Onsdag var vores sidste hele dag i Hamburg, og den blev stort set udelukkende brugt på at kigge i butikker. Vi tog s-toget til Jungfernstieg og startede med at gå op ad den til Gränsemarkt, hvor bl.a. Urban Outfitters ligger. Deromkring ligger de dyre gader Neuer Wall, ABC-strasse og Bleichenbrücke, hvor den helt nye Acne butik ligger og også en lille Taschen. På Neuer Wall ligger også COS, og hvis man vil besøge en h&m bør man satse på den på hjørnet af Grosse Bleichen og Poststrasse, som har en god trendafdeling. Efter en frokost tog vi u-banen op til Eppendorfer Baum, som er et rigtig hyggeligt område med små designbutikker og caféer på begge sider af vandet. Alt i alt er Hamburg helt sikkert en by, der er værd at besøge. Jeg var dog en smule skuffet over hvor lidt skandinavisk og andre nyere brands, der var at finde i byen, og en af ekspedienterne i Acne, fortalte mig da også, at de havde det lidt svært, og fx havde ikke en eneste prøvet eller kigget nærmere på Shank støvlerne siden de havde fået dem i butikken. Måske er det bare fordi, jeg ikke kender de rigtige steder, selvom jeg ellers synes, jeg fik udforsket mange forskellige steder på bare tre dage, men jeg kunne nu også snildt have brugt flere dage, til at kigge lidt nærmere på de forskellige bydele. Men hvis man gerne vil opleve andet end kædebutikker og de etablerede dyre luksusmærker, er der ingen tvivl om, at man vil få glæde af at bruge mere tid i de lidt mere fjerne kvarterer i stedet for i midtbyen ved Jungfernstieg og Mönckebergstrasse. For selvom midtbyen måske er lidt mere shoppingoplagt, så er de andre områder altså langt mere charmerende og skal-vi-ikke-gå-derind-og-snuppe-en-kop-kaffe-indbydende.
tirsdag den 15. februar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det lyder bare så dejligt!
SvarSletskønne-skønne billeder. noterer fluks tips, tak.
SvarSletElsker Hamborg. Har været der 3 gange indenfor de sidste 2 år.
SvarSletTil Tina vil jeg sige at du skal prøve 25 Hour Hotel - prøv at google det.