fredag den 29. april 2011

Haps, haps, haps




Acne har fået lidt nye varer på webshoppen, og der er godt nok nogle fine styles imellem. Jeg er især helt vild med den hvide skjorte (surprise), som kommer med et hvidt stofbælte. Den koster 1.195 kr, hvilket måske er liidt pricy, men det ændrer ikke på, at den ville være et fantastisk basic køb. Find alle de nye varer her.

torsdag den 28. april 2011

Så skal der skummes!


Jeg er blevet ret så vild med alt, der på en café indeholder ordet latte, så da jeg havde en sidste fødselsdagsgave, der skulle byttes, valgte jeg at tage den her mælkeskummer fra Bodum med hjem. Æihj, det er altså luksus, selv at kunne lave en rigtig god kop chai latte.

Pizza + Sweeney Todd


Som nævnt var jeg i går i teatret, og det jeg var inde og se var Sweeney Todd, som var virkelig virkelig virkelig god og kun kan anbefales - ja faktisk vil jeg næsten tvinge folk til at se den. Inden vi tog i teatret var vi først forbi Il Mercatino og hente to pizzaer, som vi spiste på en bænk på Store Torv. Det var lidt koldt og havde sikkert fungeret bedre, hvis det havde været ligeså varmt som i går, men til gengæld var pizzaerne rigtig gode.

Ps. Forresten er jeg i denne uge ugens mandagsblogger (som dog er blevet til en onsdagsblogger i denne omgang) hos Lindas dejlige blog Simpel Dagbog. Læs indlægget her.

onsdag den 27. april 2011

27. april 2011

Secondhand t-shirt and shorts, Cos blazer and Opening Ceremony shoes.

Et hurtigt dagens (med kat), hvor jeg endnu engang har mine hvide læder shorts på. Men nu vil jeg skynde mig og nå bussen, jeg skal nemlig i teatret i aften - gæt hvad jeg skal se!?

tirsdag den 26. april 2011

Til morgenmad


Nu er det ikke fordi der skal gå total madblog i den, men hvis der sidder andre derude, der også savner noget andet end cornflakes og havregryn til morgenmad, ville jeg lige videregive denne opskrift, jeg har fra bogen Køkken revolution på høje hæle. Det er virkelig nemt, og så smager det rigtig godt! Det eneste du skal bruge er kogte byg (kog en god portion om aftenen, stil den i køleskabet og du har til flere dage) og en neutral yoghurt - bogen anbefaler en fåremælksyoghurt, men det har jeg ikke selv kunnet finde. Vurdér selv hvor stor en portion du lige kan spise (det mætter godt), og bland byg med yoghurt og nogle gode drys kanel og vaniljepulver (ikke det samme som vaniljesukker). Så kan du tilsætte frisk frugt, rosiner, nødder eller hvad du lige lyster, og så er der ellers serveret!

mandag den 25. april 2011

Alle Johnson by Marek Berry







Alle Johnson by Marek Berry for Fashion Gone Rouge.

Jeg elsker virkelig make-up'en og håret i den her editorial. Sådan gad jeg godt se ud hver dag - eller måske bare en gang imellem.

søndag den 24. april 2011

I'm currently listening to #3


Hold op, jeg elsker Arctic Monkeys nye single. Ikke kun fordi den er i sig selv er rigtig god, men også (og måske mest) fordi den indikerer at Arctic Monkeys er tilbage med et album, der minder mere om deres første to end den forrige Humburg - i mine øjne en rigtig rigtig god ting. Og så klapper jeg lige for tiden i mine hænder over at der endelig (!!!) er en ny single fra Justice. Og for at det ikke skulle være nok, så er der også nyt fra Beastie Boys - rigtig godt nyt endda. Deres nye single Make Some Noise lyder nemlig som noget, de kunne have lavet i start 90'erne - er jeg den eneste, der får lyst til at gå rundt i Superstars, bære store guldkæder og en ghettoblaster over skulderen?

Så skal sandalerne findes frem


Mine sandaler er altid gemt væk i skotøjsæsker om vinteren (ikke fordi jeg har for mange sko og for lidt plads, selvfølgelig), så i dag syntes jeg, at det var på tide at grave dem frem. Jeg bliver altid lidt overrasket over, at jeg faktisk har mange sandaler, men som man også kan se på dem, er det nu ikke fordi de ligger ubrugte hen om sommeren. Jeg synes hvert år, at jeg mangler et par flade og pæne sandaler, der kan gå til alt, men jeg ender altid med at købe et par (eller flere) med hæl i stedet for. Så måske i år skal blive året, hvor jeg køber de sandaler, jeg rent faktisk står og mangler?

lørdag den 23. april 2011

Hvid chokolade cheesy cake med hindbær


I går blev det tid til at afprøve en af opskrifterne fra Raw Cake bogen, som jeg fik i fødselsdagsgave. Eller faktisk har jeg jo allerede tidligere prøvet bogen af, men nu syntes jeg, at jeg ville prøve en af de mere avancerede kager - og det blev så denne raw fortolkning af en cheesecake. Det er en kage i den dyre ende, især hvis man som mig skal ud og investere i stort set alle ingredienser, men til gengæld smager den også rigtig godt. Ifølge opskriften skal man bruge en springform på 16 cm i diameter, men da det mindste jeg havde var en silikoneform på 19 cm, brugte jeg den og lavede en lidt større portion i stedet. Men her kommer opskriften til en form på 16 cm (med mine tilføjelser):

