt med skyklapper for øjnene. Vi ved godt det sker, vi vil bare ikke tage stilling til det. Derfor synes jeg også at det her program er virkelig relevant, fordi vi netop bliver tvunget til at fjerne skyklapperne. At det så er pakket ind i underholdning, gør måske, at vi glemmer det igen dagen efter. Men ja, mange af dem lever jo af vestens overforbrug, men dem som i program 3 (tror jeg) levede og boede på fabrikken, det er sgu ikke noget liv. Problemet er bare, at deres eneste alternativ er at leve på gaden.
Tak for det. Hvad er størrelsen på dine billeder, altså 'height' og 'width'?
SvarSletHøjde er forskellig, men bredde er altid 760, som passer til mit layout.
SvarSletJeg nåede til den sidste casting på programmet, og jeg er SÅ(!) lykkelig for, at jeg blev valgt fra til sidst nu...!
SvarSlet