søndag den 27. december 2009

Julegaver


Jeg har haft en virkelig dejlig jul, og jeg har fået nærmest alt, hvad jeg har ønsket mig. Men den gave, jeg blev mest glad for, var noget, som jeg slet ikke havde ønsket mig: Tøsekogebogen. Hvis man leder efter den perfekte kogebog, til når man er flyttet hjemmefra, vil jeg næsten vove at påstå at det her er den. Udover opskrifter i kategorier som sidst på måneden, de gamle til middag, scoremiddag og brunch er der også vejledning til alle basis tingene som hvordan man koger et æg, laver brun sovs osv. Ting som jo egentlig er virkelig enkelt, men som man bare ikke ved hvordan man gør - jeg gør i hvert fald ikke. Så denne kogebog bliver min bibel, når jeg engang flytter hjemmefra. Og hvis det ikke skulle være nok, fik jeg også Politikens Store Bagebog (jeg skal rigtig nok i gang med at lave mad).
Af mine forældre fik jeg udover kogebøgerne en knagerække i sølv med gevirer (købt i Art shoppen i Bruuns), et par sorte Acne Needle og et gavekort til Weekday. Alle tre ting noget som har stået meget højt på min ønskeseddel. Derudover har jeg også fået Den Hjertelige fra De 1o Typer, Wreck this Journal af Keri Smith, Smashbox primer, Daft Punk Discovery, gavekort til Fona og et par hjemmefutter. Så jeg er i den grad mere end ovenud tilfreds. Håber I også er ligeså glade for jeres gaver.
Weekday skulle efter sigende starte deres udsalg i morgen, så i morgen skal jeg til Århus og se om jeg kan finde noget at bruge mit gavekort på. Forhåbentlig er tilbuddene så gode, at jeg ikke får brugt det hele, for min mor har været rigtig gavmild med beløbet.
Jeg må også se, om jeg får tid til at svare på nogle af jeres mange spørgsmål, for dem er jeg da godt nok en smule bagud med. God aften til jer, nu vil jeg ind i stuen og spise hjemmelavet konfekt og se film. Mums.

2 kommentarer:

  1. Den er også virkelig genial. Man kan slet ikke holde fingrene fra den.

    SvarSlet