tirsdag den 1. juni 2010

Så er det blevet tid til at stemme!

1. Lasse. Den eneste herrefrisure i konkurrencen. Man kunne fristes til at kalde den "gryde møder undercut", og jeg synes egentlig, at den er meget cool - og tilmed nem at lave. En trimmer og en smule voks, og så er den ged barberet.

2. Gina Jaqueline, 19 år, blogger. Skrå page og glattet hår. En super elegant og klassisk frisure, der skiller sig ud med de skrå længder.

3. Karoline. Undercut og langt pandehår med en smule voks. Selvom det er nogle måneder siden, at Karoline er blevet klippet, synes jeg alligevel at frisuren har beholdt sit fede udtryk - feminint men samtidig super råt.

4. Sidsel, 21 år, studerende og Weekday-medarbejder. Fletninger er jo ikke til at komme udenom for tiden. Disse laves ved at toupere håret en anelse (evt. give det lidt lak), dele det i to (enten med side- eller midterskilning), lave en fletning i hver side som flettes "opad", hvorefter de krydses på hovedet og sættes fast med hårnåle. Spray efter med lidt hårlak.

5. Nanna, 19 år, studerende. Selvom der ikke var mange deltagere, var der alligevel én gennemgående tendens: krøller. Jeg har valgt Nannas krøller frem for de andre, da Nanna med sit pandehår er med til at give sine krøller en smule kant. Nanna har brugt volumemousse og hårspray.

Så er det blevet tid til at finde vinderen af frisure-konkurrencen. Jeg har udvalgt mine fem favoritter, så nu er resten op til jer. I kan stemme frem til torsdag d. 3. juni.


7 kommentarer:

  1. Hvor er fletningerne flotte. Men min stemme gik nu til Karoline. Synes hun er så modig at hun klippede det så kort, og kan stadig huske da hun kom på besøg lige efter klipning og råbte TADAA! :-)

    SvarSlet
  2. Jeg må faktisk også indrømme, at Karoline er min favorit. Hvis jeg skulle være korthåret, ville jeg helt sikkert gå efter den frisure. Men ja, Sidsels fletninger er også virkelig flotte. :)

    SvarSlet
  3. Elsker Sidsels fletninger! Lidt ligesom Carries frisure til Charlottes bryllup med Harry ("The Catch") :D

    //Vicki

    SvarSlet
  4. åh, tis. Jeg skulle have tilmeldt mig :/
    Fik klippet det i går.

    Mvh
    mathias
    Tjittjat.blogspot.com

    SvarSlet
  5. lasse, fordi han er mega sexet

    SvarSlet
  6. sorry men hende Nanna har da ikke krøller?? Hun har et tykt og flot hår hvor hun har en smule fald.. men det er altså ikke krøller

    SvarSlet
  7. Vicki: Ser ikke SATC, men det skal nok passe. ;)

    Mathias: Haha, too late!

    Anonym: Det kan du have ret i. Men jeg synes nu alligevel, at det er krøllet, helt sikkert i den milde afdeling, men jeg vil også kalde bølger for krøllet. :)

    SvarSlet