Kagebund:
1 dl paranødder
1/2 dl dadler, uden sten
1 tsk kokosolie
1/2 dl kokosmel

Fremgangsmåde: Hak nødderne groft og blend derefter dadlerne med kokosolien. Jeg syntes det var lidt besværligt at blende så lidt, så jeg hakkede i stedet dadlerne så fint, jeg kunne, og rørte det derefter sammen med kokosolien. Rør nu nødder og kokosmel sammen med dadelmassen, beklæd bunden af formen med bagepapir og fordel massen deri. Stil den koldt (køleskab) mens du tilbereder det næste.

Cheesycreme:
5 dl cashewnøder udblød i vand i mindst en time (!!)
1/2 dl vand
1/2 dl citronsaft
1/2 dl agavesirup
1 dl kokosolie
1/2 dl kakaosmør
1 tsk vaniljepulver
3/4 tsk himalayasalt (eller bare almindelig salt, hvis du ikke går så meget op i at det er 100% raw food)

Fremgangsmåde: Blend først cashewnødder med vand og tilsæt derefter citronsagt, agavesirup, kokosolie, kakaosmør, vaniljepulver og himalayasalt og blend. Kakaosmøren var helt hård, så jeg valgte at gøre den blød i microovnen først (ikke særlig raw food venligt, but well). Hæld dernæst cremen over nøddebunden og stil den tilbage i køleskabet eller fryseren.

Hindbærpuré:
3 dl friske eller frosne hindbær
3 spsk agavesirup
2 tsk fintmalede HUSK psylliumfrøskaller

Fremgangsmåde: Blend hindbær, agavesirup og psylliumfrøskaller og hæld puréen over den stivnede kage og stil den i fryseren. Når kagen er helt frossen, kan du tage den ud af formen - at putte den i en silikoneform i stedet for en springform kan faktisk virkelig anbefales. Stil den på et fad i købeskabet, og når den er tøet op, er den klar til blive spist. Ganér evt. kagen med frisk frugt inden servering.

torsdag den 21. april 2011

New in: Minimalism and Fashion


I går modtog jeg denne bog med posten, som jeg købte på Amazon. Jeg så bogen første gang hos Vanillascented og blev straks overbevist om, at jeg måtte eje den. Udover at bogen består af en masse flotte billeder, beskriver forfatteren Elyssa Dimant hele den minimalistiske udvikling i mode igennem tiden ved blandt andet at sammenligne med kunst, arkitektur og design generelt. Det er lidt af en murstensbog, men det er nu alligevel den type bøger, jeg bedst kan lide, så jeg glæder mig til at gå i krig med den.

Påskeferie


Efter at have arbejdet 12 timer både tirsdag og onsdag ser jeg virkelig frem til at kunne slappe af de næste to dage, indtil det igen går løs på lørdag. På nær lørdag aften har jeg ingen planer for påsken, hvilket faktisk passer mig rigtig godt - så kan jeg nemlig endnu bedre nyde det gode vejr. Hvad med jer? Hvordan får I tiden til at gå, når det er påskeferie?

tirsdag den 19. april 2011

I would love to wear this #2


1. 3.1 Phillip Lim shorts, 2.200 kr. 2. Acne pullover, 1.700 kr. 3. Balenciaga sandals, 4.440 kr. 4. Maison Martin Margiela arm cuffs, 9.230 kr.

mandag den 18. april 2011

Skal du noget i aften kl. 23.05?


Hvis ikke kan jeg stærkt anbefale at tænde for TV2, som viser filmen This Is England fra 2006. Filmen handler om den 12-årige dreng Shaun, som bliver forviklet ind i skinheads kulturen i 1983. Det lyder ret barskt, og det er det også, men Shane Meadows, der er den fantastiske instruktør bag filmen, fortæller historien på sådan en måde, at man ikke kan slippe filmen et eneste sekund. Hvis du har set This Is England, og elskede den, kan jeg desuden anbefale Shane Meadows anden film Somers Town fra 2008. Stilmæssigt er historien nemlig fortalt på samme måde, men handlingen er her, modsat This Is England, langt mere humoristisk.

18. april 2011

Monki dress, Acne shirt, pants and boots.

Faktisk er det her billede fra engang i sidste uge, men da det tøj, jeg har på i dag, ikke er særlig spændende (arbejdstøj), får I det her billede at se i stedet for - skulle jeg ikke arbejde i dag, havde jeg dog nok valgt noget andet og lidt mindre sort tøj, for hold op et godt vejr, det er i dag!

søndag den 17. april 2011

Blog anbefalinger #5

Choice With Noise drives af 17-årige Cecilie, som har en meget personlig og modig stil. Bloggen består stort set udelukkende at store billeder, hvilket jo sjældent er helt dårligt. Hun lægger mest billeder af dagens outfit op, men er også god til at dele ud af inspirationsbilleder og nyeste køb.

