For nogle uger siden lånte jeg denne bog på biblioteket, og i går fik jeg så endelig afprøvet en af opskrifterne - nemlig den kendte brownie, som Caroline Fibæk har opfundet til café 42°Raw i kbh. Modsat nogle af de andre opskrifter i bogen, er den her nem at lave, da den kun kræver en blender og en firkantet form. Jeg tilpassede dog opskriften undervejs, så her kommer altså min version af opskriften:
Ingredienser:
1,5 dl kokosolie.
600 g friske dadler (svarer til en æske af dem man kan finde i de fleste supermarkeder, hvor dadlerne, der stammer fra Iran, ligger lag på lag i en papæske).
1,5 dl kakaopulver (hvis man vil lave en kage på raw food principperne, skal man bruge rå kakaopulver i stedet).
1 knsp himalayasalt (forskellen på alm. salt og himalayasalt er, at himalayasalt ikke er raffineret. Så man kan altså sagtens bruge alm. salt, hvis man ikke går så meget op i raw food principperne).
0,5-1 dl vand.
200 g paranødder.
200 g blåbær.
2 dl kokosmel.
Fremgangsmåde:
Udsten dadlerne og kom dem, kokosolie, salt og kakaopulver i en blender. Blend til en ensartet masse (det kan være nødvendigt at blende lidt af gangen i små portioner) og tilfør imens vand lidt af gangen til konsistensen er blød og cremet. Hak nødderne groft, rør dem i dejen og fordel den i en form, så kagen er ca. 3 cm tyk. Stil den herefter i køleskabet. Nu er det tid til at lave pynten. I bogen bruger de gojibær, men dem kunne jeg ikke finde friske, så i stedet brugte jeg blåbær, hvilket også kan anbefales. Kør blåbær og kokosmel igennem en persillehakker eller kaffekværn eller hak dem blot fint. Fordel over kagen, når den er nået at blive mere stiv, og så er den ellers klar til at blive serveret. Og den smager dælme godt, skal jeg lige huske at sige. Dog nydes den bedst i små portioner, da den ellers hurtigt bliver for meget af det gode.
Wow, det ser lækkert ud..
SvarSletUtrolig flot blog. :)
fifteen and fashion:
http://lisewedege.blogspot.com/
Er du single?
SvarSletHvor ser den god ud! Den vil jeg prøve én af de nærmeste dage.
SvarSletDit indlæg kommer som sendt fra himlen. Jeg skal nemlig bage kage til min klasse på fredag, og roulade eller en kedelig chokoladekage siger mig bare ikke noget.
SvarSletDu har en dejlig blog!
Ej, hvor ser den bare lækker ud!
SvarSletX
www.laura-christensens.blogspot.com
smager den meget af dadler? bryder mig nemlig ikke særligt meget om dem, med kagen ser bare så lækker ud!
SvarSletTusind tak. :)
SvarSletAnonym: Ja, det er jeg. Hvad end det så har med kage at gøre.
Sophie: Nej, det synes jeg ikke, at den gør. Den smager nærmere lidt som havrekugler faktisk. :)