onsdag den 18. november 2009

Billige feststiletter på ebay


Okay jeg ved det, jeg er tidligt ude, men jeg har allerede planlagt hvilken kjole jeg skal have på nytårsaften. Den er heldigvis allerede i mit skab, så det eneste jeg evt. skal skaffe mig er et par nye sko. Jeg har absolut ikke råd til et par nye dyre hæle, så hellere forkæle dem man holder af med julegaver, men det burde da heller ikke være svært at finde et par billige og flotte stiletter? Disse fra butikken onlinegiftstore har i hvert fald vakt min interesse - oh yes. De koster mellem 20-40$, hvilket må siges at være ret billigt. Desværre koster portoen 35$ (what?) og man kan risikere at skulle betale dansk moms (ifølge Skat skal man ikke betale told men kun dansk moms for varer købt for mellem 81-1.150 kr udenfor EU). Så hvis jeg f.eks. skulle købe de grå stiletter, som koster 30$, ville jeg alligevel kun komme af med ca. 400 kr inklusiv moms - det er da egentlig ikke så galt.

7 kommentarer:

  1. Jeg mangler også bare et par stiletter til nytår.. har slet ikke nogen overhovedet.. ret vildt. Men tør bare ikke at købe over ebay. Hvad hvis man ikke kan passe dem eller sådan noget.. (??):S

    SvarSlet
  2. Sådan har jeg det også. Har da nogen som kunne bruges, men det er altså liidt federe med et nyt par. Men ja, det er ulempen ved at købe over ebay, man kan aldrig være sikker på hvordan kvaliteten er og om det passer. Men for dælan det er billigt!

    SvarSlet
  3. De grå er godt nok fede! Husk de 150kr som PostDK lægger oveni. Det er næsten det værste...

    - Vibeke

    SvarSlet
  4. Lægger Post Danmark penge oveni? Det har jeg godt nok aldrig oplevet. Er det gebyret for at betale momsen eller hvad?

    SvarSlet
  5. Jeg faldt også lige over et par derinde. Det er helt vildt så billigt det er. Hader bare det med ikke at kunne prøve skoen. Det er ikke til at vide hvor stor eller lille den er. Plus det med at betale en hel masse oveni. På den anden side ville det jo næsten stadig være billigere end at gå ind og finde sig et par grimme sko i Deichmann.

    SvarSlet
  6. Ja, de lægger et fortoldningsgebyr oveni, nu er det 155kr så jeg lige. Man kan se lidt her

    - Vibeke

    SvarSlet
  7. Vibeke - ej hvor lusket. Det var da slet ikke pænt gjort. Så er jeg godt nok glad for at det aldrig er sket ved noget jeg har købt på ebay.

    SvarSlet