Det her er nok mest en blog for århusianere, men til gengæld er det en rigtig god blog for århusianere. Eventuelt.org henvender sig nemlig til alle, der gerne vil blive lidt klogere på hvad der sker af ting og sager i Århus. Siden har for nylig gennemgået en større make-over og er (efter min mening) blot blevet endnu bedre og mere brugbar. Jeg er især begejstret for deres weekendguides, som jeg altid tjekker inden en kommende bytur.

Jeg blev faktisk lidt overrasket over, at jeg ikke havde stødt på Whatliesahead noget før, da jeg første gang kom forbi bloggen. Hun har nemlig et dejligt simpelt layout med en masse store billeder - hvoraf langt de fleste er hendes egne. Bag bloggen står den 18-årige gymnasieelev Emma, som har en rigtig fin og feminin stil. Faktisk er hun også fotograf for Stylegallery, så det er som om, hun bare har et helt naturligt øje for god stil.

Movies I've watched lately #2

Scarface, Do The Right Thing, La Vie En Rose, Goodfellas og The Player.

Efter mit tidligere indlæg kan det næppe overraske, at jeg har fået set en del film på det sidste. Jeg har dog ikke fået set dem alle endnu, men af dem, jeg har fået set, er mine klare favoritter Goodfellas og Do The Right Thing (selvom de andre også er hamrende gode).

lørdag den 16. april 2011

Nyt til boligen


Nu hvor sommeren og enden på mit sabbatår nærmer sig, sker der flere og flere spændende ting, og de næste fire måneder kan slet ikke gå hurtigt nok. Der er flere, der har spurgt ind til hvilket studie, jeg gerne vil ind på, men da jeg ikke er sikker på, at jeg kommer ind, vil jeg gerne vente med at dele det, til jeg er helt sikker. Jeg har dog allerede fået tilbudt en lejlighed, som jeg (hvis jeg kommer ind på mit studie), kan overtage allerede fra midten af juni. Jeg er derfor også i den grad gået i bolig mood, hvilket i dag resulterede i, at jeg købte disse to dækkeservietter fra Ferm. Jeg elsker virkelig de ting, de laver, og selvom priserne er lidt peberet, måtte de altså med hjem trods en pris på 129 kr. for to stk.

fredag den 15. april 2011

I aften



Er du så færdig, jeg har glædet mig til i aften. Lige siden jeg købte billet i februar, har jeg bare ventet på, at det skulle blive den 15. april - i aften spiller Turboweekend nemlig på Train. Jeg har set dem fire gange før, men faktisk har jeg aldrig oplevet dem, hvor det kun var deres koncert. Da det altid plejer at være en kæmpe fest, ser jeg desuden frem til meget ømme fødder og en god omgang tømmermandspleje i morgen.

torsdag den 14. april 2011

Monki swimwear



Som noget helt nyt har Monki lavet en swimwear kollektion, og jeg synes faktisk, at den ser helt okay ud. Den er ikke specielt wauw, men det behøver en bikini altså heller ikke at være, når man bare skal ligge og tage sol. Priserne er meget Monki venlige, og hvis ikke det allerede er i butikkerne, så lander det i hvert fald snart.

onsdag den 13. april 2011

13. april 2011

Carin Wester dress used as blouse, Whyred pants and Nelly shoes.

Nelly skoene in action. Mange spurgte ind til hvordan de er at gå i, og egentlig synes jeg de er rigtig gode i forhold til hvad det er for en slags sko. Jeg skal nok have fat i en hælstopper (det er åbenbart et ord?), som denne her, men så er jeg også sikker på, at de vil sidde godt fast på foden. Man skal dog nok stadigvæk ikke tage dem på, når man skal gå langt (eller stærkt).

tirsdag den 12. april 2011

Inspiration of the week #5

mandag den 11. april 2011

En jyde på storbytur


Wow, jeg har følt mig som turist i eget land i dag. Lige nu sidder jeg i toget på vej hjem fra kbh, hvor jeg har været til et møde omkring bloggens fremtid (meget spændende). Den første halvdel af dagen havde jeg heldigvis en sød følgesvend, men resten af dagen måtte jeg bevæge mig rundt i kbh på egen hånd. Det skal lige siges, at jeg ikke har været i kbh i over 4 år (seriøst), så jeg følte mig godt lidt på herrens mark. Urban Outfitters boligafdeling var selvfølgelig et must på min rute, og på mystisk og meget tilfældig vis kom jeg også forbi Kongens Klær'. Derudover (og en masse andet) var jeg også i Magasin og kigge på blade, og så skulle jeg selvfølgelig også prøve en cupcake hos Agnes - ikke dårligt. Jeg fik dog ikke købt noget (udover mad), da min købelyst for en gangs skyld ikke var til stede, men nu hvor jeg har fået wildcard, så er der da en chance for, at den næste tur til kbh ikke ligger over 4 år ud i fremtiden.